Back to the menu
1879-10-06
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1879-10-06
Author: Jacobsen, Laura
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: mental health; piety
Comments: About Carls mental health and some religious thoughts
Transcription:
Emneord: Religiøsitet; gudsfrygtighed; fromhed
Attachments: 1879-10-06 Laura Jacobsen brev til Carl Jacobsen FA 2-016-00005.pdf
Kommentarer: Om Carls åndelige velbefindende og nogle religiøse overvejelser.
Transskribering:
Min Kjære Carl!
Siden jeg kom hjem, har jeg blot en Gang talt med Din Fader om Dine Anliggender. Dig har jeg ikke talt med siden 3die Juni; da jeg vilde formaae Dig til i Enerum, at tale med Din Fader inden Promotionen; gid Du havde gjort det, og meget Andet, som jeg bad Dig om i Vinter men da blev Du som om alle gode Aander, havde vendt Dig Rÿggen. Jeg vilde nu saa gjerne vide, hvordan det staaer til i Din Sihæl (??), Du mit eneste ælskede Barn, om der ikke er kommen mere Resignation. Naar Du seer paa Ottilie og mig, har Du i Reegelen, Dit velsignede Smil, som klæder Dig saa godt, men til andre er det som oftes koldt og forhastisk, det klæder Dig ikke, det kommer ikke af det Gode, men af et bittert Sind, som tilindtetgjör
s. 2
Fromheden og Ydmygheden i Din Sjhæl, og som lidt efter lidt kan faa en haard og hensÿnslös Magt over Din Charakter, hvis Du ikke er opmærksom derpaa. Man fristes stadig, og det er svært at modstaa, men dopprlt svært hvis man ikke tænker, om man ikke mulig selv har fremkaldt Fristeren.-
Jeg er undertiden meget ond og bitter i mit Sind, men da jeg ikke kan taale at huse denne Bitterhed , men bliver paa det Forunderligste lægemlig sÿg deraf, saa tvinges jeg tit, at se det, som bedröver og forbitrer mig fra en anden Side. Saa denne haarde Prövelse, som et dorligt Helbred virkelig er, kan dog gjöre sin store Nÿtte.- Jeg veed ikke altid hvordan jeg skal faa denne anden Side frem, men saa söger jeg Ensomheden i min Stue, eller i Naturen, men jeg er hværken oplagt til at takke eller bede, men jeg gjör det alligevel, og min Villie dertil, er da saa stærk, at jeg ligesom Sangeren der sÿnger sig op, kommer til med Varme, at takke Gud for alle de Goder og Glæder, som jeg en stund har glemt, at jeg eiede. Jeg föler mig da som en lisset ??? Stömperi alle Maader, men jeg faaer et Haab ved Siden deraf, at Gud vel hjelpe mig, naar jeg blot ÿdmÿg beder ham derom; at han vil give mig saa stort Sÿn paa mine egne Feil, at jeg at min Villie bliver saa stærk, at jeg lægger (?) dem af; og Underet skeer, jeg kommer for en Stund igjen til at betragte Livet fra et religiöst Standpunkt. Velsignelsen udebliver aldrig. Jeg kommer til at ælske Mennskene, med Deres Dÿder og Feil, fordi jeg har faaet Sÿn paa mine egne Mangler. Og det jeg för har fölt, som en knugende Magt over mig, glider nu let over mig.
Troen, Haabet og Kjærligheden, har da seiret.
Hvad Tiden bringer, eller tager fra Dig kjære Carl, hold paa disse tre Clenodier, thi saa er Du dog i Besiddelse af den höiste Lÿkke, og den saligste Fölelse.
Din hengivne Moder
Archive Reference: FA 2-016-00005