Back to the menu
1880-08-09
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1880-08-09
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Lange, Carl Vilhelm, generaldirektør
Keywords: Taxation; tax;
Comments: J. C. Jacobsen writes to the Director General of Inland Revenue Carl Wilhelm Lange (1836-88) on his views on taxation of beer in Denmark compared to other countries primarily Germany. Photo copy of original letter. The French quote is by Jacques Bénigne Bossuet (1627 - 1704) and reads in full: Le plus grand dérèglement de l'esprit, c'est les choses the croire parce qu'on veut qu'elles soient, a non parce qu 'on a vu qu'elles sont one effet.
Transcription:
Emneord: Beskatning; skat
Attachments: 1880-08-09 brev til generaldirektør Lange, kopi.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen skriver til generaldirektør for skattevæsenet Carl Vilhelm Lange (1836-88) om sine synspunkter på ølbeskatningen i Danmark sammenlignet med udlandet fortrinsvis Tyskland. Scanningen er lavet af en fotokopi af det originale brev. Det franske citat er af Jacques Bénigne BOSSUET (1627 - 1704) og lyder i sin helhed: Le plus grand dérèglement de l'esprit, c'est de croire les choses parce qu'on veut qu'elles soient, et non parce qu'on a vu qu'elles sont en effet.
Transskribering:
Höivelbaarne
Herr Generaldirekteur Lange.
 
Ved de Samtaler, jeg har havt med herr Toldcontroleur Schumacher i Anledning af hans Undersögelser her paa Bryggeriet, har jeg bragt i Erfaring, at der paatænkes Indførelsen af en Beskatning paa Øl, dog kun forsaavidt dette har en vis Alkoholgehalt - saavidt jeg har forstaaet - af 2½ %, hvorimod Øl af en ringere Alkoholgehalt skulde være skattefri uden Hensyn til dets Gehalt af Extract og deraf fölgende Værdi i Handel og Wandel.
Dette  stötter sig öiensynligt paa Herr Prof. Waages Afhandling i det norske polytekniske Tidsskrift for 1879, som han ogsaa har offentliggjort i forskjellige Tidsskrifter i Tydskland, hvor hans Forslag dog ikke har vundet Bifald.
Hans Forslag har ogsaa udelukkende Forholdene i Norge, eller vel endog særlig i Christiania, for Øie, hvor det synes at Nydelsen af "Bayeröl" maa have taget ganske forfærdelige Dimensioner, langt større end i selv München, eftersom han mener, at denne Drik med dens 4,3% Alkohol er fordærveligere end Brændevinen med 50% Alkohol og derfor tilraader at beskatte Øllets Alkohol i en stærkt stigende Progression som f. Ex for en Gehalt af 12% (liig gode Vines) vilde udgjöre 73½ Øre pr Pot eller 8½ Øre mere end Afgiften af Brændevin af 50% Gehalt, som kun svarer 65 Øre pr. Pot!
 Han tilråder endog at fritage det lette, overgjærede Øl, selv af samme Extract Gehalt som "Bayerøllet" saa
s. 2
godt som aldeles for Skat, for at det "kan fortrænge det baierske" og mener, at om "Staten ogsaa dermed vil tabe i Pengege, vil Folket vinde i moralsk Kapital".
Slige Anskuelser og Forslag maae enten have deres Grund i at der i Christiania hersker en i hele den øvrige Verden ukjendt hang til at beruse sig eller i en sygelig Disposition hos dens höitagtede Forfatter, der har forledet ham til store Overdrivelser i Opfattelsen af almindelige, menneskelige Udskeielser. Dersom han havde havt Leilighed til at gjöre sig bekjendt med Befolkningens Sæder i Sydtydskland og andre Lande, hvor der drikkes meget Lageröl, vilde han have overbevist sig om, at selv dér, hvor Forbrugen af saadant Øl er allerstörst, som i Baÿern og Würtemberg, hvor der drikkes 2 à 300 Potter pr. Hoved, eller i München hvor der drikkes over 400 Potter, hører det til Sjeldne Undtagelser at see en beruset Person og at Drukkenskabsygdomme, som Delirium Tremens, osv, som endnu sjeldnere og havde han undersøgt Grunden til at selv en overmættes Nÿdelse af denne Drik ikke gjör Videre Skade, vilde han have erfaret at Mennesket kan taale en langt større mængde Alkohol i Øl end i Brændevin, ikke alene fordi den i Øl er 12-14 Gange mere fortyndet, men tillige fordi den virker mindre irriterende paa Organismen derved, at den er i Forbindelse med en større Mængde Næringstoffer som Sukker, Dextrin, Æggehvidestoffer og Salte, der samtidigt optages af Organismen. (see Ballings Gjæringschemie). Desuden har selve Beskaffenheden af de substantieuse Bestanddele i Øllet en stor Indflydelse i denne Henseende, saa at man kan taale at drikke mere af en Ølsort end af en anden af samme Alkoholgehalt, naar Maltning og Brygning er udfört paa en forskjellig Maade. (Lintner).
s. 3
Dersom den ærede Forfatter havde sögt Oplysning hos Læger, vilde han have erfaret at der hos alle Sagkyndige kun er een Mening om, at godt forgjæret og aflagret Øl, som Münchener og Wiener - Øllet - ved Siden af billige Landvine - er det bedste og mest virksomme Middel til at afholde Folk fra Brændeviinsdrik, og han vilde af de officielle statistiske Tabeller have faaet Bekræftelse paa Rigtigheden af denne Læresætning, naar han saae, at Nydelsen af Brændevin overalt staar i et omvendt Forhold til Nydelsen af godt Lageröl. (prof. Holzner).
Produktionen pr Hoved af Lageröl og Brændevin er
F. Ex. i Baiern af Lageröl 272 Liter; af Brændeviin 3,3 Liter
i Würtemberg                196;                     0,6
i Thüringen           92;                     1,8
i Sachsen            44;          10,
i Hohenzollern                 133;                      0,4
i Hessen Nassau                77*     ;               2,9
i Slesvig og Holsten          44                      8,1
i Schlesien                         22                     16,6
i Hannover                         23                      12
i Westpreussen                   16                      19,4
i Polen                               10                      34,9
i Danmark                         20                      15
*Desuden drikkes megen let Landviin           

Man seer heraf, at Nydelsen af Brændevin er saagodtsom forsvunden i hele Sydtydskland, hvor der omtrent udelukkende drikkes Lageröl af c 4 % Alkoholgehalt i rigelig mængde og at Brændevinsdrik derimod er temmelig betydelig i Nordtydskland, hvor der indtil for en Menneskealder siden kun bryggedes let, overgjæret Øl, liig det norske "Potöl" og det danske Hvidtöl af höist 2 % Alkohol og hvor dette ØL endnu ikke ganske er afskaffet, men nydes i næsten ligesaa stor Mængde som Lagerøllet.- Da dette lette Øl ikke som Vinen og Lageröllet kan erstatte Brændevinen, savner det en Tilsætning af en Snaps eller som oftest flere.-
s. 4
Det er saaledes en af Erfaringen godtgjort Kjendsgjerning at let Øl af kun 2% Alkohol medförer Brændevinsdrik og at Lageröl med 3 à 4 % Alkohol, som det tydske, efterhaanden afskaffer den.
Det er imidlertid let at indsee, at Indførelsen af bedre og Alkoholrigere Øl ikke öieblikkeligt kan udrydde en indgroet Vane til at drikke Brændevin, men Erfaringen har i Nordtydskland vist, at denne Vane dog hurtigt taber sig, idet forbrugen af Brændevin efterhaanden er aftaget overalt hvor Nydelsen af Lageröl er bleven mere almindelig i løbet af den sidste Menneskealder.
Naar Prof. Waage mener at det i Norge sædvanlige Lageröl af 4,3 % Alkohol er saa berusende, at dette bærer Skylden for den store Drikfældighed i Christiania, tager han vistnok Feil, thi for en Snees Aar siden havde Lageröllet i Bayern netop den samme Styrke, uden at der sporedes nogen skadelig Følge deraf og det maa derfor antages, at Drikfældigheden i Christiania har sin Grund i at man dér endnu ikke har vænnet sig af med "at drikke en Snaps" til et Kruus Øl uden Hensyn til at dette er stærkt nok. (Det samme gjelder, om end i ringe Grad ogsaa hos os.)
Det er ogsaa en complet Feiltagelse naar Herr Prof. Waage i en Afhandling, som han i 1878 tilstillede forskjellige Fagskrifter i Tydskland, udtaler den Formening, at Lageröllet ikke alene i Norge, men ogsaa i andre Lande er blevet alkoholrigere i den senere Tid, thi Udviklingen i hele Tydskland - saavelsom her I Danmark - er netop gaaet i modsat Retning fra stærkere til lettere Øl. - Istedet for at Lageröllet for c. 20 Aar siden bryggedes af en Urt af 14-15% Balling med en Alkoholgehalt af 4 à 5 %, brygges dette Øl nu overalt i Tydskland og ligeledes her i Danmark af en Urt paa 13% med en Alkoholstyrke af 3½ i 4% og i den senere Tid brygges i Tydskland og Østerrig en stedse tiltagende Mængde af lettere Øl under Navn af Pilsener, Wiener Abzug, osv, af c 11% Urtgehalt og 3 à 3½% Alkohol, hvilke
s. 5
Ølsorter ligeledes have fundet Efterligning og Indgang her i Danmark.
Denne Grændse er imidlertid efter de mest erfarne og indsigtsfulde sagkyndiges Overbevisning den laveste, hvortil Styrken af Lageröl kan og bör bringes ned, deels fordi lettere Øl ikke vil være tilstrækkeligt holdbart, selv i vore murede iiskolde Kjælder, deels fordi Øl med en ringere Alkoholgehalt ikke vil afholde Folk fra at drikke Brændeviin.
Det maa i denne Henseende ikke oversees, at Nutidens Lageröl ikke alene stifter den Nÿtte at afskaffe Brændeviinsdrik, men at det tillige har det store Fortrin fremfor det gammeldags overgjærede "Hvidtöl" eller "Potöl", at det er langt sundere, hvilket skyldes den kolde Undergjæring og den lave Temperatur hvori det lagres, hvorved det renses for de ufordöielige Bestandele i Urten og forædles til en viinagtig men dog nærende Drik som kan holde sig frisk og sundt og mousserende i længere Tid saavel paa Foustager som paa Flasker, hvorimod det ved en höi Temperatur ufuldstændigt forgjærede "Potöl" og "Hvidtöl" ikke er sÿnderligt lettere at fordöie end den raae Urt og efter faae Dages Forløb bliver uklart og bedærvet af de utallige skadelige Fermenter, som Mikroskopet viser at det indeholder og som hurtigt formere sig og udvikle alle Slags Syrer og derefter Forraadnelse, hvilket er Grunden til de Forstyrrelser i Fordöielsen og deraf fölgende Sygdomme, som Diarrhoe, osv, der, især paa Landet saa ofte opleves efter Nÿdelsen af uklart, gjærende og suurt Øl.
Det er derfor saavel i hygieinisk som i Sædelig Henseende et höist uheldigt Raad, den ærede norske Forfatter har givet sine Landsmænd, at vende tilbage til Fortidens slette "Potöl" og afskaffe Nutidens forbedrede Lageröl, men de store Fremskridt, som paa Ølbrygningens Omraade er opnaaede ved Tydsklands og Frankrigs Videnskabsmænds og Fagmænds forenede Bestræbelser i det sidste halve Aarhundrede kunne heldigviis ikke bortveires ved et uheldigt Indfald af enkelt meget lærd, men lidet practisk Mand.
s. 6
Hvad Beskatningsmaaden angaar, skal jeg ikke opholde mig med Forfatternes besynderlige Indfald, at ville gjöre en enkelt af Øllets 2 Hovedbestanddele til eneste Beskatningsobject uden Hensyn til om denne Deel er f.Ex. dobbelt saa stor eller 10 Gange mindre end den anden; ei heller skal jeg dvæle ved hans progressive Scala, der i sine Conseqventser vilde före til höist mærkelige Resultater men jeg troer/lover at kunde gjöre opmærksom paa den Hovedmangel ved Forslaget at Fundamentet, Alkoholgehalten, er en variabel Størelse, som ikke med Sikkerhed kan beregnes forud. Den tiltager som bekjendt, under Eftergjæringen paa Lagret, men  denne stigende Attenuations Fremskridt er afhængig af flere Factorer, hvorover Bryggeren ikke er Herre, saa at Øl af en og samme Brygning, der er lagret i flere forskjellige Kjælderafdelinger, kan blive aftappet til Salg med 2 forskellige Alkoholgehalter, hvoraf den ene er over, den anden under en vis Skattegrændse.
I hvert Fald vil der behöves et stadigt Tilsÿn i hvert Bryggeri med daglige analyser* (*her Waages Artikel i Lintners Tidsskrift for år 1878 p. 257) af de forskellige Ølsorter  hvilket vil kræve et talrigt Personale af övede Analytikere.
Om dette kan betale sig og om Toldvæsenet vil være istand til at opdrive det dertil fornödne antal af rigtige Folk, hvis Analyser ikke vill blive tilbageviste som urigtige, forekommer mig mere end tvivlsomt. Naar Prof. Waage indbilder sig og foreslaar, at en hver Toldbetjent med Lethed kan foretage en paalidelig Analyse med hjælp af Eubulioskopet, rinder Pasteuers Motto mig ihu: "Le plus grand déreglement de l'esprit, c'est de croire les choses parce qu'on veut qu'elles soient".

I haab om at disse Bemærkninger af en gammel Fagmand med 40 Aars Erfaring kunne være Dem til nogen Hjælp. tegner jeg mig med udmærket Höiagtelse
ærbødigst
 
J. C. Jacobsen
 
Carlsberg d. 9. August 1880.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Archive Reference: Carlsberg Arkiv.