Back to the menu
1880-11-18
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1880-11-18
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Lange, Carl Vilhelm, generaldirektør
Keywords: Taxation; tax;
Comments: Letter to Carl William Lange (1836-88), Director General of Inland Revenue on taxation of beer.
Transcription:
Emneord: Beskatning; skat
Attachments: 1880-11-18 brev til generaldirektør Lange.pdf
Kommentarer: Brev til Carl Vilhelm Lange (1836-88), generaldirektør for skattevæsenet, om ølbeskatning.
Transskribering:
 
Carlsberg 18 November 1880
 
Höivelbaarne
Herr Generaldirecteur Lange.
 
Det er noget mærkeligt for mig, at udfinde hvori det ligger, at de ikke ret kan faae Øiet op for det, der for mig staaer saa klart: Umuligheden af at basere en Beskatning paa de Grundtræk, De sidst meddelte mig. Jeg troer imidlertid nu at kunne öine idetmindste et Par Grund dertil.
For det Förste formoder jeg, at De i Deres Opfattelse ledes af de Dem saa godt bekjendte Forhold ved Brænderiet, der ikke medföre nogen Vanskelighed for Fabrikanten i at levere et Product, der nöiagtigt indeholder en vis Mængde Alkohol. Men i denne Henseende maa jeg bede Dem bemærke, at denne Sikkerhed i Tilvirkningen af en bestemt Alkoholgehalt i Brændingen beroer paa at Producterne af Destillation ere færdige og uforanderlige nöiagtigt, forud beregneligt Resultat.- Øllet derimod er ikke og bliver ikke, saalænge det er Øl, et færdigt Product, da det stadigt er og maa være i fortsat Udvikling, d.v.s. i en Eftergjæring, der omsætter en Deel af Extracten i Viinaand. Ophörer Eftergjäringen, bliver Øllet dovent og dermed begÿnde Bacterierne, der udvikle Edikegjäring og Forraadnelse deres Virksomhed.- Der existerer derfor ikke noget Tidspunct, hvor Øllets Alkoholmængde er constant og det
s. 2
er som Fölge heraf aldeles ikke Brÿggernes Formaal, at tilveiebringe Øl af en bestemt Alkoholgehalt. Brÿggerne have kun det for Øie, hvornaar de kunne være nogenlunde Herrer, nemlig en bestemt Extractgehalt af Urten.- Kun om denne tales der og kun om denne tænkes der, naar der er Spörgsmaal om Øllets Stÿrke og dets deraf betingede Værdi. Iövrigt lægges der kun Vægt paa det, som giver Øllet sin Værdi for Konsumenterne, dets Klarhed, Kulsÿrerigdom og skummende Beskaffenhed og dets Velsmag, hvorved der paa hvert Sted tages Hensÿn til Publikums Smag, som snart fordrer det fine og lette, snart det fÿldige og "vollmundige", snart det aromatisk bittre, men Publikum spörger aldrig om Øllets indhold f.Ex. 3 eller 4 % Alkohol og det er kun i de betÿdeligere Brÿggerier og endda ikke i alle disse at Alkoholgestalten af det til Salg udtappede Øl bliver regelmæssigt observeret i Brÿggerierne X) for, i Forbindelse med den hele Række Observationer med den hele Række af Observationer under Fabrikationen, at controllere dennes Gang. I mindre Brÿggerier i Tÿdskland veed Brÿggerne det aldeles ikke, ligesaalidt som vore Hvidtölsbrÿggere (maaske med en enkelt Undtagelse) veed hvormeget Alkohol, der er i deres forskjellige Ølsorter.-
Han vil blive i höieste Grad forundret, naar De vil spörge ham om hvilken Alkoholgrad han vil give den eller den Ølsort, thi det ligger aldeles udenfor hans Tanke at ville i den Retning af den gode Grund, at det (indenfor temmelig vide Grændser) ikke beroer paa ham men paa Gjæringen. Spörger man en Viingaardsmand om det samme, vil han svare, at det faaer han först at vide, naar Vinen er færdig og afklaret. Hvilken Forskjel er der ikke i Vinens Alkoholgehalt paa samme Sted? Det samme gjelder
s. 3
om Øllet, der brÿgges paa samme Sted til samme Priis, ja endog i samme Brÿggeri af samme Extractgehalt i Urten. (See Analÿserne i de tydske Fagskrifter og i Carlsberg Laboratoriets Meddelelser). I sidstnævnte Skrift vilde ogsaa findes Analÿser af Øl fra Hvidtölsbrÿggerier; som bevæge sig paa begge Sider af den saameget omtalte Grændse af 2 % f. Ex. 1,98 -1,73 -1,57 -2,02. - Troer De at Bryggerne kunne indestaae for at den respective Ølsort altid under Gjæringen red den samme Alkoholgrad ? De kan troe mig, naar jeg paastaaer at det er umuligt.-
En anden Grund til Deres Forestilling om at det dog ikke maa være saa vanskeligt at skjelne mellem "stærkt" og "let" Øl og til at drage enGrændse mellem "skattepligtige" og "skattefri" Brÿggerier, ligger sikkert deri, at Deres Medhjælpere kun have seet enkelte Lagerölsbrÿggerier, som mit, og ligeledes fundet en paafaldende Forskjellighed. Men lad dem besöge ikke alene de blandede Brÿggerier her i Staden, men endnu bedre Brÿggerierne i Provindserne, hvor störste Delen af Stad-Brÿggerne ere blandede og hvor Gjæringen af overgjæret Øl tildeels foregaaer i Kar og De vil faae at see i hvilken Grad Alkoholgehalten af de forskjellige Sorter Øl flÿder sammen. De vil ikke være istand til at opstille nogen Grændse mellem "stærkt" og "let" Øl eller mellem "baiersk" og "ikke baiersk", hverken ved 2% eller ved nogen anden Grad af Alækohol.- De vil da komme til Erkjendelse af at Maalestokken maa söges i Urtens Gehalt eller i Maltmængden uden Hensÿn til Productet deraf.
s. 4
Jeg er overbevist om, at det ikke vil falde Dem ind, at mine Indvendinger mod det paatænkte Skattesystem udspringe af noget Hensÿn til min egen Fordeel, men da mine Meddelelser eller dog Indholdet deraf maaskee kunne komme Andre for Øie, som ikke kunne forstaae en Mands Uegennÿttighed (fordi de selv ikke kjende den) vil jeg dog gjöre opmærksom paa at en Beskatning, som den paatænkte, netop vilde ligge i min pecuniaire Interesse, da den vilde standse Udviklingen af Lagerölsbrÿgningen i Forbindelse med Hvidtölsbrÿgningen, som netop nu er i rask Fremgang og hhver Dag skaffer mig flere Koncurrenter. Som Brÿgger behöver jeg imidlertid ikke at frÿgte disse og som Patriot siger jeg: jo flere jo bedre !
Det er mit Ønske og mit Haab, at mine Bemærkninger maae bidrage til at afværge, at der fremkommer et uholdbart (for ei at tale om det moralsk skadelige) Lovforslag hvorved Toldbestÿrelsens og Regjeringens Anseelse vilde svækkes.
 
Med særdeles Höiagtelse
 
Deres ærbödige
J. C. Jacobsen.
Archive Reference: 000031960/000007644