Back to the menu
1844-05-10
Language: Danish (Denmark)
Location: Venice and Trieste
Date: 1844-05-10
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Laura
Keywords: Travel letter; travel letters;
Comments: Travel letter from Venice with detailed descriptions of the city.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve;
Attachments: 1844-05-10 brev til Laura Jacobsen fra Venedig FA 2-021-00043 FA.pdf
Kommentarer: Rejsebrev fra Venedig med detaljerede beskrivelser af byen. Bekymring for hvorledes J. C. Jacobsens rejsefælle L. Møller vil klare resten af turen.
Transskribering:
 
Venedig d. 10de Mai 1844 Kl 9 Aften
 
Kjære Laura!
 
Om faa Timer forlade vi dette Sted, det yderste Maal for vor Reise, for atter, skjöndt langsomt, at nærme os Hjemmets Kyster. Jeg havde troet at det vilde blive med et længselsfuldt Suk efter Sÿdens endnu skjönnere Egne, at jeg atter skulde vende mine Fjed imod Norden, men det er dog ikke Tilfældet. Ja, dersom jeg stod alene i Verden, uden Familie og Arne, da vilde jeg virkelig være dybt bedrövet over ei at komme længere.-  Nu glæder jeg mig derimod til at hver Time bringer mig Hjemmet nærmere.-  En Steen hviler imidlertid tungt paa mit Hjerte: jeg har ikke modtaget noget Brev her; Postgangen maa være skrækkelig langsom. Man har vel lovet at sende det, saasnart det ankommer, efter os til Salzburg, men det er næppe troligt at det indhenter os der.- Skulde du altsaa ikke have skrevet direkte til Salzburg, som jeg sidst omtalte, saa vil jeg ikke höre noget för jeg kommer til Dresden og hvilken Uro kommer jeg da ikke til at udfylde i den lange Tid.- Det ligger jo vel i min Natur at haabe det bedste; det gjör jeg ogsaa endnu, men en Bekræftelse paa at Haabet ikke har været falsk kan jeg dog ogsaa trænge til. Gid jeg i dette Øieblik var en Tÿrk.-
Hvad jeg har seet i Venedig vil det være altfor vidtlöftigt her at beskrive i Detail; det maa gjemmes til en mundtlig Fortælling.- Dette Sted er saa rigt paa herlige, stolte Minder om en Vælde og Rigdom, som nu for størstedelen er forsvunden, at man næsten ikke veed hvad man maaske ska studse over, den uhÿre Luxus som har været anvendt paa de utallige prægtige Paladser eller det dybe Forfald, hvori man nu seer dem.-
Alt tilraaber Een: "Venedig var engang Havets Dronning, Verdens förste Stad, nu er den kun en Skÿgge deraf". Men selv i den störste Glands bar den Spiren til sin Undergang.- Jeg har seet og beundret Patriciernes mægtige Paladser der sÿnes som ved et Mirakel at være skudte op af Havet, og al den Herlighed hvormed de ere udstyrede; jeg har i Marcus Kirken, paa pladsen derved, og i Arsenalet seet forbausende Minder om  Venedigs Storhed, Rigdom og Berømthed - men jeg har ogsaa seet det skumle Dogepalds, som med sin tunge Overkrop hvilende paa svage Piller, truer med at knuse den der træder derind; jeg har der seet 10 Mands Raadet, der dömte Folkets Ven, Oldingen Falieri, til döden og Trappen hvor hans Hoved faldt, jeg har seet de frygtelige 3 Mands Raad, for hvilket det modigste hjerte bævede og Sukkenes Bro og Blykamrene hvor de ulykkelige, som blot mistænktes for at tænke paa en Formindskelse af Patriciernes Vælde og Tyranni, lide en tusindfald værre Straf end Döden og jeg har endnu idag set de skrækkelige Martreinstrumenter hvormed man afpressede Ofrene hvilken Tilstaaelse det skulde være.-
Den Magt der opretholdes med saadanne Midler kan ikke bestaa i mere oplyste Tider og det forekommer mig derfor som Himlens retfærdige Straf at de mægtiges Paladser nu næsten alle staar öde og forfaldne som et advarende Minde for alle kommende Tider.-
Dette forfaldne Udseende giver rigtignok Bygningerne et malerisk Udseende; men man bliver dog snart uhyggelig tilmode derved og dette bidrager vist ogsaa sit til at jeg föler mig tilfreds med at skulde forlade Venedig.

Triest d 11te Mai 1844
I morges kl 6 afseilede vi fra Venedig, efter at jeg først havde faaet et dygtigt Skjenderi med Kamerieren som vilde trække mig op, paa venetiansk Viis, for nogle Cigarer, som jeg havde erholdt. Dette fordærvede Nydelsen af den skjönne Udseiling af Lagunen. Først da vi kom ud i rum Sö, kom mit gode Lune tilbage og jeg fölte mig nu saa usigelig vel tilmode, som en Fisk i Vandet. En frisk Vind blæste os lige imöde, mild og dog ikke varm; sligt kjende vi ikke derhjemme. Der gik en smule Sögang og Möller, som ikke turde gaa paa Dækket af Frygt for at falde, begyndte snart at faa Qualme, men derved blev det dog ogsaa. Først Kl. 4 kom vi hertil.- Byen tager siog deiligt ud fra Söesiden, den har en amfithetralsk Beliggenhed med betÿdelige Bakker bag ved sig, lutter nÿe, hvide Huse, i Udkanterne spredte imellem Viinhaver. Da vi traadte i Land, mödte der os den frygteligste Varme, jeg i mine Dage har prøvet, vel som i min Kölle. Det er en Fölge af Bÿens Beliggenhed imod Sÿd, med Bjerge bagved sig.
Vi ilede strax til Posthuset for at lade os indskrive til Salzburg, hvortil man havde sagt os i Venedig at der gik Diligence Söndag Morgen. Dette var desværre urigtigt. Herfra kunne vi komme hver Aften, men kun til Laibach og derfra gaaer först Diligence til Salzburg om Tirsdagen.
Vi besluttede da, deels fordi Möller var træt efter Söreisen, deels for at see den smukke Bÿe, at blive 1 Dag og i Morgen Aften at gaae til Laibach og da forsöge om vi med .... eller Lignende kunne komme videre; i modsat Fald maae vi oppebie Diligencen der. Det er en fortrædelig Historie som beröver os 2 Dage af vor kostbare tid og Opholdet i Dresden og Berlin vil som Fölge deraf blive meget kort.- Da det imidlertid kunne være af Vigtighed for mig at opholde mig nogle flere Dage i Berlin, hvis der er noget at lære, maae du endelig skrive mig til i Berlin med Dampskibet, som gaaer fra Kjöbenhavn d: 28de Mai og lade mig vide om det er absolut nödvendigt at jeg kommer hjem d: 31te, da jeg i modsat Fald muligt burde lægge et Par Dage til opholdet i Berlin.- Brevet vil jeg modtage der Onsdag Eftermiddag, altsaa tidlig nok for at bestemme om jeg næste Morgen skal gaae til Stettin.- Nu længes jeg ret efter at komme op i Bjergene og jeg troer at disse meest ville lade mig föle Tidens Korthed. Hvordan det skal gaae Möller ved jeg imidlertid ikke; thi med hans utrolige pedantiske Forsigtighed og Frÿgt for Forkjölelse, indseer jeg ikke hvorledes han kan foretage en Vandring paa Bjerghöider. Gud veed hvad han har tænkt paa da jeg fremlagde ham Planen til en 8 Dages Fodvandring i Schweitz.
Nu maa jeg afbryde for denne Gang. Lev vel! Kjære Laura. Hils alle kjære Venner og bed dem fra mig at de besöge dig flittigt.- Et Kÿs til dig og eet til Carl og saa Farvel!!

Din Jacobsen
 
 
 
Archive Reference: FA 2-021-00043