Back to the menu
1865-06-09
Language: Danish (Denmark)
Location: Avranches
Date: 1865-06-09
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel Letters; travel letter; Bayeux Tapestry;
Comments: The longest of all J. C. Jacobsens travel letters. A very intens and detailed description of his impressions from Normandy and Brittany.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Bayeux-tapetet;
Attachments: 1865-06-09 Avranches.pdf
Kommentarer: Det længste af alle J. C. Jacobsens rejsebrev med lange detaljerede beskrivelser af indtrykkene fra Normandiet og Bretagne.
Transskribering:

Avranches d 9 Juni 1865
 
Jeg havde egentlig foresat mig, at jeg vilde anvende denne Aftens sidste Timer til at studere Fransk, men saameget som dette ligger mig paa Hjerte, föler jeg mig dog mere oplagt til at skrive dansk til hjemmet om det, som jeg i de sidste 4-5 Dage har seet, hvilket forekommer mig at være saameget, at jeg næppe kan forstaa, at det ikke er længere siden jeg tog fra Paris.- Jeg staar nu lige ved den vestlige Grændse af Normandiet og har paa lidt nær seet hvad jeg faaer at see af denne Provinds. Der er derfor en Opfordring til at kaste et Blik tilbage paa denne "skjönne" Deel af Frankrig.- At give en Beskrivelse deraf (efter 4 Dages Reise!) kan ikke falde mig ind, og selv det, jeg kunde beskrive vil ikke i sin Detail kunne interessere Andre. Men det almindelige Indtryk? Ja, det svarer ganske vist til det Navn Normandiet bærer:"det skjönne".- Den Deel, jeg først saa deraf, var jo Rouen og dens Omgivelser. Der var det især de herlige gothiske Kirker og andre Bygninger, der fængslede mig. Iövrigt har denne Bÿ næsten ganske tabt sit historiske Præg med dens Forskjönnelse med lange brede Gader og nÿe smukke Huse efter parisisk Mönster. Det var kun saare lidt hvad der var at se af gamle Bygninger med Bindingsværks Facader og Gavle, der indeholdt noget interessant. Landskabet lignede i höi Grad et veldyrket dansk Landskab der er lidt bakket. Kun Seinedalen udmærker sig ved megen Skjönhed paa hele Veien fra Paris. Det samme gjælder om Landskabet fra Paris til Caen, kun at der af og til findes flere Træer plantede ved Markhegnene, skjöndt der ogsaa passeredes store Strækninger, der vare ligesaa flade og blottede for Træer, som Strækningen fra Kbhvn til Roskilde.- Caen ligger ret smukt i en bred Dal, tildeels paa Skraaningen af Bakkerne paa den ene Side, der udenfor Bÿen hæve sig til en större Höide, hvorfra der er smuk Udsigt over den udstrakte Dal og over Byen med dens skjönne Kirketaarne med de nÿdelige, höie 8 kantede Spiir, som er eiendommelige for alle Normandiets större (og tildeels de mindre Kirker) NB nord for Seinen NB Man ser dog ogsaa Kirker i Landsbyerne der have samme Taarnform som vore, d.v.s med Tag, men ikke takket Gavle.
s. 2
Da jeg om Eftermiddagen og den fölgende Formiddag havde seet mig nogenlunde mæt paa Kirkerne og Bÿen, kunde jeg ikke modstaae min Længsel efter Havet, der kun var lidt over 2 Miil borte, leiede derfor en Vogn og kjörte gjennem smukke Kornmarker (som i Sjælland) til Luc sur mer, et lille Bade-sted, men Havet var uheldigvis bedækket med en disig Taage, og ganske stille, saa at der ikke var tale om at see noget Skjönt, men det var dog det kjære Hav!- Om Aftenen besögte jeg endnu engang Kirkerne navnlig min Yndling: St. Etienne med William Erobrerens Gravsted for Störstedelen i Rundbuestil, hvis alvorlige mandlige Skjönhed gjorde et Indtryk, der noget lignede det jeg modtog i Ravenna.- Taarnet paa St. Pierre, gothisk, er ganske vist smukt, elegant, men Vinduesaabningerne deri ere saa höie og smalle, at det mere faaer Udseende af at Taarnet bestaar af höie isolerede Piller end af Facademure. Kirkens indre og ydre ere uensartede, temmelig outrerede i tildeels fordærvet gothisk Stiil. Den 3die större Kirke er St Trinité, der ligesom St Etienne er bÿgget af William Conqueror (eller rettere hans Dronning) er i samme Stiil men elegantere og finere, som man kan vente det af en Quindes Haand eller Aand.
Veien fra Caen til Bayeux lignede endnu bestandigt et smukt, bakket og frugtbart dansk Landskab, kun med nogle flere Træer langs Hegnene og adskillige Frugttræer paa selve Markerne.- Domkirken i Bayeux tiltalte mig meget i det Indre uagtet dette er i blandet Stiil; men Rundbuerne forneden i Midterskibet ere saa ziirlige og Pillerne som bære dem saa fuldendt smukke at de fuldkommen harmonerer med spidsbuerne ovenover, samt i Khoret og Sideskibene, hvilke alle ere i en meget simpel, ædel Stiil. Hvorfor ikke bringe denne Sammenstilling af Rundbue og Spidsbue i Sÿstem, ligesom man med stort Held har gjort med de 3 romerske Söileordner? Een "Plet" er der dog i det Indre, idet de dobbelte Söiler (een bag den anden) der ligesom i Caen, bære Khorets indre Runding, ere canelerede som joniske Söiler! dog have de gothiske Capitæler. Det ydre er forquaklet med en tilbygget Front med 5 Portaler og ligeledes tilklistrede Stræbepiller opad Taarnene.
Det berömte Tapet i Bayeux, sÿet af W. Eroberens Dronning Mathilde, er ikke noget Kunstværk, men i flere Henseender interessant* (*det bragte mig til at tænke paa - ja, det siger jeg ikke, men naar Carl seer hoslagte Photographie derefter, vil han nok kunne gjætte, hvad jeg kom til at tænke paa.)
Paa Veien fra Bayeux til St. Lo vare saa godt som alle Marker beplantede med Frugttræer i c. 15-20 Alens Afstand og med större Træer langs Hegnene, hvormed hele Egnen fik Udseende af en umaadelig Frugthave, som man ikkun kunde oversee hvor Terrainet bölgede stærkt. Bakkerne tiltage ogsaa
s. 3
efterhaanden og henimod St. Lo fremtraadte for förste Gang sÿnligt de kantede Klippemasser af en röd Klaksten.- St. Lo ligger meget malerisk paa en höi Bakke med en lille Flod Vire ved sine Födder. Der er smukke Udsigter over Dalen rundt om fra flere Terrasser oppe i Bÿen og ligeledes en smuk Udsigt imod Bÿen fra den anden Side af Floden, hvor der paa Bjergskraaningen var en lille Lund af smukke Bögetræer, over 12 Tommer tÿkke; de förste jeg har seet paa denne Reise.- Domkirken er ret smuk, gothisk, men bÿgget i forskjellige Dele, som ligge skjævt for hinanden. Det ene Sideskib spalter sig i 2, som gaar i divergerende Linier ud til Siden; snurrigt.- Fra St. Lo kjörte jeg til Coutances med Diligence, hvor jeg havde en ypperlig Plads ovenpaa Vognen og behageligt Selskab af en catholsk Geistlig. Skade at det varede saa kort. Veien har mange lange og temmelig höie Bakker, hvorfra man prægtigt overseer den uendelige Frugthave, med ÿppigt Korn, især Hvede, imellem Træerne
og större Træer som Indfatning. Bÿen Coutances med den smukke Cathedral ligger höit og tager sig fortræffeligt ud. Fra Bÿen, især fra Jardin Public, er der ogsaa smukke Udsigter, men Perlen er dog Domkirken. Dr er i tidlig gothisk Stiil, d.v.s. ikke "flamboyant", men temmelig spids. Der er næppe en "Plet" at opdage paa den, saa reen og simpel er Stilen og saa harmonisk skjönne er Formerne. Den ligner Normandiets Quinder. Midtertaarnet over Korset er 8 kantet, meget höit, ogsaa indvendigt meget lÿs og hvælvet med 16 Gurter. Fra Taarnets Tinde en deilig Udsigt over det smilende Landskab rundt om og over Havet i 1½ Miils Afstand.
Fra Coutances kjörte jeg atter ovenpaa Diligencen, stedse i deiligt Veir, til Granville, som ligger ved Havet, under en höi Klippepÿnt, der er befæstet og indeslutter den gamle Bÿ med en Kirke, bygget af Granit. Fra den ÿderste Pÿnt af denne Klippe var der en deilig Udsigt: klart Solskin og blaae Luft over det herlige lyseblaae Hav, der ikke gav udsigten fra Amalfi meget efter. Klippen hæver sig steilt op fra Havet, som var saa gjennemsigtigt at man kunde see Klippeskjærene under Vandfladen langt ud fra Landet. Paa Sÿdsiden af Pÿnten var der med mægtige Moloer dannet 2 smaae Havne; den ene for mindre Skibe, som i Ebbetiden, var tör, saa at Skibene laae halvt paa Siden i Sandet; den anden dÿbere, havde tilstrækkeligt Vand for Galeaser. Adskillige Fartöier krydsede udenfor eller kastede Anker for at afvente Flodtiden. Det var et prægtigt Punct.- Fra Granville kjörte jeg paa samme Maade til Avranches over et stærkt bakket Terrain, med hÿppige Udsigter
s. 4
til Havet og tilsidst til den höitliggende By Avranches, der ligger malerisk paa en Klippemasse, rundt omgivet af dybe Dale. Opkjörslen skeer i Zigzag.- Bÿen selv indeholder intet mærkeligt, men den har overordentlig skjönne Udsigter til alle Sider, deels nedi Dalen og til Frugthave-Landet paa de modsatte Sider, deels imod Vest ud over Havet til Klippe-Øen og- Borgen Mont St Michel.- Udsigten hertil er bedst fra en lille Jardin des Plantes, hvor der, foruden et nÿere botanisk Anlæg findes en Plantage af store Træer, Lind, Platan, Acacie, en anseelig Ceder og nogle gode Böge.- Men hvad der fængslede mit Øie fuldt saameget som denne prægtige Udsigt var - en Flok deilige Pigebörn i alle Aldree fra 4-5 Aar til 16-17. Befolkningen i Normandiet er i det hele taget meget smuk, noget fÿldigere i Ansigtsformen end Franskmændene i Almindelighed, med ædle Træk, brune Øine og sort eller castaniebruunt Haar; en udmærket Race! Som ikke giver den romerske Skjönhed noget efter og, troer jeg, er langt mere gjennemgaaende hos næsten Alle.- Intetsteds var dette dog saa paafaldende, som i Avranches. Der var af i 20 Pigebörn kun 1, som ikke var smuk og flere var complette Skjönheder med romerske Næser og hvælvede Pander, mörke Øine og Øjenbrÿn osv. de ældste paa 15-17 Aar spadserede ziirligt, men de ÿngre tumlede sig paa det bakkede Grönsvær med at lege Tagfat, osv, osv, under Tilsÿn af deres Forældre og Bonner. Jeg kunde vanskeligt rive mig lös fra dette Sÿn og det var först en god Stund efter at Solen var gaaet glödende ned da "de gÿldne Skÿer, som paa Himlen svömmer, Skjöndt Solen under Horizonten staaer" ogsaa begyndte at tabe deres Guldglands, at jeg fortsatte min Vandring til andre Udsigtspuncter, for at see Dalen paa den anden Side. det klare Maanelÿs, som aflöste Dagslÿset.- Næste Morgen stod jeg op Kl 6 for i Morgenbelÿsning at see det vidunderlige Mont St Michel, som jeg noget senere, Kl 10, skulde Kjöre ud til. Man kan nemlig kun komme derud i Ebbetiden om Middagen da man kjörer over Sandet, som om Morgenen var bedækket af Havet.- Denne Udflugt hörer egentlig med til Skildringen af Normandiet, men deels er der ikke Plads dertil paa dette Ark, deels har jeg Lÿst til ogsaa engang at være pikant og, ligesom Feuilletonforfatteren at afbrÿde ved et rigtigt spændende Punct, altsaa: det vidundelige, phantastiske, berömte, osv. Mont St Michel kommer först i næste Nummer: Vær saa god at have Taalmodighed saalænge!
(sluttet d 12te i Morlaix) Lev vel! alle Venner! J. C. Jacobsen.
 
 
Archive Reference: FA 2-021-000-51; kasse F7