Back to the menu
1865-05-08
Language: Danish (Denmark)
Location: Antwerpen
Date: 1865-05-08
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel letter; Travel letters;
Comments: A long and very well written travel letter with impressions from Holland and Belgium, which J. C. Jacobsen finds slightly boring
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve;
Attachments: 1865-05-08 brev til hjemmet fra Antwerpen FA 2-021-00047.pdf
Kommentarer: Et langt og meget velskrevet rejsebrev med beskrivelse af indtryk fra Holland og Belgien, som J. C. Jacobsen finder lidt kedelig.
Transskribering:
 
 
Antwerpen d 8de. Mai 1865
Hôtel d'L'Europe
 
 
Meddelelser fra Reisen.
 
Da det Brev, jeg i Onsdags hjemsendte fra Amsterdam, blev saa overmaade kortfattet, foresatte jeg mig, at jeg snart vilde supplere det med et mere udförligt og jeg begÿndte virkelig allerede i Fredags Aftes derpaa, men kom ikke videre end til Overskriften "Rotterdam d 5 Mai, Aften Kl. 10", da jeg ikke kunde finde Noget, der var værd at skrive om og som kunde interessere Eder i Hjemmet, der kjende Holland bedre af H. Scharlings Bog, end jeg kunde skildre det.- Derfor fölte jeg mig trÿkket af Bevidstheden om, at mine Breve fra forrige Reise vare skrevne i en meget animeret Stemning og derved havde vundet et vist Bifald i vore nærmeste Venners Kreds, hvilket jeg dennegang ikke kunde gjöre Regning paa, da jeg hverken havde seet eller oplevet Noget, der kunde animere mig.
Naar man ikke er en enthousiastisk Liebhaver af flamske Sild, eller hollandsk Ost eller Schiedamer Genever, veed jeg heller ikke hvad man skulde blive animeret af i Holland, hvor Alt er fladt og jevnt og solidt, omtrent som hos os selv.
Hollænderne er fortræffelige Mennesker, naar man lærer dem at kjende og jeg har i disse faa Dage stiftet et par meget behagelige Bekjendtskaber i Amsterdam og Rotterdam, men det kan ikke nægtes, at de i alt hele ere noget tunge og kjedelige, navnlig for de fremmede, som kun har det offentlige Folkeliv at glæde sig over. Sligt finder man ikke i Holland, ligesaalidt som offentlig Musik, ja ikke engang en Vagtparade. (NB Jeg har ikke været i den Kgl. Residentsstad Hague).-
Ganske anderledes viser Alt sig, saasnart man betræder fransk Grund jeg betragter nemlig uden videre Belgien som fransk, uagtet det har en maaske overveiende flamsk Befolkning fordi det er umiskjendeligt at fransk Væsen og fransk Esprit er fremherskende.- I een Henseende er jeg dog bleven skuffet her i Antwerpen; jeg havde haabet, at jeg her skulde blive fri for Tydsk som jeg aldeles ikke har kunnet frigjöre mig for i Holland, hvor man taler alle Sprog og derfor strax tiltaler En i det, som de let mærker at man forstaar bedst. Men her i Hotellet gik det mig ikke bedre: jeg fik strax tydsk svar paa fransk tiltale og ved Bordet igaar var min Sidemand en Tydsker, med hvem jeg, da han var en dannet Mand fra Rhinen indlod mig i en lang Passiar medens mine Venner, Englænderne, og en mængde vakkre Englænderinder som iøvrigt udgjorde Bordselskabet, som sædvanlig sad og tværede uden at sige et Ord til en Fremmed selv blandt deres Landsmænd.
Imidlertid sporer jeg dog rundt om mig fransk Livlighed og hörer franske Toner og jeg benÿtter enhver Leilighed til at erhverve mig Øvelse i Brugen af Sproget, hvortil jeg i höi Grad trænger. Helst benÿtter jeg dog Leiligheden, hvor jeg kan komme i Passiar med den quindelige Ungdom, thi med denne gaaer "la causerie" bedst. Forelöbig holder jeg mig dog til den ÿngste Ungdom - d.v.s. under 10 Aar - og jeg traf idag, ved en Estaminet ved den store Quai, en lille Pige af denne Klasse (Gabriele hed hun og var 8 Aar gl) med hvem jeg længe passiarede til Gavn for mig og jeg troer til Fornöielse for os begge. Hun lod til ingenlunde at være absolut utilböielig til at reise med mig til Brüssel, da jeg spurgte hende derom, men hun havde uheldigvis ingen Slægtninge i Brüssel til hvem jeg kunde aflevere hende; ellers havde jeg for Alvor gjort Forældrene Forslaget. Det var et ÿndigt og opvakt Barn! Hvor det klædte hende nÿdeligt at slaae Sving skjöndt hun ikke forstod det rigtigt. Jeg var stærkt fristet til at vise hende hvorledes hun skulde gjöre det bedre, men det var brændende hedt og der var Folk i Mængden, saa opgav jeg de Narrestreger. Hvad quindelig Ungdom iövrigt angaaer, da synes Antwerpen at være temmelig riig derpaa. I gaar, Söndag, nemlig ikke faa i elegante Toiletter promenere paa Gaderne, men det var især iaftes jeg havde Leilighed til at see en rig Krands af skjönne Blomster ved en Koncert i La Societé Royale d'Harmonie, et musikalsk Selskab, der har en prægtig Koncertsal med smukt Haveanlæg tæt udenfor Bÿen, hvor min Vært havde introduceret mig som reisende Medlem. Selskabet har et meget talrigt og velindövet Orchester, der udförte smukke Ting, blandt hvilke især Ouverturen af Wilhelm Tell gjorde fortjent Lÿkke. Det var en meget behagelig Aften men ogsaa den förste saadanne, jeg har seet paa Reisen, thi hidtil har jeg ikke hört anden Musik end Lirekasser og af og til Toner af et Klaver fra en oplÿst Selskabssal, men det stemmer ikke til Munterhed. En egen Slags Musik hörer jeg dog stadig her, saavelsom i Holland, der ofte gjör en behagelig Virkning, nemlig Sangværker eller Klokkespil i Taarnene, bestaaende af indtil 100 Klokker, der udförer hele Musiknumre. Atter en anden Slags Musik hörte jeg idag, da jeg for 2den Gang besögte Domkirken for at beundre den skjönne, gotiske Kirke med dens 7 Skibe og Rubens berömte Mesterværker. Der blev nemlig hele Tiden spillet paa Orglet (uagtet Kirken var lukket for Menigheden) formodentlig paa Foranstaltning af en Engelsk Famile, som ogsaa besögte den. Dersom de gode Englændere ikke vare saa pedantiske Særlinge, havde jeg gjerne bragt dem en varm Tak for denne fortræffelige Idee. Jeg nöd unægtelig  Rubens i en foröget Grad under denne Orgelmusik!- Naar man seer bort fra den ofte smagløse Klædedragt og kun holder sig til Stillinger, Bevægelser og Hovedernes Skjönhed og Udtryk, kan det ikke nægtes, at Rubens i disse Billeder (og tildels i Museet) ofte kan maale sig med Raphael og i en enkelt Figur med Correggio.- I Kolorit er han deres Ligemand, men den fuldendte Harmonie i Raphaels Billede finder man ikke. - Hans Statue staar paa Pladsen udenfor mit Hotel, men den er for tung og viser ikke den fine, elegante Verdensmand, Diplomaten. En Statue af van Dyck, der staar ved Museet er bedre, men temmelig theatralsk.
Jeg kommer her til at tænke paa en Statue, jeg saa i Rotterdam af "Erasmus fra Rotterdam" fra 17de Aarhundrede. - Gevandtet er slet, men Hovedet er en Tænkers. Han er fordybet i Læsningen af en stor Bog hvoraf han holder et Blad mellem Fingrene, som han er i Begreb med at vende.- Jeg bragte ham en Hilsen fra Forfatteren til "Grundideernes Logik, men uheldigviis kunde jeg ikke bringe den paa Latin og det gjör mig ondt at maatte sige, at han ikke tog nogen Notits deraf, men vedblev at grunde i sin Bog. Det maa være en haard Knude at löse, der staar nederst paa det Blad, han staar i Begreb med at vende, men dog aldrig kan blive færdig med. Jeg önskede, at vor Erasmus var der, maaske han kunde have hjulpet ham.- Da jeg nu er kommen til at tale om Rotterdam, maa jeg dog sige, at denne By - afseet fra Befolkningens mindre vivacitet - dog er den interessanteste og mest maleriske jeg dennegang har seet og den hvori der viser sig den livligste Virksomhed. Jeg sigter hermed til Handelsvirksomhed, men Activiteten her viser sig ogsaa i en paafaldende Grad i en anden Retning nemlig Reengjöringsvirksomheden. Det var nemlig Löverdag og paa denne Dag holdes der "Stor-Vask" ikke alene indvendig i Husene men ogsaa udvendig.- Man vasker ikke alene Vinduer men hele Muren med Börster paa lange Stænger, ligesom Lars bruger til Vinduerne paa Carlsberg. Men naar man ikke kan naae længere med dette Redskab, stiller man en Spand Vand paa Gaden efter den anden og anbringer deri en Haandspröite, hvorfra der med stor Kraftanstrengelse sendes Straaler opad Muren og Vinduerne - Dette er slemt nok for de Forbipasserende, men dette kan man dog tage sig i Agt for.- Værre er det naar Bygningerne har 1st og 2de Sal, thi da aabnes Skydevinduerne i de överste Etager ganske Lidt forneden og igjennem Sprækken stikkes lumskelig en krumböiet Spröitepibe ud hvorfra der sendes Straaler opad Vinduers og Murens ydersider og skÿlle derpaa uforvarent nedover den intet ahnende Fodgænger paa Fortovet eller nærmeste Deel af Gaden. I Rotterdam - og muligviis i hele Holland - gjælder derfor den Regel: gaae om Löverdagen aldrig paa Fortovet, men midt paa Gaden, hvis du ikke vil komme under en ufrivillig "Storvask"!
Nu er jeg omtrent færdig med hvad jeg vil her i Antwerpen og agter i Morgen henad Middag at gaae til Brüssel,, hvor der ligesom i Paris, udgiver en Moniteur de la Brasserie til hvis Udgiver jeg er adresseret af en vakker Brygger i Amsterdam og en Do. i Rotterdam, med hvem jeg har gjort Bekendtskab. Jeg vil da opslaae mit Quarteer i Brüssel for nogle Dage og derfra gjöre Udflugter paa Jernbanen til Gent, Brügge og maaske flere Steder i Belgien, hvor der er Noget for mig at see. Jeg er vel tilfreds med Udbyttet af mit Besög i Holland og venter endnu mere af Belgien.-  Skulde jeg blive lidt længere i det Land end paatænkt, afkorter jeg ligesaameget i Nordfrankrig saa at jeg ligefuldt kommer til Rouen og Paris til den bestemte Tid. Jeg ser idag i Independence Belge, at Rigsraadets Folkething er oplöst og at nÿe Valg skulle finde Sted endnu i denne Maaned. Dette tÿder paa en Sammenkaldelse af Rigsraadet i Sommer, maaske allerede i Juni. Jeg vil meget nödig derfor opgive min Reiseplan medmindre det er absolut nödvendigt, hvorom jeg maa correspondere med en af mine politiske Venner. En hjertelig Hilsen sender jeg Enhver (på langs) som læse disse Linier og beder dem at bevare den Fraværende og hans Huus i venlig Erindring Lev vel!
J. C. Jacobsen.
 
 
Archive Reference: FA 2-021-00047; F7