Back to the menu
1865-05-14
Language: Danish (Denmark)
Location: Lille
Date: 1865-05-14
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel letter; travel letters; Goethe; public spirit; language;
Comments: A continuation af the description of his journey to France. J. C. Jacobsen writes with enthousiasm about a walk in Lille, the people and the language.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Goethe; public spirit
Attachments: 1865-05-14 brev til hjemmet fra Lille FA 2-021-00049.pdf
Kommentarer: Fortsættelse af et meget indholdsrigt og beskrivende rejsebrev fra rejsens mål: Frankrig. Han skriver omen tur rundt i Lille, om sproget og folket og øser af sin store historiske viden.
Transskribering:

Lille d 14d Mai 1865
 
Fortsættelse
 
Endelig er jeg da kommen til Begÿndelsen af Enden; til Grændsen af det Land, der er min Reises egentlige Maal, til "la belle France", le pays de la grande nation", som Fransk-mændene selv kalde det, vistnok med Overdrivelse, men ikke heller uden Sandhed.- Da jeg förste Gang besögte Frankrig i 1855, var jeg forud temmelig stærkt indtaget imod Franskmændene, men jeg blev strax saa henrevet af deres elskværdige Livlighed, deres udsögte politesse og deres esprit, at jeg snart glemte min Fordom og befandt mig overordentlig vel i deres Midte.- Dette fornöiede mig saa meget, at jeg nödig vilde have denne Glæde fordærvet, og jeg kan ikke nægte, at jeg derfor forsætligt undgik at see oh kjende, hvad der kunde rive mig ud af den Illusion, at alt var fortræffeligt.- Hvilken Hang til Selvskuffelse!
Dennegang er det anderledes; det er ikke en flÿgtig Fart paa nogle faa Dage, hvor Flöden skummes af Overfladen og det underliggende Smaglöse, ei at tale om Bundfaldet, lades urört og ubemærket. Denne Gang vil jeg tværtimod ganske sindigt söge at lære Folket i Stad og paa Landet at kjende: "Tel qu'il est".- At jeg dermed vil faae Øie paa mangen en Sæbeboble, der tager sig prægtig ud, saalænge man ikke rörer ved den, er jeg forberedt paa, ligesom jeg i det hele venter at gjöre den Erfaring at skinnet hertillands stiller en altfor stor, en umaadelig stor, Rolle. Men dette skal, hvor frastödende det end virker, ikke gjöre mig ubillig i min Dom, thi jeg har som Modvægt derimod Erkjendelsen af deres sjældne Hjertelighed.-  Den franske Höflighed er nemlig ingenlunde som man ofte paastaaer, en tom Form farve, idetmindste ikke for Middelklassen, hvorpaa jeg tidligere og atter idag har seet flere Beviser. Jeg gik nemlig som sædvanlig ud uden Förer og uden Kort for at söge Hôtel de Ville, Börsen og nogle andre mærkelige Puncter, men da jeg i nogen Tid havde travet om paa maa og faa og seet paa Mennesker, og Huse og Boutiker osv,
 
s. 2
 
uden at Hôtel de Ville vilde stöde paa mig, begÿndte jeg at spörge mig for, naturligviis, saavidt muligt, hos de ÿndige smaapiger (skjöndt jeg ikke fandt nogen Gabrielle iblandt dem) men i mangel deraf ogsaa hos Ældre, og næppe havde jeg meget beskedent bedt dem at sige mig den Retning hvori jeg skulde gaae, för de gjorde mere end jeg önskede og fulgte mig til næste Gadehjörne osv for bedre at kunne sige mig, hvor jeg skulde dreie af til höire og venstre, osv. Dette gjentog sig atter, da jeg vilde hjem til Jernbanehotellet og netop var kommen i den modsatte Ende af Bÿen (som er paa c. 100.000 Indv.) det morede mig paa denne lange Vei, deels for at tale fransk deels for at observere, at spörge langt oftere end nödvendigt, deels om Veien, deels om Navnet paa Kirker etc. og bestandigt fandt jeg den samme Forekom-menhed.
Denne Velvilie og Opmærksomhed ved Enhver er et smukt Træk i Folkets Character, thi det fremtræder paa en saadan Maade, at man ikke kan tvivle om, at det har sin Grund i virkelig Hjertensgodhed, som ganske vist ogsaa har sin Deel i den artige Form der udmærker den franske Tiltale, der öiensÿnligt udspringer af et Ønske at forskaffe den Tiltalte de mest behagelige Indtryk.- At denne artige Form ogsaa ofte bruges af Vedkommende for at gjöre sig behagelig, er sandt, men anstöder ikke min Hovedbetragtning.- Dog nok herom. Det var jo Reisen jeg skulde fortælle om, men denne inde-holder ikke Meget, der er værd at tale om.-
Jeg kom da til Brüssel d 9d og her opnaaede jeg omsider mit Ønske at komme til at tale Fransk og intet uden Fransk, men her maatte jeg sande Sandheden af Ordsproget: "at det er det förste Skridt der koster", thi her tale Franskmændene fordömt hurtigt, at det er saare vanskeligt for en uövet at forstaae dem, dels havde det ogsaa sine Vanskeligheder for mig at huske alle de fortræffelige Regler og eiendommelige Konstructioner jeg havde indprentet mig under mine Stiilövelser hjemme, d.v.s. at huske dem præcise paa staaende Fod, thi bagefter kunde jeg före den samme Samtale ganske nÿdeligt, som nÿligt var gaaet til tg? eller derunder.- Jeg anvendte den förste Eftermiddag til at löbe Bÿen rundt, der ved Nedrivning af ældre Gader og Anlæg af nÿe har forandret sig meget, siden jeg sidst saa den.
 
s. 3

Dette overraskede mig dog ikke saameget, som at see Meget bestaae uforandret, som jeg troede tilintetgjort, navnlig det prægtige Raadhus med sit skjönne, höie, gothiske Taarn og Spiir.- Jeg havde faaet den falske Forestilling, at Raadhuset var totalt nedbrændt og Spiret stÿrtet sammen, men dette var kun bleven noget splintret af en Lynstraale (det er af Steen) og det Nedfaldne havde beskadiget lidt af Bygningen, hvilket nu alt er komplet restaureret.- Ligesaa bedrövet som jeg var, da jeg nærmede mig den herlige place grande, hvor jeg ventede at finde en Ruin, ligesaa, ja, langt mere glad blev jeg, da jeg pludselig saae den herlige Bÿgning og dens skjönne Spiir kneise ligesaa stolt som i de sidste 450 Aar.-  Fra et Vindue i dette Raadhus var Alba Tilskuer ved Egmonti og Horns Henrettelse, som foregik midt paa Pladsen, hvor der er opreist et smukt Monument over de 2 Martyrer for Neder-landenes Frihed, fremstillende dem staaende Arm i Arm, som om de talte til Folket.- Ligeoverfor Raadhuset er en gl Bÿgning fra 1525, hvori Egm: og H. tilbragte den sidste Nat för Hen-rettelse.-
Hvo kan staae paa dette Sted uden i Tankerne at repetere Goethes Egmont og dvæle ved hans Clärchen, vistnok den skjönneste, quindelige Skikkelse, som nogensinde er tegnet af en Digteraand?!-- Om Aftenen var jeg i den store Opera og saa Faust og Margarete, som gik nok saa godt fra Sangers Side som for os, men meget maadeligen fra Spillets Side.- Maria Cabel, der gav Margarete, spillede dog med megen Fiinhed, men hun var for svær for en Marg. og tilintetgjorde derved Illussionen, ogsaa manglede hun Plastik i sine Bevægelser.- Denne Aftens Nÿdelse betalte jeg (foruden med 7 francs) med en dÿgtig Sum.-
Næste Dag tog jeg - for at faa Leilighed til at tale og höre Fransk - en Leietjener og trak omkring med ham for at see Bÿens "Mærkværdigheder" og efter saaledes at være lidt forberedt, gik jeg den fölgende Dag til Udgiveren af Moniteur des brasseurs for at indhente Oplysninger om Bryggerierne i Belgien; men disse var ikke meget fornöielige: Bryggerierne vare slette og Øllet var slet og Bryggerne var gammeldags i Anskuelse og tvære. Han nævnede mig nogle af de betÿdeligste Brÿggerier i Brÿssel, men han troede ikke, at jeg vilde faae Adgang i
 
s. 4
 
Noget af dem, men " jeg kunde jo forsöge det, dersom jeg havde Lÿst".
Det var aabenbart at den gode Mand selv var noget gnaven, maaskee tildeels paa Grund af mit slette Fransk, der ovenikjöbet hÿppigt afbrödes af en lidet elegant Nÿsen.- Jeg læste derfor godt over paa en fransk Lectie för jeg begav mig til den Fornemste af de nævnte Bryggerier, og præsenterede mig som: "proprietaire d'une grande brasserie à Copenhagues, som havde bereist Tydskland og seet alle de störste Bryggerier dér og nu befandt mig paa en lignende Reise gjennem Belgien og Frankrig, hvorfor jeg meget önskede at see Mr Vandenheulens Brÿggeri, der var bekjendt som det Förste i Brÿssel og i Belgien." Man studsede et Öieblik ved denne Begjæring, men Formen var rigtigt valgt og jeg fik strax Adgang og saae Alt hvad jeg önskede at see, uden at man viste nogen Forbeholdenhed i Svarene paa mine Spørgsmaal. Da dette var et "Mönsterbryggeri" hvori der tillige bryggedes saavel belgisk som fremmede (baiersk) Ølsorter, fandt jeg det unödvendigt at besöge flere Bryggerier i Brÿssel. Jeg besögte derimod en anseelig zoologisk Have, stor og smuk, tilhörende et privat Selskab, men hvortil Adgangen mod 1 fr. er aaben for Fremmede; höist interessant og nÿdeligt beliggende paa Höiderne ovenfor Bÿen.- Skade at public sprit er saa lidet udviklet hos os i slige og overhovedet alle andre Retninger end Velgjörenhedens!
 I Ghent, som har adskillige særdeles smukke Bygninger, navnlig Taarnet med Stormklokken ("Belfroi", som findes i alle flanderske Stæder) og Raadhuset besögte jeg ogaa en af de förste Bryggere " F van der Haencken" som var en ung Mand, men utrolig gammeldags. Alt var og "skulde blive" i den gl Stiil, thi han kunde ikke brÿgge saameget som Folk forlangte" hvorfor skulde han da indföre Forandringer!? - Hans Afsætning og hans Lagre vare öiensÿnligt meget store, uagtet Øllet var ubeskriveligt suurt, hvilket overhovedet gjælder om alt belgisk Øl - undtagen om den Flaske Lambic, som Gabrielle bragte mig i Antwerpen; thi den smagte mig fortræffeligt og var bestemt heller ikke suur.- Nu kunne I troe hvad i ville.-
 
Lever Alle vel!
J. C. Jacobsen
Archive Reference: FA 2-021-00049; F7