Back to the menu
1865-06-29
Language: Danish (Denmark)
Location: Bayonne/Biarritz
Date: 1865-06-29
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel letter; travel letters; Bagneres de Luchon; The Pyrenees;
Comments: J. C. Jacobsen tells thrilled about his arrival to the Pyrenees and the impression nature makes on him. He will stay for 2 weeks and study French.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Bagneres de Luchon; Pyrenæerne;
Attachments: 1865-06-29 brev til hjemmet fra Bayonne og Biarritz FA 2-021-00052.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen fortæller begejstret om sin ankomst til Pyrenæerne og det indtryk naturen gør på ham. Han vil blive 14 dage og studere fransk
Transskribering:
 
 
Bayonne og Biarritz d 29 Juni
 
I mit føreløbige Udkast til en Reiseplan havde jeg rigtignok optegnet Biarritz, men dette var et af de Puncter, jeg lagde mindst Vægt paa og alt havde opgivet, da mit forlængede Ophold i Paris berövede mig en heel Uge, som skulde indvindes, men i en samtale med "Spidsmusen" opmuntrede denne mig stærkt til at besöge Biarritz med den Forsikring, at jeg ikke vilde fortrÿde det - og idag har jeg seet at han havde Ret.- Det er et nÿdeligt Sted; jeg kunde gjerne sige fortrÿllende.-Den biscayiske Bugts bølger vælter sig ind mod en steil Klippekÿst (ikke höiere end Stevns) der paa begge Sider af Byen bestaaer af en fast, graa Steenmasse men lige ud for Bÿen er en lösere, rödgul Kalk, blandet med Konglomerat, hvori Bölgerne trænge ind, udvaske og udhule Gruber og Klöfter og dermed danner de mangfoldigste og forunderligste Former.- Dermed er der imellem Pÿnterne og i Lÿ af Skjærerne, der danne smaae Klippeöer udenfor dannet smaa Havne, der ligesom hele Strandbredden har en fortræffelig reen Sandbund (som ved Sorrent) og saaledes tilbÿder Leilighed til Badning til enhver Tid, naar Bölgerne ikke ved en Stormflod slaae helt ind mod Klippen.- Disse Pÿnter og Klöfter og Skjær og den maleriske Beliggenhed af de rundt om paa Klipperne ströede Bygninger; mægtige Hoteller, elegante Villaer og venlige Kottager er allerede et smukt Sÿn, men hvad der gjör det saa overordentlig skjönt er deels det klare, gjennemsigtige Vand, deels Udsigten til begge Sider af Bugten: tilhöire Frankrigs Kÿst og tilvenstre Pÿrenæerne og Spaniens Bjerge. Har jeg hidtil, og med Grund, Klaget over at jeg ikke har seet smukke Bjerglinier i Horisonten, saa have Pÿrenäerne idag holdt mig skadeslös derfor. Der er en forbausende riig Afvexling i Linier og Former fra de ganske bløde Bølger der hæve sig den ene bag den anden til lodret opstigende Masser, som Königstein og Lilienstein og til mere og mindre spidse ægyptiske Pyramider.- Nu var jeg ogsaa saa heldig at see dem under den forskjelligste Belysning. Da jeg kom dertil, var Luften deilig blaa og Solen brændte og udbredte en deilig Duft over Bjergene mod Sÿd; senere trak Skÿer op og bragte Afvexling i Lÿs og Skÿgge og i Eftermiddag trak Skÿerne sig sammen til et Tordenveir med næsten sort Luft over Havet, medens de forskjellige Bjerge med deres frodige, grönne Vegetation afvexlende belÿstes af det fulde eller brudte Sollÿs. Og Havet! hvor var det ikke deiligt blaat i Formiddags da det "maiestætisk smilede i kongelig Pragt", kun smykket med sine hvide Skumbrændinger lige ved Kÿsten. Da var det Ebbe og jeg kunde rolig gaae en lang Vei paa Sandet, tæt ved de tilbagevigende Smaabölger, men i Eftermiddag, da Havet hævede sig og Tordenskÿerne bragte en lille Storm med sig, da brusede det med Larm og stærke Brændinger hen over mine Fodspor og bestandig nærmere mod Klippens Fod. Deri ligger - for mig- Havets store Fortrin fremfor alle andre skjønne Naturfænomener, at det viser sig som selvvirksomt, som begavet med et indre Liv, der taler höit (ja, bedövende) og virker med Vælde. Neptuni Trefork var ikke at spøge med og man saae derfor ogsaa, da uveiret nærmede sig en Flok Fiskerbaade, som med deres skinnende hvide Seil havde dannet en nÿdelig Staffage paa det blaae Hav, pludselig fare afsted som en Flok Hinder, der kræmmes af et Skud og piilsnart jage tilbage til den sikre Havn indenfor Skjærene, hvor de ogsaa alle ankom og bleve trukne paa Land forinden Stormen naaede dem og med den en øsende Regn (den længe savnede) som jog mig ind i en Kafé, hvor jeg dog havde Udsigten fri til Havet.- Dersom jeg ikke havde en afgjort Uvilje mod Forandringer i en fattet Plan og derfor vidste, at der fra i morgen venter Breve paa mig i Bagnères de Luchon, var jeg bleven i Biarritz noget længere.- Ogsaa Spaniens Bjerge fristede mig og dersom Granada havde ligget ved Jernbanen havde jeg maaske ikke modstaaet Fristelsen. Nu faldt det mig ikke svært.- Der er en smuk Befolkning her* (Befolkningens Skjönhed aftog bestandigt paa min Rute (?) fra Normandiet og var paa det laveste i Poitiers, men begyndte atter at hæve sig i Bordeaux, hvor jeg allerede sÿntes at kunne spore endeel spanske Træk. Den simple Klasse her er Baskere) ikke paa langt nær saa almindelig som i Normandiet, men der er mange Skjönhedselementer og ikke faa virkelige Skjönheder af begge Kjön; der er meget der minder om Rom: Pigerne der hente Vand fra de offentlige Kilder i store Krukker paa Hovedet og Fiskerpiger og Koner som bære store flade Kurve med friske Sardiner paa Hovedet med een eller begge Hænder i Siderne og med een Gang saa fast og kraftig, at Napoleons gamle Garde næppe har præsteret noget bedre og i hvert Fald ikke noget saa plastisk. Det er er forfærdeligt Hviin hvormed de udskrige "Sardines fraiches".
Jeg havde ventet at se Badelivet i Biarritz i fuld Gang, men det opnaaede jeg ikke. Saisonen var ikke engang begyndt og flere Hoteller og Boutiker ikke aabnede. De aabner först d. 1ste Juli og man saae allevegne travle Forberedelser, som Dagen för et Marked. Nogle Familier vare dog ankomne og jeg saae baade Store og Smaae foretage "Vandpromenader", hvilket maa være ganske morsomt, naar hele Kÿsten vrimler af Pro-menerende.
Bagneres de Luchon d 4 Juli.
I Fredags reiste jeg paa Jernbanen fra Bayonne til Pau; en smuk Vei opad den frugtbare Adour-dal med stadig Udsigt til Pÿrenæerne.- Mit Hotel i Pau ligger ved en Plads, beplantet som en Esplanade; en höitliggende Terrasse med Floden Gave de Pau loge under sig og en dominerende Udsigt over Floddalen og Pÿrenæerkjæden med alle dens For-Alper ligefor. Det er en brillant Udsigt, der imponerer med dens Skjönhed og Storhed og uvilkaarligt bringer En til at tænke paa og sammenligne den med Udsigten fra Münster i Bern.- Den sidste er ganske vidst mere storartet, men om den er skjönnere kan være tvivlsomt.- Pÿrenæerne er ikke saa vældige som Berner-Alperne og de skinne ikke, som "Jomfruen", "Wetterhorn", "Eigar" osv, i den hvide Dragt over hele Toppen, men der ligger dog betÿdelige Snemasser i Huulningerne paa alle de Höieste Toppe, som tilstrækkeligt fremhæver dem. Derimod har Pÿrenæerne, som jeg allerede har sagt, en overordentligt stor Mangfoldighed af Former og man overseer med eet Blik Foralper, Mellemalper og de störste Höider ligesom etageviis optaarnede bag hinanden, lige fra deres Fod ved Flodens Bred.- Dertil kommer at Vegetationen, ikke alene i Dalene, hvor der dÿrkes Viin og Mais, men helt op ad Bjergenes Sider er langt frodigere end Alpernes og at Trævæxten ikke som hist er lutter Naaletræer, men saagodtsom udelukkende Lövtræer; forneden mest Valnöd og ægte Kastanie, blandet med Ege, Alme og Popler og höiere oppe alene de Sidstnævnte. Dette give hele Bjergnaturen et mindre alvorligt og öde Præg og gjör et mildt, venligt Indtrÿk.- Dersom Veiret havde været gunstigt, havde jeg fra Pau gjort en Udflugt paa et Par Dage ind i Osfau-Dalen, som skal være meget smuk men da det var faldet i Regnhjörnet, opgav jeg det. - Jeg havde ogsaa Beskjæftigelse nok med at besee Bÿen med dens maleriske Beliggenhed fra alle Sider og med atter og atter at nÿde Udsigten til Bjergene fra de smukke Spadseregange, navnlig fra en med en Bögelund bevoxet Bjergrÿg: le parc.
En Mundfuld historiske Minder fik jeg ogsaa.. Slottet i Pau er nemlig Henrik 4 des Födested, en ærværdig Bÿgning, hvis ældste og smukkeste Deel er fra c 1363.- Slottet er godt vedligeholdt og restaureret med megen Skjönsomhed men Indtrykket deraf forhöies ved det historiske Meublement.- I det kammer hvor Henrik 4de blev födt, staar endnu hans hïhjertede Moder Jeanne d'Albrets Seng, "den mest udmærkede Fÿrstinde i hendes Tidsalder". Ligeledes seer man H. 4des egen Seng og - hans Vugge, dannet af en mægtig Skildpaddeskal, som er ophængt, som en slags Hængeköie. Den blev med stor Fare og megen Snildhed frelst fra Undergang under Revolutionen. Dette Slot tjente ogsaa som Opholdsted for Abd el Kadr og hans Familie i den förste Tid efter hans Trolöse Fængsling. Hans Seng staar her endnu.
Fra Pau reiste jeg i Söndags til Bagnères de Bigorre, som ligger ret smukt mellem Foralperne, men ikke er videre interessant. Derfra vilde jeg igaar have taget ad en Sti, som Murray skildrer som meget smuk over Bjergene hertil men de stærke Regnskÿl i de senere Dage haver forstÿrret en Strækning af Veien, saa at den for Öieblikket ikke kan passeres tilvogns og det var for anstrengende en Tour for "den Gamle" at foretage den tilfods; saa maatte jeg kjöre den mindre interessante men dog smukke Vei udenom Bjergene, d.v.s. de höie Bjerge, thi der var Bakker nok at kjöre op og nedad, undertiden med mærkelige Udsigter over dette Bakkeland, der egentlig er en stor Höislette, men gjennemkrydset af utallige Dalströg i alle Retninger, saa at det, seet fra en dominerende Höide, tager sig ud som et af uhÿre Bölger oprört Hav. Den störste Deel er veldÿrket med alle Slags Sæd, der trives fortræffeligt, thi der er betÿdeligt Quæghold, der græsser paa Bjergene og faar rigeligt Höe fra Engene, thi her seer man atter de saa længe savnede Enge. Quæget seer man derimod saa godt som ikke; det er tilfjelds.- I Aftes Kl. 6 kom jeg hertil. Her er smukt og venligt og meget livligt. Her er allerede mange "Badegjäster".- Der kan gjöres mange forskjellige Excursioner herfra deels korte tilfods eller tilhest, deels længere tildeels tilvogns.- Jeg vil derfor slaa mig tilro her i 14 Dage og studere Fransk, thi det er gaaet mig her som i Italien; jeg har glemt meget af Sproget, som jeg kunde hjemmefra imedens jeg reiste fra Sted til Sted. Nu skal det være alvor med at skrive Stiil!
Selv her, ligeved Spaniens Grændse, er der et baiersk Ølbryggeri. Mon der ikke ogsaa skulde være lignende paa den anden Side Grændsen? Det var dog værd at vide.- Og nu lev vel! alle gode Venner! J. C. Jacobsen
Archive Reference: FA 2-021-00052; F7