Back to the menu
1865-06-18
Language: Danish (Denmark)
Location: Loire
Date: 1865-06-18
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel letter; travel letters; Loire Valley; Blois; Ambroise;
Comments: Letter started June 18th and finished 24th. Substantial and detailed description of the history, cities and the nature of the Loire Valley.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Loire-dalen; Blois; Ambroise;
Attachments: 1865-06-18 brev fra Loire FA 2-021-00053.pdf
Kommentarer: Brevet påbegyndt 18. juni og afsluttet 24. Et langt indholdsmættet brev med beskrivelse af Loiredalens byer, natur og historie.
Transskribering:
1/

Ved Loire d 18-24 Juni 1865.
Da jeg sluttede mit sidste Brev, foresatte jeg mig at ville næste Gang forsöge paa at gjengive Totalindtrykket, jeg havde modtaget af Bretagne. Dette Fortsæt maa jeg dog forelöbig sætte til Side indtil jeg har meddelt Noget om Udbÿttet jeg har havt af mit "Otium" i Tours.- Jeg troer jeg fortalte, at jeg vilde hvile mig lidt dér ovenpaa de mang- foldige Indtrÿk jeg havde modtaget i de 14 Dage, jeg uophörlig havde været paa Reise fra Stad til Stad og kun gjöre mindre Udflugter i Omegnen i de nærmeste Dage.- Disse mindre Udflugter vare dog af större Dimensioner end jeg havde tænkt, nemlig paa 10, 12 og 16 Timer og i en brændende Solhede, men Mennesket aclimatiseres lettere end Planterne og jeg er fuldkomment aclimatiseret, (d.v.s. under en Parapluie, som Planterne jo rigtignok savne).- Hvad der hjælper overordentligt til at bære den stærke Hede, er Luftens store Törhed, som kun generer Ansigtet Ansigtet og Øinene.- Jeg var, sandt at sige, noget overmættet af at betragte de mange, herlige normanniske Kirker, Landskaberne, Naturforholdene, Jordbruget, Befolkningen, osv og trængte til lidt Afvexling. Denne fremböd Loires Bredder og nærmeste Omgivelser med deres historiske Minder, hvorpaa den er umaadelig Riig.- Nærmest ved
Tours ligger Plessis les Tours, Ludvig 11tes berygtede Opholdssted, hvoraf der nu kun ere faa ubetÿdelige Levninger tilbage, at det ikke lønnede Umagen, at besöge det. Min første Udflugt gik derimod til Loches, 5 Mile fra Tours, ved Floden Indre. Det er en lille meget malerisk Bÿ ved Foden af en Steil Klippe, hvorpaa throner Ruinerne af en Klippefæstning, hvis mægtige Hovedtaarne og nærmeste Dele skriver sig fra det 12te Aarhundrede.- Slottet var i lang Tid en Kongeborg, navnlig opholdt  Carl 7de sig her og har efterladt et hæsligt Mindesmærke, Gravmonumentet over hans elskede Agnes Sorel. Frankrigs Historieskrivere tillægger hende ubetinget Æren for at have hævet den fra Ungdommen svage og ubetydelige Konge til et höiere aandeligt Liv, ja aldeles omskabt ham, saa at han endte som en stor Konge men især dvæler Traditionen med hendes Blidhed og Elskværdighed og ved hendes ædle Skjönhed: " la plus belle des belles".- Franskmændene nævner ikke hendes Navn, uden at lægge al den Blödhed og Ynde i Betoningen, som deres Sprog er i Besiddelse af; og i Sandhed,
s. 2
man kan ikke let forestille sig noget blidere, frommere og skjönnere end det Billede af hende i Marmor, som ligger paa hendes Gravsteen. Jeg kunde ikke lade være at trÿkke et Kÿs paa den hvide Pande för jeg forlod Stedet.- Foruden Carl 7de har, bl.A. Frantz 1st resideret her og givet sin Mod-stander, Carl 5te, glimrende Fester 1539 ved sit prægtige Hof. Men som en grel Modsætning til disse deels skjönne, deels glimrende Billeder fremtræder Slottets Benÿttelse af Ludvig 11te til det frÿgteligste af hans Fængsler. Man seer endnu det ene af disse gÿselige huller under det Andet, dÿbt nede i Klippen, hvori de Ulykkelige bleve nedladte eller nedkastede gjennem et Hul foroven tildeels uden Lÿs og uden anden Luft, end den der kunde trænge igjennemKlippe-massens Sprækker. De svære Jernbure ere borttagne men noget af Torturkammerets Inventarium sees endnu. En Kardinal Balve har vansmægtet i 8 Aar i et af Burene, som han selv havde opfundet, og Ludvig XII lod sin Fange, Ludvig Sforza, hensÿgne i en af de dybe Huler, hvor han dog - ubegribeligt! - udholdt 10 Aar för han döde. Hans Billede med Hjelm og Harnisk er ridset i Klipppen, efter sigende af ham selv. Der er ikke faa Indskrifter indridset i Væggene, snart Bönner, snart Forbandelser, deriblandt eeb fra 1785, som spaar det forbandede Kongedömmes Omstÿrtelse.- I Nærheden af Slottet staaer en lille men höist interessant Kirke i næsten uforandret reen Rundbuestiil, med 3 Skibe og 3 Absider; hvis Midterskib er dækket med höie 8 kantede Kupler eller Pyramider istedetfor de bÿzantinske, flade Kupler.- Min anden Excursion gik til Blois og Chambord.- Slottet i Blois indeholder en lille Lavning fra Ludvig den Helliges Tid, hvori Stænderne i Blois holdt deres Möder, da Henrik 3de lokkede hertugen af Guise derfra og lod ham mÿrde. Mordet foregik i den skjönne Flai, som Frantz 11te har bygget*) Vindeltrappen er især et nÿdeligt Arbeide, hvis Arabesker staar ved siden af de venetianske! Værelserne ere restaurerede i deres Skikkelse fra Henrik3dies Tid og man seer Kabinettet, hvor Morderne lurede bag Forhænget og stödte ham ned; Kapellet ved Siden af, hvor to Præster laae og holdt Bön for Mordets heldige Udfald, Kongens og Cathrine af Mediciis Værelser, hvor deres Planer bleve smedede osv.- I Hjörnet mellem dennne herlige Flöi og den anden meget smukke Hovedflöi fra Ludvig XII's Tid staaer et smukt Taarn, hvori Kardinalen af Lothringen blev mÿrdet Dagen efter Guise.- Dette Sted er interessant ved sine Minder og tiltrækkende med sin skjönne og rige Architectur og med den herlige Beliggenhed paa en Klippe ligeover Loire. Paa den yderste Pÿnt er der
s. 3
et lille Taarn med en Pavillon, det er Cathrines astrologiske Observatorium!- Chambord har sin fornemste Interesse i architectonisk Henseende som et Pragtværk fra Frantz 1ste.- Ogsaa her gav han Fester for Carl 5te, da de 1539 vare "Venner". I Øvrigt har det været beboet af Marschallen af Saxen, af Stanislavs af polen (en Tyksak!) og har tilhört Napoleons Ven: Berthier.- Nu tilhörer det Hertugen af Bordeaux som naturligviis aldrig kan besöge det, men holder det godt vedlige ved at anvende hele Indtægten af den tilhörende, udstrakte Skov, 100.000 francs aarlig til Vedligeholdelsen.- Min tredie Excursion var til Ambroise og Chenanceaux.- Ogsaa til Ambroise knÿtter der sig blodige Minder. Det var her Blodbadet fandt Sted paa Deeltagerne i
"Sammensværgelsen i Ambroise", Forspillet til Bartholo-mæusnatten; men der er et skjönnere Minde, der knÿtter sig til dette Slot: det har været Opholdsstedet for den skjönneste Mand i vor Tid, der tillige fremtraadte som en stor Mand og som en af de nobleste Characterer, maaskee den nobleste, som vort Aarhundrede har at opvise: Abd el Kader.- Jeg haaber at faae ham at see i Paris eller andetsteds i Frankrig, men jeg kjender ham ialtfald godt af Horace Vernets mesterlige Portarit.
Slottet i Amboise er ret smukt, fra Carl 8de, men har været meget större. Det ligger paa en lodret Klippe og har til begge Sider udstrakte Mure med Taarne, hvorpaa meget skjönne Haveanlæg med prægtig Udsigt op og ned ad Loire. I Kærnen er et lille nÿdeligt Kapel fra den blomstrende, gothiske Periode (som jeg iövrigt aldeles har tabt Sandsen for, siden jeg saae Normandiets rene Skjönhed) men i dette lille Format tager "Steenblomsterne" eller "Broderiet" sig unægteligt godt ud, naar det er udfört saa fint og smagfuldt som her.- Chenanceaux besögte jeg samme Dag som Amboise. Det er atter et Værk af Frantz af 1ste, denne ægte Repræsentant for den franske Aand, der altid kræver at det Skjönne i sig skal indeholde det Elegante (hvilket iövrigt fremtræder stærkere i Blois og Chambord end her). Det er henholdsvis lille, men smagfuldt, elegant, nÿdeligt, bÿgget paa Breden af og tværsover Floden Cher, den smukkeste og venligste Flod, jeg har seet i Frankrig, næst efter Seinen. Men dertil kommer at det Indre for en stor Deel er vedligeholdt uforandret (ikke restaureret) fra
s. 4
de længst henfarne Dage.- Væggene (decoreret Læder, Silketöi og Lærred) Lofterne (Bjælker og Bræder eller Parquet) og Gulvene (Træ eller Fajance ) ere de samme; Meublerne for en stor Deel ligesaa, samt adskilligt Huusgeraad. Jeg har speilet mig i Maria Stuarts Toiletspeil og seet hendes 2 broderede Stole samt Frantz d 1stes Drikkeglas o.m.a. T, hvoriblandt Cathrine af Medicis Sovekammer og Seng. Der var ogsaa en interessant Suite af Portraiter, tildeels Originaler, hvoriblandt Diana af Poitiers,
Anna af Bretagne, Louise af Lothringen og Rabelais, samt en Afstöbning af - "the sweet face of Agnes Sorel" som Murray siger - og jeg med -. Slottet har henimod Slutningen af forrige Aarhundrede været Samlingsplads for Frankrigs aandrigste Mænd;
hos den begavede Eierinde Madame Duprés, hvis Character indgjöd en saadan Respect at selv de vilde Republikanere skaanede Slottes roÿalistiske Minder. Nu tilhörer Slottet en Privatmand, der med fransk Artighed tillader fremmede at passere gjennem hans Værelser, hvor jeg hilste ham ham en passant, medens hans spiste Frokost.- Foruden de her nævnte Slotte har jeg seet en endeel en passant langs Bredderne af Loire, men der er en talrig Mængde langs denne Flod og i dens Nærhed, som jeg ikkehar seet og som for Störste Delen vise hen til en eller anden Begivenhed eller fremragende Personlighed i Frankrigs Historie. Det er saa-ledes i höi Grad en historisk Grund hvorpaa jeg har vandret. Heldigviis har jeg dog kunnet huske lidt af denne Historie, men kun lidt og Ønsket om at have min Ven R. N. ved min Side har, som tidligere, været meget levende.- Da jeg imidlertid ikke kunde vente at han vilde flyve mig til Hjælp paa Telegraphens Vinger og da fru Ella vel næppe heller vilde samtykke deri, har jeg sögt at stifte Bekendtskab med en Fransk Historiker, Mr. Duruy som ogsaa har været saa forekommende, at give mig en Mængde höist værdifulde Oplÿsninger, ja endog vil ledsage mig paa min Reise gjennem Frankrig - i min Kuffert, hvor jeg meget godt kan anbringe ham, da han er deelt i 3 Dele.- Under Opholdet i Pyrenæerne vil han være mig til stor Fornöielse.- Hvad Landskabet angaaer da ere mine Forventninger ikke blevne  tilfredsstillede.- Loires Bredder og Omgivelser omtales
sædvanligt som "det skjönne og rige Land": Orleanois, Touraine, Anjou, Poitou; men jeg kan kun meget betinget tiltræde denne Roes.- Hvad Skjönheden angaaer, da mangler der for det Förste aldeles smukke Bölgelinier i Horizonten - denne er ligesaa flad som for os og lidt til; dernæst mangler der Skove i vor Forstand, thi her lader man den kun voxe til Halvtræers Höide; saa fælder man den til Brændsel af en Arms Tykkelse saa voxer den igjen fra Roden af.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Archive Reference: FA 2-021-00053; F7