Back to the menu
1865-07-08
Language: Danish (Denmark)
Location: Bagnères-de-Luchon
Date: 1865-07-08
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: "Hjemmet" / "Home"
Keywords: Travel letter; travel letters;
Comments: An extensive travel letter with detailed descriptions of the nature in the Pyrenees.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve;
Attachments: 1865-07-08 brev fra Bagneres de Luchon FA 2-021-00054.pdf
Kommentarer: Langt rejsebrev med detaljerede naturbeskrivelser fra Pyrenæerne
Transskribering:
Bagneres de Luchon d 8 Juli 1865.
 

"Hvor var det nu, jeg slap sidst?" er det stadige Spørgsmaal, naar jeg begynder et nÿt Reisebrev. Endte Brevet i Pau, eller naaaede det hertil? Jeg kan ikke erindre det, men da Veien fra Pau hertil ikke fremböd sÿnderligt Interessant vil jeg hellere springe den over, end omtale den 2 Gange.- B. de Luchon er et af de mest anseete Badesteder i Frankrig for dets kraftige Svovl- og Jernholdige Kilder, som allerede vare bekjendte i Oldtiden, men det er kun en saare ringe Deel af de Reisende som komme her for at drikke og bade sig i Svovlbrintevandet. De allerfleste komme her, for at "ligge paa Landet" i et Par Sommermaaneder og endeel ere, som jeg, flÿgtige Fugle, der kun ville see den smukke Natur og observere "Selskabet".- Saisonen er her i fuld Gang, men den naar dog först sit Höidepunct i næste Maaned.- Dog var det bedste, d.v.s. bedst beliggende og störste, Hotel allerede fuldt, saa at jeg maatte söge det næste (efter Murray's Liste): Hotel d'Angeleterre, som er fortræffeligt. Jeg har et smukt, rummeligt, luftigt Værelse med et lille Kabinet til Garderobe og ÿpperlig Udsigt til 2 Sider, men det koster
ogsaa 8 francs om Dagen.- Alle Hotellerne, samt Kafeer, Boutiker, osv ligger ved en lang, skÿggefuld Alle af 4 Rækker gamle Lindetræer, hvor der til enhver Tid paa Dagen er livlig Færdsel af Badegjæsterne, af ankommende Reisende, af Udleiere af Vogne, Heste, Æsler af Udsælgere, osv.- Desuden udstrækker der sig fra den lille Bÿ 3 andre, lange skÿgge-fulde Alleer og ligebagved Hovedalleen er der i Zigzag anlagt Spadseregange paa den skovbevoxede Bjergskraaning der före op til smukke Udsigtspuncter og til en Kilde med reent kjöligt Vand: Fontaine d'Amour.- Kan man forlange mere til dagligt Brug?- Men det kan ogsaa gjöres fornödent, thi her er som oftest meget varmt, saa at man befinder sig bedst med at r¨re sig saalidt som muligt og kun i Skÿgge.- Den förste Dag jeg var her, anvendte jeg til at orientere mig og besse alle de nævnte Herligheder, Udsigten til de prægtige Bjærge som tæt omsluttede Dalen indbefattede.- Den følgende Dag gjorde
s. 2
jeg en Udflugt tilvogns (da det gaaer meget steilt opad, kjörer man meget fornemt med 4 heste) til en höitliggende Dal længere inde imellem Bjergene, ved Foden af de höieste Bjerge, der danne Grændsen mod Spanien.- Det var en meget heed Dag og det var derfor heldigt, at jeg ikke havde foresat mig at gjöre nogen större Bjergvandring fra Hospicet.- Jeg sögte strax ind i Bögeskoven, som havde givet en ubetalelig Skÿgge paa en Deel af Kjöretouren, og besaae der et lille men smukt Vandfald og fulgte derpaa langs ned med den brusende og buldrende Elv i den Tanke at naae til et andet Vandfald, men da jeg efter nogen Tids Vandring nedad Bakke fölte mig noget udmattet af Varmen, opgav jeg at gaae videre og steg i mit Ansigts Sved atter op til Hospice, hvorfra jeg, efter at have pustet lidt, steeg et Stÿkke opad Veien til Passet: Porte Venasques indtil jeg naaede de förste,
store Snemasser, under hvilke Bjærgströmmen vælder ud og hvor jeg fandt en mængde Alpeplanter, bl. A. Alperoser. Her var deiligt kjöligt, men jeg kunde ikke dvæle, da jeg var altfor varm og steeg derfor ned til Hospice og kjörte hjem.- Det var en nÿdelig Tour, men jeg var ikke glad, fordi jeg havde fölt mig saa mat og gammel. Næste Dag var det quælende Hede, "une mauvaise journée", saa at man ikke kunde komme længere end udenfor sin Dör og Fod for Fod trippe lidt afsted i de skÿggefulde Alleer.- Jeg sad derfor hjemme næsten hele Dagen og læste og skrev og tegnede.- Först om Aftenen gik jeg som sædvanligt op til det engelske Anlæg ved enden af Alleen, hvor der opföres ret smuk Musik og hvor hele beau monde er samlet.- Igaar, Fredag, kjörte jeg atter med Firspand til den smukke Dal, Vallé de Lys, der udmærker sig med en mængde smukke Vandfald, blandt hvilke det betÿdeligste, Cascade d'Enfer, allerede langtborte præsenterede sig fortræffeligt.- Det har fri Beliggenhed lige for Enden af Dalen, der lukkes af en steil Klippevæg, hvorover de snedækte Bjergtoppe hæve sig. Fra disse
nedstÿrter en Vandmasse, omtrent som Giessbachs, men sammentrængt i en smal Klöft med flere Terrasser der danne en Række af Fald, blandt hvilke 2 have en meget betÿdelig Höide af henved 200 Fod. Det nederste kan man nærme sig langs en smal Klipperand, lige til dets Fod, hvor det bedöver med sin Larm og
s. 3
forfrisker med sin Stövregn indtil den sidste gjör sig altfor behagelig og jager En bort.- Man stiger derpaa ad en lang Omvei op til Toppen af dette Fald, hvor der er kastet en Bro over Svælget for at see Faldet fra ovenaf.-
Derefter stiger man i Zigzag op til det næste og skjönneste Fald, hvor Naturen har "arrangeret" Udløbsaabningens Form og Klippevæggen derunder saa fortræffeligt til at vise Vandets Fald paa den allerfordelagtigste Maade, at man ikke kan blive den Forestilling quit, at Mennesker have havt en Haand med i Spillet, uagtet dette er aldeles umuligt. Til Slutning stiger man op over dette Fald, hvor man atter betragte det fra oven af, ligesom Handeikes (?) Faldet, med hvilket det har megen Lighed, kun at Vandmassen er mange Gange mindre, men saa kan man igjen see Faldet lige til Bunden. Denne ret betÿdelige Opstigning havde ikke trættet mig det Mindste, thi Luften var ikke varmere, end jeg nu finder tilpas og jeg spurgte nu min Förer, om han ikke kunde före mig noget höiere op, om muligt til de saakaldte "Gletschere", der her ikke er Andet end store Masser af fjorgammel Sne, men som her i Pyrenæerne ligger meget höit oppe. Han svarede: " Jo, men det var en meget besværlig Vei.".- Dermed var jeg veltilfreds, da jeg netop vilde pröve mine Kræfter, for at vide hvilke Excursioner jeg skulde foretage i de fölgende Dage og hvilke jeg maatte lade fare. Vi gik altså, först ad en lille Sti, som strax ophörte, derpaa opad et Vildnis af Stenblokke, bedækkede af en vældig Bregneflora. 2-3 Alen höie Aspidier, nogle Træer og Buske og halvforrådnede omstÿrtede Træer. Heldigviis havde jeg tilfældigt faaet en Alpestok med. Men snart stod vi foran en næsten lodret Klippevæg som det forkom mig umuligt at komme opad, men min Förer, der er den ældste i Luchon og Omegn, en Mand paa c 70 Aar, svarede paa mit Spörgsmaal, om dette ogsaa var den rette Vei? at "der var ingen Vei", men dette var Stedet hvor Klippen maatte bestiges og dermed begÿndte han at klavre opad en Rende, som Vandströmmen havde dannet i en lille Vinkel. Dersom min Förer ikke havde været saa erfaren en Mand og tillige saa gammel en Mand, vilde jeg have havt Betænkelighed med at fölge ham paa denne Fart.
s. 4
Men med ham faldt det mig ikke ind at nære Betænke-ligheder. Det var en Fornöielse at see hvorledes han klatrede paa alle 4 eller alle 6, thi man maatte sommetider tage Knæene til Hjælp, hvortil kom Alpestokken som No. 7-
Jeg fulgte tröstig hans Exempel og det gik fortræffeligt.- Efter henved et Par Timers Arbeide vare vi ved den förste Gletscher i den saakaldte Cirque d'Enfer, et Plateau med en vældig Sneemasse, hvor Floden stÿrter ind under fra en af Iis dækket Klöft og bruser under Ens Födder. Enkelte Steder var Iis-eller Sneedækket gjennembrudt, saa at man kunde see Vandströmmen derunder. Jeg fölte mig aldeles ikke anstrengt af dette Arbeide og spurgte, om vi kunne naae op til det överste Plateau over en lignende Klippevæg, som den vi havde besteget. Svaret var at med mig kunde han gaae hvor det skulle være, men det ville tage mindst 2 Timer at stige derop og Nedstigningen deroppefra til Dalen vilde tage 4 Timer, hvortil udfordredes i det Mindste Noget at drikke. Dette Argument var slaaende, thi jeg begÿndte allerede at föle den Törst, som fölger med slige Bjergvandringer. Vi
vendte altsaa om og stege samme Vei ned, med ikke mindre Besvær. Efter endnu 2 Timer var denne interessante Vandring tilende, uden at jeg fölte andet Spor af An-strengelse end at Knæene var noget slappe. En Flaske Viin
og Vand og lidt Brød og Ost vederquægede herligt og vi kjörte tilbage til Luchon..-
Mandag d 10de
I Löverdags vare alle Bjergtoppene indhÿllede i Skÿer og Taager og der var saaledes ikke Leilighed til at gjöre nogen större Udflugt. Det samme var Tilfældet igaar, Söndag, men jeg foreslog alligevel, ligesom en Mængde af de Fremmede med min gamle Förer, en udflugt til Spanien over et ikke höit Pas: Portillon, hvorfra der var en deilig og bogstavelig talt malerisk Udsigt over Aran Dalen, hvori Garonne's Hoved-ström bugtede sig lige under vore Födder. Vi stege, tilfods, ned ad den steile Sti, der fører til den lille Bÿ Bosost, hvor der om Söndagen dandses af Befolkningen. Uheldigviis begÿndte det at regne og jeg fik derfor ingen anden Dands at see, end en Smule der var arrangeret af en Hotelvært i en lille Sal. Jeg saa dog Stilen i disse Dandse, en Slags Kontra-dands, men Udtrykket manglede, det maatte Phantasien supplere (ligesom paa Ischia) men saa var Udbyttet ret tilfredsstillende.
Regnen ophörte og hele Kavalkaden bröd op og reed tilbage.- Jeg havde gjerne paa Tilbageveien dvælet i længere Tid paa Toppen af Passet for ret at indsuge det vidunderligt deilige Sÿn af denne spanske Dal, men Regnen hang over Hovedet og jeg maatte for denne Gang med et Suk sige Spanien Farvel. I aftes var her et brillant Tordenveir. Idag tunge Skÿer. Ingen Udflugt. Med venlig Hilsen til Alle
Jacobsen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Archive Reference: FA 2-021-00054; F7