Back to the menu
1865-07-22
Language: Danish (Denmark)
Location: Marseille
Date: 1865-07-22
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Travel letter; travel letters; Velten;
Comments: J. C. Jacobsen writes about the Roman monuments in Provence. Maison Carré at Nimes and Pont du Gard etc. and about his visit to Veltens brewery.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; Pont du Gard; Velten;
Attachments: 1865-07-22 brev til Carl J fra Marseille.pdf
Kommentarer: J. C Jacobsen skriver om de romerske monumenter i Provence, Maison Carré og Pont du Gard etc. og om sit besøg på Veltens bryggeri.
Transskribering:

Marseille d. 22de. Juli 1865.
 
Kjære Carl!

Hvad jeg denne gang har at fortælle, har ingen almindelig Interesse for mine Venner og jeg vil derfor rette dette Brev til dig, som desuden nogle Gange har været Stedbarn;- Om Reisen hertil er kun lidt at sige. Da jeg forlod Bjergene kom jeg i Viinlandet, som for det meste var meget frugtbart, dog med enkelte sterile Strækninger. Det var en stor Slette med lave Bjerge paa begge Sider, Udlöberne fra Pyrenæerne og Cervennerne langt borte, i en ofte albanesisk Duft af rödlig - blaae Tone.- Toulouse er en halv gammel og halv nÿ Bÿ, den sidste med baade Gader, Boulevards, Pladse(r) med Have-anlæg osv. Jeg boede ved et stort Torv, Place de Capitole, hvor der om Morgenen var Torvedag, meget levende. Det eneste architectonisk interessante, var Kirken St. Sernin fra 1090, bÿgget i Rundbuestiil af Muursteen med Forziringer af hugne Steen; smuk, ærværdig og godt restaureret.- Det er formodentlig dens Exempel, der har bevirket (i Forbindelse med locale Forhold) at der i Toulouse og deromkring byg-gedes endeel af Muursteen, röde og gule, hvilket danner en behagelig Afvexling i den evige Pariserstiil af Kridtsteens eller kalkpudsede Bygninger.- Fra Toulouse flöi jeg paa Jernbanen næste Dag forbi Carcassonne og Narbonne og Montpellier til Nimes. Her glædedes jeg med at opfriske romerske Minder: det prægtige Amphitheater, hvori der er langt mere ved-ligeholdt af det oprindelige end i Rom og Verona og det ydre staar næsten heelt rundt complet inclusive Gesimsen! dernæst Maison Carré, meget liig Fortuna Virilis i Rom men större og forbausende godt bevaret udvendigt; dernæst Temple de Diana, en lille Deel af et stort Badeanlæg med Tilbehör, hvis Spor kan forfölges i Udgravninger rundt omkring hvor der er fundet Rester af smukke Gesimser med M. Agrippas Navn fuldstændigt. Endelig Tour magne: Rester af et Hadrians Mausolæum i Miniatur, men dog anseeligt, næsten hele Höiden bevaret,
s. 2
og beliggende paa en Höi Bakke over en Pinielund. Fra Toppen af Taarnet en brillant Udsigt over Bÿen og den omliggende Egn i en viid Udstrækning. Fra Nimes en
Excursion til den berömte romerske Vandledning tværs over en Floddal: Pont du Gard, næsten fuldstændig vedligeholdt i 3 Rækker Buer, nederst 6, saa 11 og överst 35 Buer; hele Höiden 180 Fod og Længden 873 Fod. Jeg besaae den först fra de vilde, öde Kalkklipper (liig Karst ved Triest) paa begge Sider, steeg derpaa op til Toppen og passerede den, deels i Vandledningen, deels ovenpaa denne. Det var stille Veir og jeg er ikke svimmel. Ledningen er indvendig 5½ - 6 Fod höi og har været knap 2 Alen bred, men der har afsat sig Inkrustationer af Kalk m.m. paa Cementpudset paa begge Sider af 9 - 12 Tommers Tykkelse saa at Passagen knap er 1 Alen bred. Nogle Steder er dette lösnet og faldet ned og spærrer Passagen, men saa krÿber man op gjennem Huller i Dækstenen og gaaer ovenpaa. Paa en Strækning mangler Dækstenene aldeles og der maa man gaae paa een af Side-væggene, men disse ere 1 1/4 Al tÿkke og plane oven-paa. Der var ingen Fare.- Ved Enden af Aquaducten kan man fölge den romerske Vandledning, som er fört i en mængde Bugter langs Bjergenes Rand.- Man er nu ifærd med at benÿtte denne Vandledning til at Före Vand langveisfra til Nimes og man har til den Ende allerede tunnelleret en god Strækning i lige Linie med "Broer" gjennem Kalkklippen, hvorved de snurrige Gange og Huler, som det nedsivende Vand danner i denne Steenart* (*Husker du Loftet i Neptuns Grotten i Tivoli ?) ere blevne sÿnlige. Jeg kunde ikke undlade at undres over, at Romerne, der havde udfört et saadant Storværk, som Aquaducten, havde skÿet det forholdsviis ringe Arbeide, at drive nogle Tunneler i lige Linie gjennem Klippekammene og det var først min Kudsk, som gjorde mig opmærksom paa, at Tunnelering ikke var saa let i Romernes Tid, som nu, fordi de ikke kjendte Krudtet.- Fra Nimes tog jeg lige hertil og lod Arles vente til Tilbageveien til Lyon.- Marseille har overtruffet min Forventning med sin Størrelse, sit levende Röre, sine prægtige Gader og talrige skÿggefulde Boulevards og sin smukke Beliggenhed med et
s. 3
dÿbt Dalströg, med stærkt Fald, midt igjennem Bÿen, hvorigjennem en Hovedgade förer lige ned til den stolte Havn. Fra dette Dalströg stige Gader og Huse i alle Retninger opad mod de Bakker og Bjerge, som paa alle Sider omgive Bÿen undtagen mod Havets hvorfra den friske Söluft strömmer ind.- Denne var dog selv meget varm den Dag, jeg kom hertil (Torsdag), saa at der i Middagsstunden var 28 R  i Skyggen og hen paa Aftenen 22 R .- Det var lidt strængt, men nu er jeg vant dertil og Fredag Morgen faldt en meget stærk Regn, hvorefter Luften har været mig tilpas.- Uf! hvor jeg vil frÿse naar jeg kommer hjem. Her, som overalt, gjennembrÿdes Quarterer og Klipper for at danne nÿe, brede Gader og mægtige og prægtige offentlige Bygninger ere under Opförelse. Men det bedste Anlæg ved Marseille er dog en Chemin de Corniche (Gesimsvei) der er fört i 3/4 Miils Længde langs Bredden af Havet og derpaa föres tilbage til Bÿen gjennem en ½ Miil lang Prado, en 5 dobbelt Allee af Höie, skÿggefulde Plataner. Fra denne Gesimsvei, som deels ligger höit paa Klippernes Rand, deels sænker sig tæt ned til Havfladen, saa al Skummet ved Paalandsvind spröiter ind paa den, er en deilig Udsigt over hele den saakaldte Golf de Lyon med dens Klippeöer. En glödende Solnedgang, som jeg nöd gjennem alle dens Stadier, indtil den sidste "gÿldne Skÿ" var blegnet, var et fortrÿllende Skuespil. Men det allerbedste er dog det omtalte Bryggeri her, dét er hele Reisen gjennem Frankrig værd.- Eieren deraf er en meget dÿgtig og virksom Mand, der selv er paafærde overalt, i Contoiret, saavel som i Fabriken og han er ligesaa forekommende, som han er indsigtsfuld. Han var beskjæftiget med Contoirforretninger, da jeg kom, og bad mig undskÿlde at han ikke strax kunde ledsage mig, men jeg var meget tilfreds med hans Værkförer, en opvakt Fÿr. Senere kom Eieren Mr Velten, og aflöste ham og viste den störste Interesse for at meddele mig enhver Oplÿsning. Han indböd mig til Slutning til Middag og tilböd
s. 4
at ville introducere mig hos den danske Consul, Folsch, som var hans Ven, men jeg afslog begge Dele under et opdigtet Paaskud, fordi jeg skammer mig over ikke at kunne tale ordentlig Fransk og vilde gjöre en daarlig Figur i et "Selskab".- Men bi! inden jeg kommer til Frankrig igjen,vil jeg lære Fransk, saa at jeg ikke behöver at skÿe "Selskabet". Men det var Bryggeriet jeg vilde fortælle lidt om. Jeg har fuldstændige Notitser derom, men dem beholder jeg hos mig, til jeg kommer hjem.- Det er et Dampbryggeri,  med directe Anvendelse ved Mæskningen, d.v.s. Dampen ledes ind i Mæskningen. Dette System har han anvendt i 15 Aar (og jeg har ikke turdet pröve det) til fuldkommen Tilfredshed og har nu udvidet det efter samme Sÿstem. Hans hele Mæsknings-operation er ogsaa original. Om det er den bedste Methode? Det maa pröves. Fra et rationelt Standpunct er lidt eller intet at indvende. Han koger Urten med indirecte Damp, men bruger en Forsÿningspumpe til at drive det fortættede Vand tilbage i Dampkedlen, en Idee, som meget har beskjæftiget mig. Krafttabet siger han er ubetÿdeligt og Sÿstemet bedre end Boucherots, hvem han personlig kjender. Kogningen af Urten foregaaer netop paa den Maade, jeg har tænkt paa at anvende.- Han anvender comprimeret Luft, til at omtappe Øllet fra et Fad i et andet og til at drive det op af Kjelderne, naar det skal udtappes til Salg; atter en af mine Tanker practisk udfört. Hans Gjæringskar ere af Muurværk, beklædte med Glasplader, osv, osv.- Det mærkeligste, men for mig mindst vigtige, er et storartet Ætherapparat, hvori fordampes Æther i lufttomt Rum, hvorved han tilveiebringer koldt Svalevand til at nedsvale Urten og holde Temperaturen i Gjæringskarrene lavt, det er dÿrere end dansk Iis, men billigere end norsk. Endelig saa jeg en Methode til at accelerere Klaringen, som jeg vilde önske jeg havde kjendt for ½ Aar siden, saaledes som jeg nu kjender den. Du seer at her er Noget, der er nÿt og interes-sant og Noget at tænke over og pröve. Jeg længes nu ivrigt efter, at komme til de andre Bryggerier, Bourgeois har optegnet for mig og derefter til Paris, at discutere med Bougeois derom, thi om Bryggeri kan jeg godt tale Fransk. Alt andet, der ligger paa min Vei, har nu kun liden Interesse men jeg tager naturligviis det Interessanteste med en passant.
Din hengivne père brasseur. Jacobsen
Archive Reference: Uden FA nummer. Kasse F 3,1