Back to the menu
1866-10-01
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1866-10-01
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About brewing technology and the breweries in Alsace.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1866-10-01 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Bryggeteknik og bryggerierne i Alsace. Og om gode venners økonomiske forlegenhed.
Transskribering:

Mandag Aften d 1Oktobr

Kjære Carl!
Tak for dit Brev, som vi modtoge idag. Det gjorde mig meget ondt deraf at se, at vor Ven Bourgeois atter er i en sörgelig Forlegenhed, hvilket iövrigt ikke kommer mig uventet, da jeg langtfra har deelt de ... Forhaabninger, som han og hans Kone udtalte om Virkningen af den Hjælp, jeg sendte dem i Vinter. Det er derfor jeg altsaa har spurgt dig, om du kunde mærke hvorledes deres Forfatning var og om han havde faaet den omtalte Tilvirkning af "Sundhedsöl" i Gang, hvilket jeg nu seer at han har, men ikke med til-strækkeligt Udbytte til at holde ham
oppe.- Jeg billiger fuldkomment den Maade hvorpaa Du har handlet i hans öieblikkelige Forlegenhed, thi Du har ganske rigtigt skjönnet, at jeg vilde have gjort netop det samme, d.v.s. sögt at hjælpe fuldstændigt ved at give hele det Belöb, han behövede; men desværre er dette næppe mere end en forbigaaende Redning og jeg kan jo ikke alene vedblivende hjælpe ham paa den Maade.- Jeg tilböd ham i Vinter at ville virke i hans Faveur for de Brÿggere i Frankrig, jeg kjender og som öiensÿnligt have Agtelse for ham, men han
s. 2
frabad sig det, maaskee for ikke at skade hans Kredit og Anseelse, maaske ogsaa - fordi han allerede har benÿttet deres Bistand.- Skulde han, eller snarere hans Kone, som er mere activ i den Retning - oftere henvende sig til Dig med lignende Anmodning, men Du undskÿlde Dig og henvise dem til mig. Han kjender jo min gode Villie til at virke for ham hvad jeg kan og han vil neppe heller friste Dig til en öie-blikkelig Hjælp mere end den ene Gang.- At Du ikke omtaler hans Forlegenhed eller den Hjælp jeg har ÿdet ham til Nogen er jo en Selvfölge, men naar du kommer til Strasbourg kan Du nok leilighedsviis söge at er frae hvorhvidt Hatt, eller hvem Du kommer til, kjende hans Forfatning og hvorledes man dér er sindet.- Jeg har idag hört om en lignende precair Forfatning hos en af vore Venner, Falkenberg, hvis Finantser
skulle staae ÿderst slet. Han er tillige en Dödens Kandidat af Brÿstsÿge, som under saa piinlige Forhold vistnok snart vil gjöre Ende paa hans Liv. Den stakkels unge Kone!- Hvad Du fortæller om V. Mons lader mig befrÿgte at han er mere Speculant en en ædruelig Fabrikant og at han er greben af den
s. 3
ulÿksalige Hang i vore Dage til at svinge sig og i en Fart, istedetfor at arbeide sig langsomt men sikkert frem.- Ja, "sikkert" burde jeg ikke have sagt, thi med den störste Sindighed og Forsigtighed kan man ved uforudsigelige Sammenstöd blive ruineret og dobbelt farlig er en pludselig Omvexling i den timelige - saakaldte- Lÿkke, naar man ikke tidligere har levet i beskednere Kaar, thi da er det van-skeligere at finde sig i dem, uden at lade sig friste til dristige Forsög paa hurtigt igjen at komme op.- Læg dig dette vel paa Sinde og gjör Dig stedse fortrolig med den Tanke, at Du kan komme til at arbeide for dit Bröd i dit Ansigts Sved og at dette ingenlunde er nogen Ulÿkke, tværtimod. Jeg troer Gudskelov, ikke at Du er bleven fordærvet af at være voxet op i Bevidstheden om Velstand, men det er ganske naturligt om Du dog har en större Fölelse af Trÿghed end den her, der har seet talrige Exempler paa Skjæbnens Omskiftelser, hvor disse mindst kunde forudsees. Derfor bör jeg henlede din Tanke derpaa.---
____________________
Det Glæder mig meget at see at Du föler Længsel efter at komme til at begÿnde paa din
s. 4
egentlige Dont, ligesom jeg paa dine Vegne har begÿndt at længes derefter.- Jeg kan ikke nægte at jeg föler mig lidt beklemt ved Tanken om, at Du nu paa egen Haand skal finde Dig til rette og ordne din Virksomhed, men det er jo först derved, at den Unge kan modnes og udvikle sin Forstand og Dömmekraft og jeg troer heller ikke at det nu er for tidligt at Du begÿnder derpaa. I Förstningen vil Du jo komme til at staae meget ene i Strasbourg, men hvis Du kan komme i Hatt's Brÿggeri, haaber jeg at Du snart vil kunne slutte dig idetmindste til Sönnen, som jeg fandt særdeles elskværdig. Jeg antager, at Bourgeois nok vil introducere Dig ved at medgive Dig et Par Linier, men iövrigt kommer det jo især an paa, at Du kan introducere Dig selv. Jeg haaber at dit længere Ophold mellem Franskmænd vil have lært Dig at
tilegne Dig Noget af den slebne Form, som hos dem er uadskillelig fra Forestillingen om Dannelse og som jo ogsaa udgjör en af dens skjönne Sider.-
s. 5 ark II
Dersom din Tid ikke var saameget optaget, burde jeg meddele dig Svarene paa dine Spörgsmaal i danske Maal, da Du trænger til at öves i Regnekunsten og navnlig i denne Slags Beregninger. Men jeg har ogsaa lidt Frÿgt for - pardonnez- moi - at Du ikke skal regne rigtigt og
derfor giver jeg Oplÿsningerne i franske Maal og Værdier.
En Hectolitre 2radet Bÿg veier sædvanligt - 69 Kilogr
En    do                    do koster sædvanligt c 11 francs men i dette Aar 16 à 17 francs
En Hectolitre Stenkul koster hos mig - 2 fr 35 centimes
50 Kilogr baiersk Humle i dette Aar 240 à 300 francs
50 Kilogr böhmisk do ------ 360 francs
Hvortil for begge Slags kommer Transport og Told til Belöb af c 30 francs pr 50 Kilo.
En almindelig Brÿggerkarl faaer 60 à 75 francs om Maaneden og nogle Litres Øl om Dagen, men ingen Kost. Födemidlerne ere hos os dÿrere end i Elsass. De mere betroede Arbeidere i Brÿggeriet og Maltgjöreriet faaer desuden en aarlig Douceur af 60 à 150 francs og Formanden eller Svenden (contre-maître ?) i Brÿggeriet og Kjælderen samt Maskinisten have en Douceur i Forhold til Brÿgningerne af 400 à 600 francs - En Brÿggerhest koster omtrent 800 à 1000 francs.
NB Vogt dig for at gjöre Folkene utilfredse med at fortælle dem hvor höi Lönnen er her.
s. 6
Begge mine Kjedler have hver et Rumfang af c 100 Hectolitre og der kan koges 70 à 75 Hectolitre deri.-
Mæskekarret og Siekarret have ligeledes 100 Hectolitre hver.-
Jeg brÿgger i Regelen 1500 Kilogr Malt, som giver c 72 Hectolitre Urt i Kjedlen, maalt ved Slutningen af Kogningen. Hvormeget et Brÿg fÿlder i Gjæringskarrene veed jeg ikke, da disse ikke ere justerede (jeg har isinde at gjöre det ved Leilighed ) men Gjennemsnitsudbÿttet for hele Aaret af solgt Øl, altsaa med Fradrag af hvad Folkene drikke, af Bærme, Spild, etc, er c 52 Hectolitres af hver Brÿgning paa 1500 Kilogram Malt. Dette Øl har som Urt en Vægtfÿlde af 13½ % for Vinteröl og 14½ % for Sommeröl.
Dette sÿnes at være et större Udbÿtte end de faae i Elsass; maaskee Hidrörer det noget fra at vort Byg er bedre, men for en væsentlig Deel skÿldes det den dobbelte Eftergÿdning hvoraf, som Du veed, den sidste bruges istedetfor Vand til næste Mæskning.
s. 7
Mine Lagerkjeldre ere ganske rigtigt, som Du siger paa 1000 Tdr = c 1330 Hectolitres og de 2 lange Kjeldre paa 2000 Tdr hver.
Sandsÿnligviis begÿnder jeg til Foraaret paa at bÿgge de 2 manglende Kjeldere, hver paa 2000 Tönder. Det er ikke vist, at jeg kommer til at trænge til dem i det förste Aar, men jeg önsker meget at faae de store Iisbeholdere over dem istand for ikke stadigt at være i Frÿgt for Mangel paa Iis. Ogsaa længes jeg efter at blive færdig med mit Bÿggeri. Det kan snart være paa Tiden, thi der er ikke mere den Spændkraft i mig som tidligere.-
------------------------------------------------
Det har fornöiet mig at læse dine Meddelelser om Erhardts Brÿggerie. Fortsæt dem ved Leilighed. Jeg har tidligere giort dig endeel specielle Spörgsmaal derom, hvoraf Du kan se, hvad der interesserer mig at vide. Jeg seer at den Unge, og altsaa vel endnu mere den Gamle, aldeles mangler chemiske Kundskaber. Troer Du at Du kan vække Sandsen derfor hos dem ?- Kan Du ikke i Juleferien naar Du bliver i Strasbourg foretage en qualitativ Analÿse af Vandet ? d.v.s. paa Kulsuur Kalk, Gibs, Chlor, Jern, osv? Det er vel Bröndvand ?
s.8
Vand skal være meget haardt af Kalksalte (over 2 pro mille) for at være ubrugeligt til Brÿgning, men til Kornets Udblödning til Maltning et det mere skadeligt, da det forhærder Albuminet i Kornet.- At koge Vandet og lade det bundfælde för Mæskningen er en gammel Skik i Tydskland, hvor man havde haardt Vand, men nu bruges den sjældnere og kun hvor Vandet er er meget Haardt. Ellers er den overflödig x) x)Jern anser man for skadeligt for den fine Smag, og dette kan i Regelen fjernes ved Kogning og Bundfældning. Begÿnder den förste Mæskning hos Erhards med lunkent Vand ? Jeg mæsker i koldt Vand og tilsætter derefter, ikke hurtigt, kogende Vand indtil 27 grader R.- (= 33.75 grader C. red. CG). Nu koger jeg deerefter en dobbelt Portion Tykmæskning, hvoraf den förste Halvdeel pumpes op efter ½ Time til 40 R ( = 50 C, red. CG) i Karret og dernæst den anden Halvdeel efter atter en halv Time til Mæsken er 50 grader. Derefter Luttermæsk i ½ Time. - - Hvorlænge lagres det unge Øl ? Hvorlænge have de havt af Lageröllet fra forrige Vinter. Hos mig har Afsætningen iaar været lidt langsommere end beregnet og det gamle Øl har derfor holdt ud indtil for 8 Dage siden. Det holdt sig ÿpperligt til det sidste.
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1