Back to the menu
1867-03-16
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1867-03-16
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Family life;
Comments: About J. C. Jacobsen's first meeting with Emilie Djørup after Carls departure.
Transcription:
Emneord: Familieliv;
Attachments: 1867-03-16 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om J. C. Jacobsens første møde med Emilie Djørup efter Carls afrejse.
Transskribering:
 
Carlsberg 16 Marts 1867.
 
Kjære Carl!
Da jeg ikke veed hvor lang Tid, der kan hengaae, til jeg modtager dit næste Brev, troer jeg ikke at burde afvente dets Ankomst, för jeg, som et Supplement til mine sidste Breve, meddeler Dig Resultatet af min förste Sammenkomst med E.- Jeg besögte hende i Toorsdags hos Michael's og havde en lang Samtale med hende i hvilken jeg först bestræbte mig for at overtÿde hende om, at jeg virkelig ikke "havde Noget imod hende" men meget mere netop havde havt hendes Fremtids Lÿkke for Øie og dernæst sögte ved Fornuftsgrunde at bringe hende til at indsee Rigtigheden af min Opfattelse, men det var öiensÿnligt, at hverken mine Forsikringer eller mine Grunde - hvor mildt og venligt de end bleve fremförte -gjorde noget stort Indtrÿk eller vare istand til at tilveiebringe sÿnderlig Forandring i de Forestillinger hvori hun havde levet sig ind. Det var tÿdeligt, at hun i mig stadigt saae den strenge, haarde Onkel, der var vred fordi man havde handlet imod hans Villie og der var derfor ingen
s. 2
rigtig Modtagelighed for den Forestilling, at det var Vægten af mine Grunde der havde nödsaget mig til at handle som jeg gjorde. Först da jeg havde udtömt omtrent Alt hvad jeg vidste at sige og til Slutning tog hende kjærligt om Hovedet og klappede hende, idet jeg - vistnok noget bevæget
- forsikkrede hende hvor ondt det gjorde mig for hende, gik det op for hende, at jeg virkelig havde et Hjærte ogsaa for hende og det varede da ikke længe för hun med Inderlighed og Kjærlghed kom mig imöde, saa at jeg med sand faderlig Ømhed kunde tage hende i mine Arme og kjærtegne hende som om hun var mit eget, kjære Barn og hun klÿngede sig med ikke mindre Hengivenhed til mig og forsikkrede mig hvor glad hun nu var over denne Samtale og hvor let hun var om Hjertet, thi nu havde hun Tillid til mig, at jeg virkelig havde handlet med hendes Lÿkke for Øie og hun tvivlede ikke mere paa, at hvad jeg som kjærlig Fader gjorde, ogsaa vilde være til hendes sande Vel.
s.3
Nu troede hun ogsaa at kunne indsee, at en alvorlig Prövelse var fornöden eller idetmindste til Eders Bedste og hun vilde nu med Taalmod bære den og haabe det Bedste af Fremtiden.
For at forebÿgge, at hun muligt skulde hengive sig til en Illusion, maatte jeg gjentage, at denne Fremtid i hvert Fald var noget fjern, da det vilde kræve Tid forinden Du kunde blive hvad Du burde være som Christen, som Mand og som Borger og at det ganske afhang deraf om hendes saavelsom mine kjæreste Ønsker og Forhaabninger kunde gaae i Opfÿldelse, hvortil hun svarede, at dette begreb hun nu godt.-
Denne förste Sammenkomst med E. kom saaledes til i Inderlighed og gjensidig Forstaaelse at danne et glædeligt Sidestÿkke til min sidste Sammenkomst med dig paa Reisen til Korsöer. Da jeg nu veed, at hun har Tillid til mig og oprigtig Hengivenhed, troer jeg, at kunne virke gavnligt
paa hende og det vil derfor være mig en sand Glæde, at see og tale med hende ret ofte.- Men det vilde give Anledning til Gisninger osv, hos hele og halve Bekjendte (hvilket jeg for hendes Skÿld maa
s. 4
afværge) dersom der indtraadte et altfor paafaldende Omslag i hendes Forhold til it Huus. Denne Forandring maa derfor foregaae succesive. Igaae var hun herude og besögte din Moder, medens jeg var i Bÿen; hun havde ogsaa da udtalt sin Glæde over at have lært mig rigtigt at kjende.
Imorgen skulle vi see en lille Kreds hos os af Nielsens og Djörupperne ofl. hvor hun ogsaa kommer.-
At denne Meddelelse vil skaffe Dig en stor Glæde kan jeg let indsee, men for at Du ikke skal hengive Dig til fordærvelige Illusioner, maa jeg tilföie, at jeg efter at have lært E. noget nærmere at kjende, er blevet bestÿrket i min Overbeviisning om, at I, saaledes som I endnu ere, ikke vilde kunne gjöre hinanden lÿkkelige. Om I efter en ÿderligere Udvikling med Tiden ville blive istand dertil, er et Spörgsmaal, som kun Fremtiden kan besvare. Nu siger min Menneskekundskab mig kun, at der er Mulighed baade for et Ja og et Nei.- Gid Du maa faae Øiet op for denne dobbelte Mulighed og mindes at Afgjörelsen væsentlig beroer paa, hvad Du bliver til!
Din hengivne Jacobsen
Din Moder skriver först næste Gang; hun beder at hilse Dig Kjærligst
Fredag Formiddag.
Just som jeg staaer i Begreb med a  afsende dette Brev, modtager jeg dit, som glæder mig intet mindre end mit har glædet Dig, thi omsider begynder Du nu at forstaae mig. Glem ikke den Erfaring Carl! Du har gjort om det Urigtige i de Forestillinger, hvortil Du dog aabenbart i saa höi Grad har hengivet Dig i fuld Tillid til deres Rigtighed! Jeg frÿgter for at det er en arvelig Feil hos Dig, som Du vil have ondt ved at udrÿdde, men dersom Du i Aftes havde seet E. sidde i et Par Timer paa mit Knæ med Hovedet paa mit Brÿst, i kjærlig Samtale, vilde Du dog vist være bleven röd af Undseelse over din Vildfarelse.- Dette er ikke nogen Bebreidelse men kun en kjærlig Paamindelse, som jeg haaber Du nu vil forstaae, ligesom E. forstaaer det Hjertelag, hvormed jeg siger selv det Alvorligste.
Om Bryggeriet har det ogaa glædet mig meget at modtage din udförlige Meddelelse. Jeg har en hel Deel Spörgsmaal endnu at gjöre, men det maa beroe til næste Gang.-
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1