Back to the menu
1867-10-04
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1867-10-04
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About weights and measures in Austria. Brewery technology; taxation.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1867-10-04 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om mål og vægt i Østrig. Bryggeriforhold. Beskatning.
Transskribering:
D 4d October 1867.
Kjære Carl!
Da jeg forleden skrev Dig til , men blev afbrudt, var der adskillige Puncter, som jeg vilde have berört til Svar paa dine Spörgsmaal. Hvad Forholdet mellem Maal angaaer, da er 1 Hectolitre= 70,7 Maass i Østerrig og = 93,5 Mass i Bayern.- 1 Kilogramme = 1,79 p (pundtegn) i Østerrig og Baÿern og =2 "Zollpfund" i den tydske Toldforeening.- 1 Hectoliter Korn = 1,626. Wiener Metgen og = 0,45 baiersk Scheffel.- I mit sidste Brev anbefalede jeg Dig Habichs Schule der Bierbrauerei. Det er den fuldstændigste Haandbog, medens alle Andre ere noget forældede.- Hans Sprog er noget flot og hans Raisonnementer sommetider ligesaa, men han har chemisk Indsigt og bruger sin Tanke - og sin Phantasie.-
Man kan ikke ubetinget stole paa hans Paastande, som han ofte henkaster temmelig rask, men man lærer i alt Fald af ham, at der er Meget, der hidtil har gjaldt for en
s. 2
Troesartikel, der ikke er sikkert og at der kræves mange Undersögelser for at komme til den önskelige Klarhed i meget vigtige Spörgsmaal.- Det er ganske vist ensidigt af Velten at betragte en enkelt Operation i Ølfabrikationen som den væsentlige, thi samtlige Operationer ere Væsentlige og danne et Hele, hvori de enkelte Dele betinge hverandre; men spörges der hvilken Operation der trænger mest til Studium og Opklaring da er det Gjæringen. Hvad der foregaaer ved Maltningen, veed man temmelig nöie (Mulder) og hvorledes man skal bære sig ad for at naae et bestemt Resultat, veed man ogsaa. Yderpuncterne findes i Bayern og England. Ligeledes veed man temmelig nöie Besked om Mæskning-soperationen og Kogningen (dog med ?). Men Gjæringen, hvor uvidende er man ikke om dens Producter (f.Ex
Aldehyd og Glycerin) og om dens Indflÿdelse paa Øllets Smag og Holdbarhed samt om Grunden til og Betingel-
s. 3
serne for de forskjellige Resultater ?
Det er kun ved en omhyggelig Opmærksomhed og en nöiagtig Undersögelse af Brÿggere med grundig chemisk Dannelse, at der kan bringes Lÿs i dette Mörke.- Jeg kunde fristes til at önske, at jeg nu var 20 Aar ÿngre for at gjöre disse Undersögelser til mit Livs Opgave. Nu er det "trop tard".- Habich har bl. A den Fortjeneste at have reist et Spörgsmaal, som han rigtignok - efter min Formening - har været for rask til at besvare: Spörgsmaalet om Grunden til den milde Smag (Vollmundigkeit) for godt baiersk Øl. Han forkaster aldeles den gjængse Forestilling, at denne fÿldige Smag skÿldes Dextringummien og paastaaer at alene hidrörer fra de ved Kogningen i en oplöselig Skikkelse bragte "gebraünte Eisweissstoffe". Jeg er tilböielig til at troe, at han har nogen Ret, men at han overdriver i betÿdelig Grad ved
at udelukke Dextrinens Indflÿdelse - men jeg tör ikke paastaae hverken
s. 4
det ene eller det Andet, thi dertil udfordres Analÿser, som jeg selv havde gjort eller idetmindste seet, thi jeg stoler ikke paa at Habichs Anskuelser ere stöttede paa grundige Analyser. Mulders Bog indeholder derimod paalidelige Kjendsgjerninger og de fuldstændigste Analÿser. I Ph. Heiss's Bog vil Du neppe finde Andet end hvad Du har læst hos Müller.----------------------------
________________________________________
 
Hvad Øl-Beskatning angaaer, da er den østerrigste - som Balling har givet Grundtrækkende til -ganske vist den rationelleste af Alle thi Objectet er i Quantum x Gehalt, men den passer kun hvor Ølbrÿgningen er concentreret i færre större Brÿggerier, da Opsÿnspersonalet ellers vilde blive aldeles uforholdsmæssigt talrigt og kostbart.
Hos os drives Huusbrÿgning i den störste Deel af og betragtes som en Rettighed Regjeringen ikke tör beröve Befolkningen. Derfor maatte jeg - som det ledende Medlem af Skattecommisionen - rette mit Blik paa Materialet, paa Maltet, ligesom man af samme Grund har gjort i Norge
s. 5
II
At der kan brÿgges Øl af andre Materialer end Malt, veed jeg jo godt og gjorde ogsaa opmærksom derpaa, men saa længe Skatten er lav, vil der ikke være nogen Fare for at disse Omveie blive benÿttede.- Det sÿnes imidlertid at gaae som jeg ventede, at Finantsministeren finder at Udbÿttet af en Maltskat vil være for ringe i Forhold til Ulemperne og at han derfor har opgivet dette Project og vil holde sig til Indkomst-skatten, der hurtigt og sikkert kan give den fornödne Forögelse i Statsindtægterne.-
_______________________

Jeg talede idag med Japetus, der var begjærlig efter at erfare gjennem directe Meddelelse hvorledes det stod sig med Prof Hansen's Befindende. Jeg vil derfor bede Dig snart at skrive ham til og ved samme Leilighed om muligt skaffe ham Svar paa hans Spörgsmaal til Hansen.
s. 6
Han sender Dig med det Förste den eller de omtalte Commisioner til en eller flere Collegaer, hvem han vil gjöre en cadeau paa en udsögt höflig Maade og derfor vil bede Dig at overbringe den personlig. Det er altsaa en virkelig Tjeneste han vil bede Dig om.- Han sender Dig Brevet m. m. "recommanderet" for at være sikker paa at det kommer i de rette Hænder. Du maa altsaa give Postvæsenet Quittering for Modtagelsen. Han er stadig beskjæftiget med at indflÿtte og ordne de enkelte Dele af Samlingen i den nÿe Museumsbÿgning, der virkelig
er meget vellykket; navnlig er Centralhallen - den med Glastag dækkede Gaard - meget smuk og imposant.- Stenstrup omtaler Theophilus Hansen som en meget behagelig og forekommende Mand, der altid er glad ved at see Landsmænd. Jeg sÿnes derfor at Du burde
s. 7
benÿtte Leiligheden til at gjöre hans Bekjendtskab.-
Jeg vender tilbage til Brÿggeriet. Du har flere Gange omtalt Centrifugalpumper i Brÿggerierne. Er det virkelig Centrifugalmaskiner, hvori Bevægelsen frembringes ved den midtpunctflÿende Kraft af Vinger ved stor Hastighed eller er det Rotationspumper som de jeg fik fra
Henry & Peyrolles (Firma Stolz)? Hvor forfærdiges de og hvad koste de ? -Naar Du seer slige Apparater, som sÿnes Hensigtsmæssige, vil jeg anbefale dig i dine Fritimer at gjöre nöiagtige Tegninger deraf. Et saadant Album af Tegninger med Maal af Detailerne vil senere
kunne være Dig til stor Nÿtte. Jeg havde saaledes megen Nÿtte af den Tegning, som Broncée havde taget af Mæskemaskinen i St. Marx, hvoraf jeg vel havde taget en Skizze men ingen Arbeidstegning. Uden denne var min Mæskemaskine ganske vist bleven for
s. 8
tung og klodset.-
Jeg har læst at der hos Sedlmayr og i Klein Schwechat er gjort Forsög med Gjæringskar af Glasplader. Læg Mærke dertil, thi jeg er tilböielig til at troe, at Træ efterhaanden vil blive bandlÿst af Brÿggerierne.- Anvendes der Luftrÿk - med atmosphærisk eller Kulsÿre Luft - i
Udsalgsstederne i Wien ? -
Naar Du faaer Leilighed til at observere Gjæringen af Lageröl i Wien vilde jeg gjerne have en fuldstændig Fremstilling af Gjæringens daglige Gang med angivelse at Temperatur og Attenuation, af Gjærens Mængde og af Lagerfadenes Fÿldning. osv.? Det fornöier mig at
læse dine franske Breve. Jeg vilde gjerne besvare dem paa fransk, men det tager mig endnu for megen Tid. - Jeg vilde önske at jeg kunde gjentage mine franske Øvelser hos Arland, men endnu kan jeg ikke.
s. 9
III
Onsdag Eftermiddag
For lidt siden modtog jeg dit Brev, hvorpaa jeg har Adskilligt at svare, men det kan ikke skee nu, da Budet venter der skal til Bÿen med Brevet. En af de förste Dage skriver jeg igjen.- Kun vil jeg sige, at Du uden Betænkelighed kan bede Sedlmayr om en Anbefaling til
Dreher.- Jeg har vel ikke havt sÿnderlig personlig Omgang med S. men han har altid vist mig megen Velvillie og jeg har nÿlig havt et Beviis derpaa idet han i en Artikel han har leveret til Journal des Brasseur og til "Bairische Bierbrauer" har nævnet mig sammen med Dreher
og et Par Andre som de betydeligste Navne blandt dem, der have studeret i hans Brÿggerie. Jeg troer ogsaa at Du godt kan gaae ligefrem til Dreher uden
s. 10
videre Introduction.-
Lev vel
Din Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1