Back to the menu
1868-01-19
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1868-01-19
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About malt kilns and chimneys.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1868-01-19 brev til Carl Jacobsen NY, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om maltkøller og skorstene.
Transskribering:
 
d 19 Januar 1868.
 
Kjære Carl!
Det har interesseret mig særdeles meget i det Brev, som jeg nÿs modtog fra Dig, at læse dine Betragtninger over Köller, som i det Hele ere fuldkommen rigtige.- Det er utvivlsomt, at jo kraftigere Trækket er, desto hurtigere og bedre foregaaeer Törringen og ved desto lavere Temperatur kan Törringen foregaae. Trækkets Stÿrke beroer deels paa Temperaturen under Flagerne X Höiden af Luftcolonnen fra Bunden af Varmekammeret til underste Flage, deels paa Varmen i den fra överste Flage opstigende Dampskorsten X dennes Höide  og endelig, naturligviis af Maltlagets Tÿkkelse paa Flagerne. Om der er et nok saa stærkt opstigende Trÿk i den varme Luft under Flagerne, nÿtter det dog ikke, dersom Luften, efterat have passeret Flagerne, er bleven saa afkjölet og mættet med Fugtighed, at den har tabt sin Stigekraft.- Dampskorstenens Tversnit bör staae i Forhold til Indströmningsaabningen for den kolde Luft
s. 2
ved Bunden af Varmekammeret omtrent som 1½:1, thi da vil al den Luft, der strömmer ind + Udvidelsen og Vanddampene ogsaa med Lethed finde Udgang.- At gjöre Dampskorstenen större i Tversnit er - ligesom ved Rögskorstenene - ikke alene unÿttigt men skadeligt.-
Hvorvidt en höi Dampskorsteen befordrer Trækket, afhænger af om den fugtige Luft kan bevare sin Varme til Kappen af Dampröret; i modsat Fald aftager Stigekraften og Trækket.- Det er derfor ubetinget rigtigt, at lade Dampröret gaae op langs med eller helst heelt omgivende en varm Rögskorsten, der helst maa være af Jern. For Tiden danner Damprörene fra mine Köller en saadan Enveloppe udenom den murede Hovedskorsten, der förer Rögen baade fra alle Damp-kjedlerne og fra Kölleovnene. denne Enveloppe var tidligere kun 7 Al
höi fra Köllens Loft, men er nu forhöiet til 12 Alen, hvilket har forbedret Trækket meget kjendeligt-
s. 3
Til Januar agter jeg at ombÿtte den överste murede Deel af Rögskorstenen - der er 1½x1½ Alen i Tversnit - med en Jernskorsten og om give denne, ligesom hidtil, med Dampskorstenen (her tegning), men ligesaa höi som Rögskorstenen, d.v.s 15 Al over Köllens Loft eller 3
Alen höiere end nu, derved vil Trækket endnu forbedres betÿdeligt og Intet lade tilbage at önske.- At gjöre Rummet over de överste Flager höit, hvælvet eller kuppelformet er ligefrem Daarskab. Den Modstand, som Maltlaget paa Flagerne gjör mod Luftens Gjennemgang, tvinger den varme Luft til at udbrede sig under hele Flagernes Areal og i mine Köller er Varmen under Flagerne overalt den samme og de törre derfor aldeles jevnt overalt, uagtet det flade Loft kun er 3 1/4 Al over Flagerne. Det skader heller ikke det mindste, at Udgangen for Dampene er midt paa den ene, lange Side af hver Kölle, thi Luften er saa elastisk, at den efter at have passeret Maltet paa Flagerne, let finder Vei til Dampröret, der suger den fugtige Luft ud af Köllen.
s. 4
Hvad der er Hovedsagen ved enhver Kölle er at Temperaturen i Begÿndelsen er lav, for at Maltet ikke pludseligt skal skrumpe sammen og danne Glasmalt og for at det ikke skal blive bruunt, thi i halvfugtig Tilstand brunes baade Sukker og Gummi og Æggehvidestofferne meget let. Dog maa Temperaturen efter at Luften har passeret begge Flager være saa höi, at den har tilstrækkelig Stigekraft og den maa ikke være aldeles mættet med Vanddampe, thi da danner der sig enten en Taage, som slaar sig ned paa Maltet, der kommer i Sved og fortsætter Spiringen eller Dampene fortættes undertiden under Loftet eller i Dampröret og drÿppe ned paa Maltet.-Det næste Hovedformaal, lav Temperatur i Begyndelsen, opnaaes ubetinget sikkrest og bedst ved 2 Flager, ligesom man ogsaa kun ved dobbelte Flager opnaar den fulde Nÿtte af brændselet, idet Luften ikke kan naae til Dampröret uden at have optaget saamegen Fugtighed
s. 5
som den kan holde oplöst. Derimod kan det let hænde ved dobbelte Flager, naar Maltlaget ikke er meget tÿndt, at Luften bliver overmættet med Fugtighed i Begÿndelsen af Törrings-tiden. Derfor har jeg i de underste Flager anbragt 4 Ventiler af 12" i (kvadrattegning), hvorigjennem en Deel af den varme, törre Luft fra Varmekammeret kan stige op og hjælpe til at törre Maltet paa de överste Flager, saa at dette kan være halvtört, för det kommer paa de nederste. Ellers kunde det endnu være saa fugtigt naar det kom derned, at det kunde bruunes og skrumpe sammen. Dette var tildeels Tilfældet med mit förste Malt i dette Efteraar, da alle de nÿe Mure i Köllerne endnu vare ganske friske og afgave en uhÿre Mængde af Fugtighed og absorberede en Mængde Varme. Det er först i den allersidste Tid, at dette næsten ganske er ophört og mit Malt er nu ogsaa lÿsere end de Pröver, jeg sendte Dig. Dette er et meget vigtigt Punct at
s. 6
lægge Mærke til, thi selv om Temperaturen under de nederste Flager stiger til 80 grader Reaumur, bliver Maltet ikke bruunt deraf, naar det forinden er næsten tört. Det forundrer mig forresten at der, som det sÿnes, ikke er Thermometre under Flagerne i Schwechat. Det er den eneste sikkre Maade til med Lethed at controllere Köllens Temperatur at have et saadant Thermometer i 6 à 8" Afstand der gaaer ud igjennem Muren og dér er böiet i en Vinkel opad med Scalaen udenpaa Muren. Denne Indretning er her först opfunden og indfört af min
Fader.
______________________
Naar jeg i det Foregaaende, ligesom Du, har anpriist et stærkt Træk, maa jeg dog, for at forebÿgge Misforstaaelse, bemærke, at dette træk har sin bestemte Grændse.- Maltet bör have en passende Tid til at törre heelt ind til Midten af Kornet. (I Tydskland bruger man sædvanligt 24 Timer til hele Törringen.- Jeg foretrækker 48 Timer,
s. 7
nemlig 24 Timer paa hver Flage. I England bruger man 3 à 4 Dögn til Törringen.) Dernæst vil man, for at Maltet kan være ganske tört og kunne holde sig tört i Maltkamrene til næste Efteraar, samt, undertiden, for at opnaae en vis Farve og en vis Aroma af den begÿndende, svage Röstning have en vis Slutningstemperatur.- Da Luften nu optager en vis Mængde Fugtighed og bortföre den i usÿnlig Luftform - uden Taage - i Forhold til dens Varme - husk Hygrometret - saa seer Du, at der behöves en vis Mængde Luft af en given Gjennemsnits Varme til at bortföre Fugtigheden af en given Mængde Malt - og dividerer Du denne Luftmængde med den givne Tid, har Du Störrelsen af Lufströmmen pr Time eller pr Minut eller med andre Ord: Trækkets Hastighed. Altsaa: jo tÿkkere Maltlag, desto större Hastighed, og jo varmere Luft, desto mindre Hastighed for
s. 8
at törre i samme Tid og omvendt. Disse indbÿrdes Forhold maa Du derfor lægge særlig Mærke til; deriblandt ogsaa Störrelsen af Indströmningsaabningen for den kolde Luft, der gaaer ind i Varmekammeret og for Udströmningsaabningen til Dampröret i Forhold til Köllens
Areal og det Quantum Malt der lægges paa hver Flage (eller bedre det Quantum Bÿg, hvoraf Grönmaltet er kommet.)
_________
Mine Köller ere hver 21 x 10 Alen, altsaa for 1 Kölle med 2 Flager i 420 Kvadratalen eller for begge Köller 840 Kvadratalen. Til hver Kölle hörer et Varmekammer, 10 Alen langt, 3 Alen bredt og 8 Alen höit, hvori foruden en muret Ildcanal, nærmest Ildstedet. (Da Jernrör dér
vilde forbrændes) og derover 5 Etager dobbelte Rör af 10" Diam, der före Rögen fra Dampkjedlen gjennem et stort Jernrör af c 60 Kvadratalens Overflade igjennem
s. 9
Varmekammeret og afgive en betÿdelig Mængde Varme. Fra en stor Aabning i Hvælvingen over dette Varmekammer stiger den ophedede Luft op i det 3 Alen Höie Rum under Flagerne hvor den ved store Trekant (tegning) Rör fordeles fra Midten til alle Sider. Denne
Construction har jeg fundet særdeles hensigtsmæssig og derfor anvendt den paanÿ, uforandret, efter Branden.
_____________________
Nu haver jeg ikke Tid til at skrive mere denne Gang. Den Pröve af Papir til at pröve Luftrækket som Du anbefaler, fandtes ikke i dit Brev.
________________________________
Skjöndt Du ikke troer at behöve noget nÿt Creditiv i Wien, sender jeg Dig dog hoslagt et Saadant paa 200 fl. for at Du ikke skal komme i Forlegenhed. Du behöver naturligviis ikke at hæve Belöbet
s.10
dersom Du ikke har Brug derfor eller for en Deel deraf.- Jeg betaler först naar der komme Regning hertil over de Summer Du har hævet. Maaske skriver jeg til Pesth, men det er ikke ganske sikkert. Derimod skal der i hvert Fald ligge Creditiv til Dig poste restante naar Du
kommer til München.
__________
Vi modtoge iforgaars et Photographi fra Wien med Portraiter af din Omgangskreds (som vi formode) men der var kun 2 Navne foruden dit. Lad os vide hvem de Andre ere efter deres Plads paa Billedet. Det fornöiede os meget.
Lev vel.
Din hengivne i Hast Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1