Back to the menu
1868-02-19
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1868-02-19
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; social life;
Comments: About fermentation and Pasteur's experiments. About a party at Carlsberg with, among others, H. C. Andersen a guest.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; selskabsliv;
Attachments: 1868-02-19 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 3,1.pdf
Kommentarer: Om gæring og Pasteurs forsøg. Om selskab på Carlsberg med deltagelse af bl.a. H. C. Andersen.
Transskribering:
 
d. 19 Febr 1868.
 
 
Kjære Carl!
I den sidste Tid har jeg været saa stærkt beskjæftiget med Rigsdagsvirksomhed, at jeg ikke har kunnet skrive Dig til för nu og jeg har af samme Grund heller ikke havt Tid til at anstille Forsög eller gjöre specielle Observationer over Gjæringen, hvortil jeg dog har faaet en fornÿet Impuls ved et interessant lille Skrift af Professor Fenger "om det Virksomme ved Gjæringen og visse Arter af Sÿgdoms-smitte".- Ved Udarbeidelsen af dette Skrift har han bl. A. benÿttet Pasteur's Bog, "sur le Vin", som han laante af mig og hvorom jeg meddelte ham adskillige Oplÿsninger af min egen Erfaring, men han meddeler tillige deri en heel Deel meget vigtige Iagttagelser af Pasteur og Andre, som jeg har stor Lÿst til at gjentage og pröve, thi der er endnu Meget i Gjæringsphænomenerne, der er uklart og trænger til fortsat,
omhÿggelig Iagttagelse.
s. 2
De Forsög, jeg har gjort og endnu fortsætter med en constant Temperatur i Gjæringskarrene under hele Hovedgjæringen have vel givet en meget smuk og rolig Gjæring med en langsomt fremadskridende Attenuation og en smuk, fast Gjær, men Klaringen i Pröveglassene
har været langsommere end i de andre Kar, hvor Temperaturen paa det livligste Punct stiger til 8 à 9 grader R.- Ved at undersöge det færdige Øl i Karrene med constant Temperatur, under det store Mikroskop viser det sig imidlertid, at den langsomme Klaring ikke hidrörer
fra svömmende Gjærceller, men fra de af Urten udskilte smaae Partikler af Humleharpix og uoplöst Glutin (?). Hvad der er Grunden til at disse Partikler holde sig længere svömmende, naar Temperaturen er constant 7 grader R  end naar den faaer Lov til i nogen Tid at stige til 8 à 9 R, kan jeg endnu ikke sige.- Jeg er tilböielig til at troe, at disse Partikler i sidstnævnte Tilfælde löftes op med Skummet ved den livligere Udvikling af Kulsÿrebobler, men dette er kun
s. 3
en Gisning.- En anden Erfaring, som jeg ogsaa tidligere har gjort, men i Vinter atter har faaet bekræftet, er, at det ikke er hensigtsmæssigt (hvor man koger Mæskning) at give Eftergÿdning med Dreiekorset efter Habichs Raad ovenpaa Urtspeilet i Mæskekarret, uden at omarbeide det överste Lag af den faste Mæskning.- Da mit Malt i Aar er stærkere Maltet end tidligere og da Knusningen paa Kolb's Valseværk næsten intet Meel giver og holder Skallerne temmelig hele, ligger Masken meget let i Karret og er saa porös, at jeg ansaae det for sandsÿnligt, at Eftergÿdningen vilde sive ned ganske ligeligt overalt og udvaske Masken jevnt. Men det viste sig dog at det fine Lag "Oberteig" var saa tæt, at Eftergÿdningen maatte söge sin Vei ned langs Karrets Sider og paa enkelte Puncter i Midten, og saaledes ikke kunde udvaske Masken tilgavns. Der var underetiden et Tab af 1 à 1½ % i Urtens
s . 4
Stÿrke og jeg er derfor nu definitivt vendt tilbage til min tidligere Methode, at lade den förste Urt löbe af, indtil Masken er tör i 4" Dÿbde og derpaa at omstikke dette Törre Lag, saa at Oberteigen bliver spredt för Eftergÿdningen löber over. ---
Det glæder mig meget, at Du i den unge Sedlmayr har fundet en behagelig Kollega, hvilket jo vil bidrage til at Opholdet i München bliver ikke alene behageligt, men tillige lærerigt, da Du igjennem Sönnen vil kunne blive deelagtiggjort i Faderens rige Erfaring og udmærkede Indsigt. Hvad vilde jeg ikke give til, at jeg havde en saadan Kollega i Nærheden, med hvem jeg kunde discutere de Spörgsmaal, der ligge mig paa Hjerte.- Glem ikke at sende mig Oplÿsning om Glaspladerne til Gjæringskar, samt om den mechaniske Kölle i Augsburg.
Har den unge Sedlmayr lært ordentlig Chemie ? Er han en dÿgtig Analÿtiker ? Har han gaaet
på langs:
Bruger Sedlmayr ikke udelukkende Tÿroler Beeg?
s. 5
hos Kaiser eller Liebig ? Kan han introducere Dig hos Nogen af dem ?
Selvom Du ikke kunde have nogen öieblikkelig Gavn deraf, vil det være Dig til en, maaskee vigtig, Anbefaling i England at Du kjender Liebig.- Et Ord af ham kan maaskee skaffe dig Adgang paa Steder, hvor det ellers ikke var muligt.- Spörg Sedlmayr om de bedste Skrifter over det engelske Brÿggeri. Foruden adskillige ældre Skrifter kjender jeg kun af ÿngre: Tizard' "On Brewing" og samme Forfatters "The Rationale of Malting".- Noget derom findes jo ogsaa hos Lacambre.---
Det fornöiede mig at see, at Du havde havt Leilighed til at deltage i et Bal og moret dig godt.- Skjöndt jeg neppe kan troe, at den Compliment, Du fik for dit gode Tÿdsk, var velfortjent, maa jeg dog antage, at Du ikke föler Dig generet af Sproget, da Du ellers næppe kunde more Dig
s. 6
Vi havde i Söndags stort Selskab hos os, hvor H. C. Andersen og Gotfred Rode og hans Kone vare tilstede for förste Gang. Jeg havde naturligviis Fru Margarethe til Borddame og fandt hende höist indtagende, hvori alle vore Venner ogsaa vare enige. Hun spurgte meget venligt til Dig og bad mig udtrÿkkeligt at bringe Dig hendes Hilsen.- Hun besidder ikke Faderens Livlighed og Vittighed, men hun besidder en sjælden Dannelse, som ikke sidder paa Overfladen og som hun ikke gjör sig mindste Umage for at bære tilskue.- Hun udtaler sine Tanker simpelt og naturligt med sine egne Ord og hendes Bemærkninger ere træffende og friske og ikke lærte Phraser. Det glædede mig meget, at faae Vished om, at baade hun og hendes Mand gjerne ville besöge os oftere, thi de ere en værdifuld Aquisition for vor Kreds.- Andersen sÿntes ogsaa at være særdeles tiltalt
s. 7
baade af Huset og Selskabet og udbad sig at maatte komme her oftere, hvilket naturligviis naadigst blev ham bevilget.
_______________________
 
Tak fordi Du sendte mig Brevet fra Mde Bourgeois, som bragte mig ud af min tvivelraadige Vaklen.- Endskjöndt jeg ikke nærer Tvivl om, at jeg vil komme til at betale den Sum, hvorfor jeg stiller Garantie og uagtet jeg nu ikke har Raad til at rutte med slige Summer, vil jeg dog ikke undlade at gjöre hvad jeg formaaer for at holde den hæderlige Bourgeois oppe, og jeg har derfor gjort de fornödne Skridt til at skaffe ham den önskede Garantie for 5000 francs. Da mit Navn ikke gjælder Noget hos Koenigswater, har jeg bedt Vexeler Hansen om at skrive til Banquieren derom og saasnart vi faae hans Svar- en af de förste Dage - skal jeg skrive til B og meddele ham det Fornödne.- Gid det saa maa hjælpe ham ! Jeg kan ikke forstaae, at en Mand,
s. 8
hvem alle de Brÿggere, jeg talte med, satte Priis paa og holdt af, ikke kan blive hjulpen i sit Fædreland af den Kreds, hvor han er kjendt; men maaskee er han tidligere bleven hjulpen af dem ?
____________________
 
Læg Mærke til hvad der falder i den gl Sedlmayrs Smag, thi jeg kunde have Lÿst til at give ham et Tegn paa min Paaskjønnelse og Erkjendtlighed, baade for den Lærdom jeg har modtaget og for den han nu lader Dig höste, men jeg veed ikke hvad jeg skulde vælge: et Arbeide i Porcellain; et Stk Meubel, f.Ex en Stol, med udskaaret Træarbeide, en Udgave af Thorvaldsens Værker, osv.- Siig mig ved Leilighed din Mening derom.- Bring ham min venskabelige Hilsen og hils ogsaa den fortræffelige Hatt fra mig.--
 
Lev vel
din Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 3,1