Back to the menu
1869-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Part of letter with many questions on brewing technology in England.
Transcription:
Emneord: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design
Attachments: 1869-xx-xx del af brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Del af brev med flere bryggeritekniske spørgsmål.
Transskribering:
 
 
Blandt de Puncter jeg vilde önske at Du vil notere Dig, mindes jeg i Øjeblikket: At lægge Mærke til Forskjellen paa Forgjæringsgraden i Fermenting Vessels i Edinburgh og i Burton.- Du husker, at i Burton er der ingen Gjær udskilt i Gjæringskarrene, men först i Union Casls, hvorimod man i Abbey faaer Gjæren af Fermenting Tubs og kun lidt af Cleansing Squares.
I Edinburgh afbryder man saaledes Gjæringen under Gjærudviklingen. Hvorfor ?
Brugte man andre Steder end hos Younger den Methode, at slaae Skum og Gjær ned i Gjærimgskarrene ?
Vare Gjæringskarrene til Ale hos Younger forsÿnede med höie Vægge med en Dör paa med Skodder til at tilbageholde Skummet ligesom i Porterbrÿggerierne eller ere de aldeles aabne, som i Burton ?
Har Du optegnelser om City Brewery i Edinburgh og om City of London Brewery ? - Jeg har ingen.
Kunde Du ikke törre en Portion Mask af Youngers og sende mig
s. 2
for at jeg kunde foretage en sammenlignende Analÿse med min Mask ?.
Hvor concentreret er Oplösningen af dobbelt svovlsÿrlig Kalk, hvormed Foustg i Abbey udskÿlles ? - Hvis den gaaer i Handelen, optage da Adressen og send mig en Dunk eller lille Foustg deraf.-
Bruges "Finings" - Huusblas - hos Younger eller er det Værternes Sag ? Kjender Du Fremgangsmaaden dermed ? Til Export-Øl bruges den vel ikke ?
Bruger man Gjæren til Paasætning ligesaa frisk og skumagtig hos Younger som vi saae det hos Bass ?
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1