Back to the menu
1869-02-05
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-02-05
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; health;
Comments: 9 page letter about malt and drying. About Prof. Rasmus Nielsen's health.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; helbred;
Attachments: 1869-02-05 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: 9 sider om bryggeriteknologi; malt og tørring. Om Rasmus Nielsens helbred;
Transskribering:
 
d 5/2 69
 
Kjære Carl!
Jeg seer af dit Brev med stor Fornöielse, at det er gaaet, som jeg ventede, at Du ikke kunde opholde Dig i længere Tid i England uden at modtage Noget af den practiske Foretagelsesaand, der i saa höi Grad udmærker dette Lands Befolkning. Dette glæder mig saameget mere, som jeg selv næsten ganske mangler Anlæg derfor i commerciel Retning og saaledes ikke kan meddele Dig Noget deraf og dog er dette netop Noget, som Du vil faae megen Brug for naar Du skal begÿnde paa noget Nÿt og skaffe det Indgang.-
Hvad Projectet selv angaaer, da gjör jeg mig, som jeg för har sagt, ikke store Forventninger, thi Englænderne holde i höiere Grad end noget andet Folk ved deres gamle Vaner og dersom det skal lÿkkes at forandre disse, der, hvad Øllets Beskaffenhed angaaer, hænger nöie sammen med deres hele Livsmaade, da vil det neppe kunne skee medmindre det Nÿe kommer til dem med et europæisk Rÿ for at
s. 2
være noget ganske udmærket, som en berömt Sangerinde eller som "Drehers Øl".- Jeg har selv, her hjemme, gjort en Erfaring i den Retning, thi de Pröver af Koldtgjæret Øl, som jeg i sin Tid producerede og som vare af en fortrinlig Beskaffenhed, forbleve aldeles upaaagtede, da jeg forsögte at skaffe dem Indgang uagtet at det Øl man hidtil kjendte herhjemme var meget ringe. Derimod blev Iisen först brudt da de herværende Slesvig-Holstenere, der havde studeret i Tydskland, fik et Par og efterhaanden flere Konditore og Viinhandlere til i dÿre domme at lade komme "ægte Münchener Øl". Dette Navn trængte igjennem og nu vilde Flere og Flere have dette berömte Øl. Da kom först det gunstige Øieblik for mig og hvad der 5 Aar tidligere havde været umuligt, det gik nu af sig selv.- Mit Baierske Øl var næsten ligesaagodt som det indförte og det var langt billigere. Dermed trængte jeg ind i den Bresche som det ægte baiersk Øl havde brudt i Publikums Vaner og jeg
s. 3
bemægtigede mig det nu aabne Terrain. Dette er et af de mange lÿkkelige Tilfælde, som have bidraget til mit usædvanlige Held. Jeg er saaledes tilböielig til at troe, at det vil blive lettere at skaffe mit baierske Øl Indgang i England, naar först Dreher har brudt Isen ved Hjælp af hans Berömmelse og ved hans Øls udmærkede Beskaffenhed og omhyggelige Behandling ved Forsendingen og Behandling paa Forbrugsstedet. Hvad Øllets Qualitet angaaer, haaber jeg at kunne naae Dreher - men hvad Behandlingen under Transporten og paa Forbrugsstedet angaaer, har jeg rigtignok stor Tvivl om jeg vil kunne bære de Offere, som det vil kræve, indtil der er tilveiebragt saa stor en Afsætning af dette Luxus-øl at det kan bære Omkostningerne og naar dette er naaet, forekommer det mig sandsÿnligst at man i England, ligesom i Elsass, selv vil indföre Brÿgningen af Baiersk Øl, der i hvert Fald vil kunne brÿgges billigere paa Stedet end Dreher kan levere det og maaske ligesaa billigt som det herfra kunne leveres, naar det
s. 4
i den varme Aarstid ska l- selvfölgeligt - forsendes i Iis og paa Stedet holdes afkjölet med Iis.- Jeg troer derfor, at naar man vil tænke paa at udrette Noget som Brÿgger for at udvide vort Marked til England, da maa det være ved overgjæret Øl, som Ale og Porter.
Hvad din Priisangivelse angaaer, da kjender jeg ikke Störrelsen af Told og Fragt; ei heller Retourfragten for tomme Faustg. eller Prisen hvortil de kunne sælges i England. Selve Ølprisen er lidt for lavt ansat, idet 1 dansk Øl Tönde kun er c 29 Gallons, (136:4,7) hvorefter et Foustg paa 32 Gallons vilde komme paa 24-29 rdl. Naar Øllet skal sendes i Iiis, bliver Fragten jo vel omtrent fordoblet og Emballagen med Iis vil ikke koste lidet, men saa har den engelske Ølhandler sandsÿnligviis ingen Iiskjelder og hvad nÿtter saa det Hele?
Man, som sagt, jeg glæder mig ligefuldt over den entreprenante Aand, som Du har lagt for Dagen og for den practiske Sands, der har udviklet sig hos dig, der vil sætte Dig istand til at skjönne hvilke Oplÿsninger om alle Forhold, vedkommende Ølhandelen i England,
s. 5
der i fremtiden kunne være Dig nÿttige og som det gjælder om at samle, medens Du er der.-
Af dine Meddelelser om Maltningen er der Intet, der har været mig mere paafaldende end Fremstillingen af Törringen.- Jeg kan ikke troe, at det er nogen heldig Methode der fölges og jeg antager, at de maa være Englændernes Vedhængen ved det Gamle, der har afholdt dem fra at indrette Köller med 2 Etager Flager.- Jeg sÿnes at det maa være uundgaaeligt, at den Deel af Maltet, der ligger överst, i en temperatur af 20-30 (gradtegn) C i de förste 24 Timer maae fortsætte Spiringen ja vel endog svede og naar det saa vendes, komme de ganske fugtige Korn lige ned paa de varme Flager og faae en pludselig Ophedning og deres Fugtighed stiger da op igjennem det allerede ganske törre Malt og gjör det paany blödt.
Det mest rationelle vilde efter min Mening være, at Maltet, især i Begÿndelsen, blandedes saa ofte, at det törredes aldeles eensformigt i hele Laget, men dette vilde blive altfor ödelæggende for Arbeiderne; man maa derfor lade nogle Timer hengaae mellem hver Kastning. Jeg har tidligere beskjæftiget mig med den Tanke,
s. 6
slet ikke at vende Maltet, men at lade det törre successive fra neden opad, og jeg har derfor forsögt, istedet for at omskovle det, kun at lette det ved at plöie det med en 3 grenet Fork, men dette gav dog ikke saa godt et Resultat, som en Omskovling, der blander maltet bedre. Derimod opnaaer jeg noget Lignende ved i Slutningen af Törringen paa underste Flage, naar Maltlaget er blevet tÿndt og temmelig tört, ikke at bruge Skovlen, men kun at blande det Øverste ved at rive det med River med lange Tænder, hvormed man tillige retter paa den ulige Törring, der foranlediges ved den uundgaaelige Ulighed i Lagets Tÿkkelse. Har Du ikke seet denne Anvendelse af Riven ? Den har jeg lært af min Fader og den er fortræffelig.- Med det fortrinlige Lufttræk i mine Köller, tör jeg ansee min Kölletörring for et Mönster. Kun vilde jeg önske at jeg kunde fritage Arbeiderne for at gaae i den varme og - paa överste Flagen - fugtige Luft.
Hvad det engelske Malteri angaaer, kan jeg, som Du ogsaa bemærker i Journ d. Brasseurs, ikke rose Indkastningen med den fortlöbende Række
s. 7
af Maltstÿkker paa eet Loft, der forhindrer at give hver især den Ventilation og Temperatur der behöves. Det Youngerske Malteri maa jo desuden lide af stor Uregelmæssighed fordi Localerne ere saa afhængige af den ÿdre Temperatur. (Ogsaa i denne Henseende kan jeg opstille mit Malteri som et Mönster. Det Eneste, jeg kunde önske at tilföie, er et Middel til at ventilere Localerne om Vinteren med lidt tempereret Luft, thi naar det er alvorlig Frost, kan jeg kun ventilere meget lidt)- Iövrigt har jeg kun at bemærke, at jeg havde troet, at Bladspiren blev drevet saa nær til Enden af Kornet som muligt i England, uden hvilket det bliver endnu mere paafaldende, at man kan nöies med saa lav en Temperatur ved Mæskningen.. Men skÿder Bladspiren ikke noget længere frem paa Köllen?
_____________________________
 
Jeg er bleven afbrudt med Besög og maa nu slutte i Hast.
Med Hilsen fra din Moder; som er rask
Din Jacobsen
s. 8
Vogelius tænker ogsaa paa at indföre Koldtgjæret Hvidt-Øl, og bittert Øl, hvortil jeg bestandigt har opmuntret ham. Det skader foresten ikke, hvis han skulde komme lidt forud og brÿde Banen. Tant mieux, car c'est le premier pas qui coûte.
______________________
 
Sluttet Tirsdag Middag
Din Moder faaer ikke Tid til at skrive idag. Hun kom nÿlig fra Prof Nielsens. Hans Sÿgdom har for Øjeblikket ikke noget betænkeligt Præg; tvertimod, Feberen er forsvunden og hans hele Befindende er kjendeligt bedre i de sidste Dage. Det sÿnes kun at være en almindelig Rosen, som efterhaanden udbreder sig over den störste Deel af Ansigtet men deri er i og for sig intet Farligt. Der er saaledes god Grund til at haabe at han vil komme sig men det vil tage Tid og de gjentagne Tilbagefald gjör at man endnu ikke kan være ganske rolig. Familien er dog ved godt mod og sende dig de venligste Hilsener
s. 9
Med de kjærligste Hilsener fra din Moder samt fra vore Nærmeste
Din Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1