Back to the menu
1869-03-18
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-03-18
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Family life; travel;
Comments: About the itinerary of J. C. Jacobsen's upcoming trip to England and the location of a new brewery in Denmark.
Transcription:
Emneord: Familieliv; rejse;
Attachments: 1869-03-18 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om rejseruten for J. C. Jacobsens kommende tur til England og om placeringen af et nyt bryggeri i Danmark.
Transskribering:
D 18 marts 1869
 
Kjære Carl!
 
Jeg har med stor Interesse læst dit Udkast til en Plan for Reisen i England, som vistnok i den Væsentligste kan fölges. Reisen derover maa naturligviis skee over Land i smaa Dagsreiser eller med et Par Hviledage i Cölln og Brÿssel. Jeg vilde helst gaae over Ostende og opad Themsen, men dersom Söen den Dag er urolig, maa vi gaae over Calais. Paa den Maade troer jeg ikke, at selve Reisen vil anstrenge din Moder sÿnderligt, men Spændingen ved Tanken om at skulle mödes med hendes "Dreng" vil sikkert angribe hendes Nerver og hun vil derfor vistnok trænge til et Par Dages Ro, naar vi ere komne til London. Den legemlige Anstrengelse taaler hun i det Hele bedre end den aandelige, som i större Selskaber, i Theatret, Koncerter.
Vi maae derfor vogte os for at overvælde hende med altfor mange og vexlende Indtrÿk.- Om der end ikke findes Brÿggerier udenfor de 3 bekjendte Steder, som ere almindelig bekjendte, har jeg dog troet, at der, navnlig i de store Havnestæder ved Kanalen og paa
s. 2
Kÿsterne fandtes Brÿggerier af Middelstörrelse hvis Indretning og Drift bedre kunde tages til Mönster end de colossale Brÿggeriers. Men der kan jo ikke være tale om, at jeg paa denne Reise kan fare omkring paa saamange forskjellige Steder. Dette vil Du i alt Fald selv kunne gjöre, dersom det kan være til Nÿtte.- Som jeg i mit sidste Brev skrev, haaber jeg at kunne tiltræde reisen i Begÿndelsen af Juni, men dette bliver ogsaa det tidligste Tidspunct, da det vil være muligt. Jeg antager efter dit Brev, at en 6 Ugers Afbrydelse af dine Arbeider paa denne Tid af Aaret ikke vil have nogen Betænkelighed, da Du nu kan forberede Dig derpaa. Da Stegmann og maaske Theilmann komme hertil forinden, gjentager jeg min Paamindelse om ikke at lade Nogen mærke, at Du venter os derover. Selv under Taushedslöfte bör det ikke betroes Nogensomhelst, thi Folk glemmer i et ubevogtet Øieblik altfor let, hvad de skulle fortie.
s. 3
Med Hensÿn til det paatænkte nÿe Brÿggerie, indeholder dit Brev en Mængde værdifulde Oplÿsninger, som först have sat mig istand til at begÿnde at ordne mine Tanker. Det er derfor egentlig for tidligt nu strax at tale videre derom, men jeg kan dog ikke lade det være, da disse Tanker beskjæftige mig saameget. Det lader sig ikke gjöre, at begÿnde et nÿt Brÿggeri alene med Production af Øl til Export; om det i sin Tid kan udvikles dertil, maa Fremtiden vise. Det heldigste var dersom man kunde faae et Brÿggeri, der var i fuld Drift med gangbart Øl og hvortil man sucessive kunde knÿtte det nÿe, men intet af Brÿggerierne i og ved Kjöbenhavn vilde kunne bruges dertil og de ere heller ikke at faae.
Da jeg ifjor Foraar var paa Cronborg med Fr Djörup, saae jeg fra Taarnet Wibros Brÿggeri ligge for mine Födder, smukt bÿgget og med smuk Beliggenhed og jeg udtalte da i Stilhed for Frants, at dette maaske kunde blive Noget for Dig, hvilken Tanke ogsaa tiltalte ham meget. Dette Brÿggeri troer jeg nok kan
s. 4
faaes tilkjöbs og det er i god Drift med hvidt Øl og lidt baiersk Øl, der lagres i Cronborgs Kasematter. Det vilde maaskee være den sikkreste og kanskee eneste Maade til hurtigt at komme i Vei og naar der da i Forbindelse med det der Bestaaende var udviklet noget Nÿt, der kunde bestaa for sig selv, kunde dette Brÿggerie, der kun skulde være et Gjennemgangstrin, atter sælges, eller overdrages i Leie til Andre. Et lignende Brÿggeri i fuld Drift, som nok ogsaa kan faaes tilkjöbs, er i Aarhus, men det ligger længere borte fra mig selv, end jeg kunde önske.- Iövrigt er Aarhuus en fortræffelig Plads for hele Jÿllands Forsÿning og for Export til England.
Men det bedste Sted er naturligviis Kjöbenhavn, hvor Afsætning paa Stedet og til alle Sider bedst kan finde Sted, naar man först er kommen i Gang, men dette vil ikke være let, da Koncurrencen allerede er stor.
s. 5
Dersom den fatale Ildebrand ikke havde berövet mig de 100,000 rdl, vilde det ikke have havt stor Betænkelighed, om Du ogaa i et Par Aar skulde arbeide med Tab, men nu, da jeg maa laane den störste Deel af denne Sum paa Vexler til Kornindkjöb osv, maa jeg være forsigtig og kan ikke hazadere meget og heller ikke skaffe store Capitaler tilveie for det Förste. Skal et nÿt Brÿggeri bÿgges, med eventuel Udvidelse in mente, maa man have noget lignende, som Vogelius's förste Anlæg i Rahbeks Alle, der kostede c 60,000 rdl i Anlægscapital, men han havde Afsætningen fra Brolæggerstræde at stötte sig til og dermed var den störste Vanskelighed overvunden.- Dette Brÿggeri var indrettet paa at malte og brÿgge 4000 Tönder Malt, hvorimod mit förste Anlæg paa Carlsberg kun var beregnet paa knap 3000 Tönder Malt.
____________________

Jeg antager at et nÿt Brÿggeri maatte begÿnde - for at faae Noget at bestille -med gangbare
s. 6
Sorter hvidt Øl og ved Siden deraf snarest muligt producere smaae Quantiteter: "Engelsk Øl" (pale Ale, sweet Ale, osv) hvortil der maatte indrettes et særegnt lille Brÿggeriapparat paa nogle faaa Tönder Malts Brÿgning. Et saadant, koldt gjæret, Ale-lignende Øl, ikke for stærkt og ikke for dÿrt, er jeg overbeviist om vil finde Indgang, deels her paa Stedet, deels til Forsending til Provindserne, da det ikke vil tabe saameget ved Transport, som det baierske, der kun er sig selv, naar det hver Dag kommer frisk op af den iiskolde Lagerkjelder.
Naar den fornödne Routine var erhvervet, maatte man da vove sig til - i Begÿndelsen paa egen Risico - at sende Ale og Porter af passende Stÿrke længere bort, især med Skibe directe fra Kjöbenhavn, deels til Østersöen, deels til England og de Lande, hvor man drikker engelsk Øl.-
Jeg tilstaaer, at mine Forestillinger om Øl og dets Væsen ere komne i höi Grad i
s. 7
Vildrede ved din Beretning om, at man selv i de fortrinlige Brÿggerier i Burton (ogsaa hos Bass ?), henlægger Ale til Export hele Aaret rundt under aaben Himmel, udsat for alle Temperaturens Afvexlinger.
Dersom jeg ikke var vis paa, at Du havde været særlig opmærksom paa dette Punct, vilde jeg have troet, at man havde skjult de virkelige Oplagssteder for Dig og at de Fade, Du saae i Gaarden var fÿldte med Vand for at udludes osv. - Saa ufatteligt er det for mig, at Øl kan holde sig, der behandles paa denne Maade. Siig mig dog, hvori Du troer at det ligger. Naar mine Lagerkjeldere i tidligere dage kunde stige til 5-6 (gradtegn) R var Øllet om Efteraaret paa Nippet til at blive sÿrligt og blev det undertiden uagtet den langsomme Undergjæring og al anvendt Omhÿggelighed og ifjor blev der jo store Masser af baiersk Øl bedærvet i Tÿdskland, selv i de bedste Brÿggerier!- Og hvor ringe er ikke Forskjellen
s. 8
imellem Nutidens pale Ale og baiersk Øl, hvad Procentstÿrke angaaer?- Hvad er da Grunden til, at det Ene kan holde sig midt i Solheden og det Andet med Nöd og Næppe i næsten iiskolde Kjeldere ? Jeg troer, at jeg maa begÿnde at studere Brÿgningens Theori aldeles forfra. Talte Du ikke med Dreher om dette vidunderlige Phænomen ? den Haandfuld Humle, der kommes i hvert Fad, kan dog umuligt have saa stor Virkning. Maltets Svovlling af Cokesdampene og Humlens Svovling kan maaskee bidrage noget, men der maa være andre Aarsager.- Dér er i Sandhed noget for Dig at udgrandske!-
Hvori bestaar de Forskjelligheder mellem Gjæringen i Burton og Edinburgh, som Du omtalte at have bemærket og hvorledes foregaaer Eftergjæringen (eller Klaringen) i Burton ? - Ja, der er mange Spörgsmaal, som jeg endnu vilde gjöre, men nu maa jeg slutte for denne Gang.. Skriv snart og lad mig höre dine Tanker om alt dette..
Lev vel!

Din Jacobsen
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1