Back to the menu
1869-xx-xx udat.
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-xx-xx udat.
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Ottilia Jacobsen; Carl Bloch;
Comments: J. C. Jacobsen mentions Otilie Stegmann for the first time.
Transcription:
Emneord: Ottilia Jacobsen; Carl Bloch;
Attachments: 1869-10-xx udat. brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om betydningen af at kunne begå sig. J. C. Jacobsen omtaler Otilie Stegmann for første gang.
Transskribering:
II
No 2 fik dry hopping, No 3 blev skyllet med svovlsÿrlig Kalk, No 4 fik en lille Tilsætning deraf og No 5 fik en större Do. (Quantiteten har Kogsbölle noteret.).
Forleden Dag undersögte vi vi det strax efterat Fjerdingerne, som havde staaet hele Sommeren i Svalehuset og flere Gange vare flyttede, vare lagte ned i en Kjelder. N: 1 var suurt; N: 2 ligeledes, men N. 3, 4 og 5 vare fri for Sÿre, men Smagen lod sig ikke bedömme, da Øllet som
Fölge af Flytningen var meget uklart. No 5 havde dog en kjendelig Afsmag, hvorvidt No 3 og 4 ogsaa har det, kan jeg först sige, naar de have ligget en Uge eller 2 i Ro og ere blevne ganske klare. Betydelig Afsmag have de i alt Fald ikke. Jeg skal senere meddele Dig Resultatet.
Forsøgene skulle naturligviis gjentages og jeg vil derfor bede Dig at sende mig et lille Faustg af svovlsÿrlig Kalk, som den gaaer i Handelen derovre og bruges af Brÿggere dér.
s. 2
Det er öiensÿnligt, at dette Middel beskÿtter mod Sÿre, men om det kan anvendes paa baiersk Øl, der ikke er saa stærk forgjæret som engelsk og som ikke faaer dry hopping, uden at efterlade en mærkelig Bismag, maa fortsatte Forsög afgjöre.
Har Du smagt det Øl, som jeg nÿlig sendte til Theilamnn, hvoraf den ene Tönde havde faaet dry hopping, men de andre ingen særlig Behandling ? Det blev brÿgget lige ved Slutningen af Saisonen og fadet i Mai og lagt i en Kjelder, der ikke har Iis paa Hvælvingen. Jeg frÿgter derfor, at
det ikke er saa holdbart, som mit almindelige baierske Øl, skjöndt det er brÿgget et Par % stærkere og har mere Humle.
Naar Du kommer til Burton gjælder det om at komme i selskabelig Omgang med Bindley, Robertson osv for at Du kan komme i Passiar med dem og besöge dem i Brÿggerierne og höre og see Et og Andet.- Kan Du
s. 3
ride, fiske, spille Crocket, Billard, osv? At Du i din Klædedragt maa vise Dig, som en Gentleman er en Selvfölge, ligesom Du vel ogsaa maa söge en smuk Bolig, men om Du forövrigt bör lægge an paa, at vise Dig som den Velhavende eller omtale mig som saadan, maa Du overveie. I
hvert Fald troer jeg at det er godt, at de stadigt mærke, at Du er Chemiker og undersöger Alt fra dette Standpunct.
At jeg udelukkende er baiersk Brÿgger og ikke vil befatte mig med Andet, men ligefuldt troer at kunne have Nÿtte af hvad Du seer i England, kan Du jo med fuld Sandhed sige.- Hvad Du har isinde, behöver Du jo ikke tale om.-
Jeg speider stadigt efter et passende Sted, hvor Du kunde anlægge dit Brÿggeri, men har ikke fundet det rette Sted. Anlæget maa vel fra Begÿndelsen være temmelig lille, men der bör haves for Øie, at det efterhaanden forhaabentlig vil voxe og muligt blive stort. Der bör være rigeligt
Vand, for en Deel noget
s. 4
gibsholdigt, men dog helst ogsaa noget blödt Vand (til almindelig, dansk Øl) fra Kbhvn Vandforsÿning, og ikke for lang Transport til Bÿen og Havnen. Om muligt bör der ogsaa være dÿb, tör Grund til Kjældere af 5-6 Alens Dÿbde, der kunne holde en stadig, nogenlunde kjölig
Temperatur, som i de store Brÿggerier i England haver i de uhÿre store Rum, der beskÿtte hinanden, selv om de er omtrent lige med Jorden. Er Du ikke af samme Mening ?
____________________________
 
I denne Uge bliver jeg færdig med Vifterne og den lille Dampmaskine til at drive den. I den paafölgende Uge haaber jeg, at Kobbersmeden vil begÿnde at opstille det nÿe Svaleapparat i Gjæringskjelderen. Hvad heed Opfinderen af det Apparat hos Allsop, hvoraf jeg har laant Ideen
dertil ? - Blæseapparatet til ophedet Luft haaber jeg ogsaa at have i Gang om 8-14 Dage.- Bennett's Mæskeapparat er underveis fra London men jeg troer, at jeg först vil opstille
s. 5
III
og pröve Steele's, naar det kommer.
Ramsden har haft uheld med "cranck-shaft" (formodentlig Hovedaxen) til Pumpen, som derfor först bliver færdig til Maanedens Udgang.- Jeg tænker paa at ombÿtte de temmelig dÿbe Kar paa Loftet over Lagerbÿgningen med fladere Squares, liig de Burtonske Racking Squares, for at
Øllet kan löbe mere afklaret i Lagerfadene.- Naar Kobbersmeden er færdig med Svaleapparatet, skal han tage fat paa det lille Apparat af Mæskekar, Kjedel osv, til Forsög med overgjæret Øl. Det skal kun indrettes til at brÿgge et Par Tdr Malt ad Gangen.
Forhaabentlig kommer Rigsdagen ikke sammen för i Decbr. saa at jeg kan faae nogen Ro til at gjöre Experimenter i dette Efteraar.-
____________________
 
Det er kjedeligt at Du gaaer Glip af Stegmann's, som ere reiste til Lausanne med Döttrene.- Ingeborg, som er af et meget blödt Gemÿt, var slet ikke
 
x) en Kurv med Naaletræer er idag kommen fra Lawson i god Stand
 
s. 6
glad over at skulle være der saalænge, men Otilie, som er mere kjæk, sÿntes meget fornöiet derover. Det skulde fornöie mig, dersom det blev til Alvor med en Idee, som Stegmann omtalte, at han vilde bosætte sig her i Kbhvn x) og lade Forretningen i Leith besörge af sin Fuldmægtig.
Dette skal Du dog naturligviis ikke omtale derovre.
Det var dog heldigt, at jeg omsider i Mandags fik skrevet Breve til Eugène Erhard og Gloxin med vore Photographier, thi idag fik jeg Brev fra Gloxin's, angaaende Humle, hvori han tilföiede private Hilsener til mig fra hele Familien.- Jeg har maaske fortalt, at jeg har været i Besög et Par
Dage hos Grev Moltke paa Glorup i Selskab med Bloch. Der var nÿdeligt og vi befandt os fortræffeligt hos den elskværdige og gjæstfri Mand.-
Nu kom dit Brev af 20de.-
Saasnart Phoenix kommer, skulle de sendte Sager blive afhentede og Jordbærplanterne sendte til Broberg. Lev vel!
Din Jacobsen
På langs:
x) for selv at lede Forretningen i Danmark
 
 
 
Archive Reference: