Back to the menu
1869-11-08
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-11-08
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg; Mellembryggeriet;
Comments: J. C. Jacobsen sends architectural drwaings of 'Mellembryggeriet to Carl'. About water supply and accessibility.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg; Mellembryggeriet;
Attachments: 1869-11-08 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: J. C. Jacobsen sender tegninger af Mellembryggeriet til Carl. Om vandsforsyning og tilkørselsforhold.
Transskribering:
 
d 8 Novbr 1869.
 
Kjære Carl !
Hermed sender jeg dig efter Löfte en Grundplan med fuldstændigen Nivellement af Dÿbderne, hvortil der har været gravet, saa nöiagtigt angiven, som det nu lader sig gjöre. Nogle Steder ligge Sand- og Leer- Gravene med Bunden blottet, men de fleste Steder er der fÿldte lös Jord og Leer deri i höist forskjellig Tÿkkelse.- Centralpunctet feo det nÿe Anlæg bliver Brönden, som jeg lader grave i et fast Leerlag, hvor man vil være fri for Flÿdsand, paa det paa Planen betegnede Sted, hvor der allerede er udgravet til -12 Alen.
Dersom vi faae samme Vand og Vandstand som i min dÿbe Brönd, vil den höieste Vandstand i den nÿe Brönd blive 16 Alen under Nulpunct. Pumpen maa altsaa staae langt nede i Brönden og Dampmaskinen anbringes saa nær, at selve Maskinens Axe om muligt kan forlænges ud over Brönden.- Dampmaskinen antager jeg bedst kan anbringes i den nærmeste Deel af Brÿggerihuset B paa
Paa langs: Planens Maalestok er 2 Milimeter = 1 Alen.
Höiderne angivne i Alen.
s. 2
den faste Grund, som dér findes. Denne Bÿgning har jeg tegnet saa rummelig, at deri, om behöves, kan anbringes et dobbelt Apparat til 40-50 Tdr. Øl i hvert.- Ved Siden af B har jeg tegnet et Köllehuus C, ligeledes saa stort, at det kan rumme Köller til 15,000 Tdr Malt og i Midten af C vil jeg foreslaae Dig at bÿgge Skorstenen, som dér faaer fast Grund. Det fordÿrer ganske vist det förste Anlæg, at bÿgge disse 2 Afdelinger saa rummelige, men dersom mit Ønske og Haab om en fremtidig Udvidelse gaaer i Opfÿldelse, vilde det koste meget, at udvide disse Bÿgninger. Skulde det vise sig at Anlægssummen efter nöiagtige Overslag bliver mig for stor, maa vi indskrænke disse Bÿgninger til det for Øjeblikket fornödne. Bÿgningen A til Gjäringshuus og D til Malthuus ere maaske ogsaa lidt större end fornödent, men jeg har nærmest tegnet dette Udkast for at gjöre mig en Forestilling om hvorledes det förste Anlæg kunde bÿgges som en Deel af et fremtidigt Hele. Det förste Anlæg er betegnet med hele röde Linier, den
s. 3
forventede Udvidelse med puncterede, röde Linier og den störst mulige Udvidelse, som Pladsen tillader, med blaae Streger.-
I E har jeg tænkt mig Udvidelsen af Svale- og Gjæringsrum. I F Oplagskjelderen og derover Maltmagazin, I G forstörret Malteri og derunder, som under D, en Kjelder til Øl. Naar Malteriet skulde udvides til 15000 Tdr, ( 12 Dages Maltning), vilde alle 4 Etager, d.e. 4 x 80 x 24 Alen, behöves til Maltplads og der maatte i saa Fald bÿgges et særskilt Kornmagazin H med Stöbkarsrum J.- En tilsvarende Forögelse af Lagerkjelderen i bequem Forbindelse med Gjæringslocalet vilde kunne faaes i K og L.-
En ikke ringe Vanskelighed ved denne Grund er det stærke Fald af c 18 Alen fra Carlsberg Veien til Veien, der skal före til Forbindelse med Vesterbro.- Bÿg og Kul kunne neppe Kjöres opad Bakke fra den östlige Side, men maa kjöres om ad Carlsberg Veien og ned til Brÿggeriet fra Vest af.
Øllet maa kjöres til Bÿen ad veien til Vesterbro og Mæsk
s. 4
vil deels blive afhentet fra Valby, d.e. fra Vest, deels fra Kjöbenhavns Omegn, d.e. fra Øst. Men i hvert Fald maa man kunne kjöre med tomme Vogne og lette Læs fra den överste til den nederste Deel af Gaar(d)spladsen og omvendt.- Naar man lægger Gjennemkjörselen i Brÿggeriet under Mæskekarret i Höide med O, vil man med en Stigning af 1:15 komme op til + 4 ved den vestlige Ende af Malthuset og ned til -5 ved det sÿdöstlige Hjörne af Lodden, hvorfra man da kan dale ned til -9 ved det nordostlige Hjörne, hvor Veien begÿnder.-
Da der, som Du seer, har været udgravet meget dÿbt paa det Sted, hvor Gjæringshuset vistnok maa ligge, tænker jeg, at man under dette Huus bör bÿgge 2 Etager Kjeldere, hver c 5 Alen, fra - 10 Alen til 0, hvoraf den överste Kjelder kommer til at ligge helt over Jorden mod Øst. Disse dobbelte Kjeldere kunne da i sin Tid fortsættes under E, F. og L. Under Malthuset maa man næsten overalt lægge Grunden i rigelig 5 Alen under 0.
s. 5
II og man kan saaledes benÿtte det nederste Rum som en Forlængelse af den överste Store Kjelder ved en hvælvet Passage under den dÿbt liggende Side af Brÿggeri- og Köllehuset.- Den næste Etage i Malthuset, fra 0 til + 5, bliver halvt Kjelder og fortrinlig til Maltning i Forbindelse med 2 Etager derover. Over disse maa endnu bÿgges 1 Etage til Kornloft, der i sin Tid kan benÿttes til en 4de Maltplads, hvormed det hele Maltgjøreri kan blive fortræffeligt concentreret og Kornmagazinet med Stöbkarsrum kan da, ligesom hos mig, bedst faae Plads ved Siden af Malthuset, ligefor Midten deraf.- Efter min Erfaring er et Malthuus af 24 Al indvendig (selv 26 Al) ikke for bredt, hverken hvad Lÿsning eller Ventilation angaaer og jo bredere det er, destomindre Indflÿdelse har den ÿdre Temperaturs Afvexlinger.-
Hvad jeg er i störst Tvivl om, er Antallet af Etager i Gjæringslocalet, thi jo mere jeg tænker derover, desto betænkeligere forekommer det mig at lægge Gjæringslocalerne paa engelsk Viis og paa Lofterne, navnlig saalænge Anlæget
s. 6
ikke er meget stort. Jeg frÿgter for, at de smaae Gjærings Kar, endsige Casks, ville paavirkes altformeget af Sommervarmen og Vinterkulden.
En anden Uvished jeg svæver i, er Inddelingen af Store Rummet med Söiler eller Piller.
Den Opstabling af 10 Rækker Porterfade, som Du har beregnet, er ganske vist den, som svarer bedst til engelske Forhold med Lagring paa selve Foustagen hvori Øllet exporteres, men denne vil ikke kunne anvendes til Øl til home consumption og den kræver en uforholdsmæssig Mængde Söiler og Dragere, nemlig 4 Rækker mellem 5 Gange, da der ikke kan staae Söiler midt i Gangen.- Naar en Deel af Øllet oplægges paa Större Fade til Omtapningen, kunde man vel dele Store Rummet i 4 Afdelinger med 3 Rækker Söiler ?-
Det " danske hvidt Øl", som Du vistnok i Begÿndelsen maa brÿgge Noget af, har at komme i Gang, bringes i Gjæring i Kar ved c 20 R, men efter nogle faa Timer, naar det begÿnder at gaae i Kröller, fades det paa ½ 1/4 og 1/8 Tönder, der ligge paa de lange Houge, hvori Skum og Gjær flÿder ned og efter at det
s. 7
har gjæret i knap 24 Timer og gjentagende er bleven opfÿldt, er Gjæringen tilende og Øllet bliver da strax bragt i de samme Foustg til Kunderne, der ere vante til at Øllet er klart til Aftapning efter 48 Timers Forlöb.
__________________________
 
Dette Resultat kan kun lÿkkes, naar de smaae Foustg, hvorpaa Gjæringen foregaaer, ligge i et tempereret Locale af 10-13 R. og dette Øl maa derfor vistnok behandles i den överste Kjelder.- Jeg haaber imidlertid at det ikke skal vare altfor længe, at Du maa fölge denne Methode (bedst var det, dersom den ganske kunde undgaaes). Det Øl, som Du skulde indföre her hjemme og strax maa falbÿde Noget af bör være gjæret langsomt, som Ale, men ikke med saa stor Attenuation, thi Publikum vil have en fÿldig Smag.- Det maa være godt renset ved Eftergjæring og Lagring paa selve Brÿggeriet i 1 à 2 Maaneder og - det maa være billigt. "Hvidt Øl" sælges nu til 3rdl, 4 rdl og 5 rdl pr. Tdr, med en Procentstÿrke i Urten af 7, 9, 11, à 8, 10, 12 %.- Naar det skal holdes paa Lagre 1-2 Maaneder, vil det selv-
s. 8
fölgelig blive noget dÿrere, eller det maa gjöres saameget tÿndere, at det kan leveres til de vante Priser.- Dette troer jeg nok kan lade sig gjöre til 5 rdl pr Tdr og maaskee til 4 Rdlr, men neppe til 3 rdl, da dette vilde blive altfor tÿndt.- Disse Ølsorter maae fremtræde under et nÿt Navn. Jeg har tænkt: "Bord-Öl" Nr 1-2.-
Dernæst maa Du brÿgge noget bedre Øl til Hjemmebrug og især til Provindserne, enten "Ale" eller "Engelsk Øl" osv, deels "mildt" eller "södt" deels "bittert", som kan koste 6 à 8rdl pr Tdr og være lageret i c 2 Maander; og endelig "Export Ale" og Porter.- Hvormeget Du vil kunne afsætte af hver Sort, er jo umuligt at beregne, men i Förstningen vil din Hovedafsætning sikkert blive af de billige Ølsorter.  Selv i velhavende Familier betragtes baiersk Øl som en dÿr Luxusartikel, men paa offentlige Beværtningssteder söges af ikke Faa netop Luxusartikler, f. Ex Strong-Ale.
s. 9
III
Jeg vilde gjerne, baade for min egen Skÿld og for at Bekjendte i en efterhaanden videre Kreds kunde blive fortrolig med de engelske Ølsorter have snarest muligt noget af Bass's Ale af forskjellig Slags herhjem, enten i Faustg eller i Bouteiller, navnlig mild Ale (er der flere Sorter deraf ?), India Ale til Export og home consumption og det deilige Strong-Ale No. 1 som vi smagte paa Brÿggeriet, brÿgget sidste Januar.
Send mig ½ eller 1/1 Barrel af hver, eller Faustg med Halvflasker. Om det bedst kan sendes via London eller Hull eller Leith maa Du selv erkÿndige dig om. Jeg har nÿlig sendt Theilmann en Vexel til at betale hvad Du trækker paa ham deels til dit eget Brug, deels til Indkjöb til mig.-
Jeg har i Aften faaet Brev fra Rullf at de bestilte Flasker fra Leith ere ankomne
På langs: Jeg har betsilt "Dagbladet" tildig, som nu skal blive sendt ugentlig
s. 10
ligeledes ere Planterne fra Lawson komne, men han melder Intet om Øllet fra Younger; men det kommer vel næste Gang.
___________________

Jeg har lÿst til at malte et Part Bÿg fra Tydskland, deels af det berömte Saale Bÿg, deels Olderbruck og har derom skrevet til Pontoppidan, som har sendt mig Pröver af forskjellige Slags.- Det er mærkeligt saa melet som Saale Bÿgget er i Kjernen i Sammenligning med vort, men det er ogsaa uhÿre dÿrt, omtrent 9 rdlr pr Tdr! - Oderbruck Bÿg er ikke meget dÿrere end vort, c 6½ Rdl.
Jeg vil dog tage 2-300 Tdr af hver Slags. Naar det kommer, vil jeg naturligviis malte det med al mulig omhu, langsomt og langt. Desuden vil jeg söge at faae baade det og noget af vort eget analyseret paa Landbohöiskolen for at faae Vished om der er en virkelig Forskjel i Mængden af Quælstof. Hvorledes er Priserne paa de forskjellige Slags fremmed Bÿg i Burton ?
På langs:
Hermed maa jeg slutte. Lev vel ! Din Jacobsen
Archive Reference: