Back to the menu
1869-11-15
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-11-15
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg; export;
Comments: About the design and furbishment of Mellembryggeriet. About export of beer to India, China and Australia.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg; eksport; byg;
Attachments: 1869-11-15 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om indretning af Mellembrÿggerriet. Om afsendelse af øl til Indien, Kina og Australien.
Transskribering:
 
d 15/11-69
 
Kjære Carl!
Det var maaske fornuftigt, om jeg ventede med at udtale mig ÿderligere om Brÿggerianlæget, indtil jeg havde havt Din Mening om de Ideer, som jeg i mit sidste Brev bragte paa Papiret, men der er dog nogle Bemærkninger som dit sidste Brev giver mig Anledning til.- Jeg er, som Du har seet, kom-men til samme Resultat som Du, at forlade Projectet om en (tegning) Form, hvorimod jeg nu foreslaar at bÿgge Kölle-og Brÿggeri-Afdelingen saa store, at de kunne rumme et supponeret Maximum af Udvidelser.- Du vil dermed maaske faae noget mere Rum i disse 2 Afdelinger end der strengt taget er brug for, men det meste vil dog faae Anvendelse til Malt og Humlemagaziner, Dampkjedel og Maskine x) Vandbeholdere, Varmtvandskar, osv Rensemaskine, Maltradkammer, Material-kammer, Folkestuer, Cokes Magazin, Skÿlleplads; maaskee et Laboratorium osv. Disse Anvendelser af Rummet kan Du nu selv gjöre Beregning over og Udkast til, dersom Du sÿnes om Planen i det Hele.- Hvad Köllens
s. 2
Störrelse angaaer - den endelige Maximumsstörrelse - kan jeg ubetinget anbefale Forholdet i min Kölle der ved 20x21 (eller correctere, naar Skillerumsmuren i Midten og Skorstenens Areal fraregnes) c 400 (kvadrattegn) Alen paa hver Flage, med Lethed törre 70-80 Tönder daglig (24 Timer paa hver Flage) 400 kvadrat alen = 1600 kvadrat tommer = c 160 kvadrat Mètre altsaa mere end hos Evershed, men dette giver den Fordeel, at man kan törre ved en lav Temperatur og at Maltet kan være godt halvt tört, för det kommer paa de nederste Flager og saaledes aldeles undgaae at blive haardt og at modtage Farve. Med den eventuellle Udvidelse for Øie, vil det være rigtigt at gjöre den förste Kölle = 1/4 af det Hele. Naar Bÿgningen bliver 24 Alen bred indvendig, vil jeg tilraade at tage 3 Alen af Breden til en Gang til forbindelse mellem Malt og Svalehuus, Trapper, Udkastning fra begge (eventuelle) Köller af det törre Malt. Der bliver da 21 Alen tilbage af Breden, hvoraf Kölleniveau (i sin Tid) tager c 1 Alen. Köllerne faae saaledes 20 Alens Længde og Köllehuset bör altsaa have 21 Alen indvendig fra Øst til Vest. no. 1 er den förste halve Kölle, no. 2 Udvidelse til en heel, no 3 endnu en heel förste her: tegning
s. 3
Benÿttelsen af Spildvarmen der ikke er ringe fra Bryggerkjedler og Dampkjedler kan skee paa mange Maader.- Den bedste er at före Rögen paa Veien til Skorstenen gjennem et Jernrör, liggende eller Staaende i et Varmekammer, hvor kold Luft strömmer ind og i opvarmet Tilstand ledes ind i Rummet under Flagerne i Forbindelse med den fra Kölleildstedet kommende Varme Luft.- Dernæst benÿttes Spildvarmen af den endnu hede Rög ved at gjöre den överste Ende af Skorstenen af Jern og lade de ikke meget varme, altsaa "tunge" Dunster fra Köllen stige op langs med denne varme Skorsteen. Dette giver et fortrinligt Træk. Er Du bange for (skjöndt efter min Mening, uden Grund) at lade Dunsterne fra Köllen gaae op i et Hjörne af denne , kan Du lave en Tragt, eller hvad Du vil, over Midten og lade et andet Dunströr gaae op i Hjörnet ved Skorstenen, Du vil da erfare om det sidste ikke trækker alle Dunsterne af Köllen og ovenikjöbet kold Luft ned igjennem Tragten i Midten.-
Dampkjedlerne (der bör helst være 2) kunne anbringes i den ledige Deel af Brÿggerihuset eller i Köllehuset, dog saaledes, at de med Lethed kunne bringes ud ved forefaldende Reparation.
4.
Hvor stor Brÿggerihuset bör være efter Bÿgningens Længde fra Øst til Vest, beroer tildeels paa Kjedlernes Form, om de skulle være runde eller langagtig fiirkantede. Den sidste Form har Vogelius, som er godt tilfreds dermed. Deres tværsnit er er U. Bunden er buet nedad hvilket giver et hurtigt Udløb, da den har lidt Fald efter Længden. Denne Form har bl.A. den Fordeel, at Kjedlen med Lethed kan forstörres ved at tage den ene Bund ud og sætte et Stÿkke til Længden. Ogsaa tillader denne Form at sætte en Damp-enveloppe uden om, hvis Du i siin Tid vil gaae over til at koge ved Damp, som, theoretisk betragtet, maa være hensigtsmæssigt til lÿst Ale. Derimod kan Du neppe til Ale tænke paa damptæt lukkede Kjedler som mine, men naar Du seer mit Brÿggeries nÿdelige, propre Udseende som et stadseligt Værelse, vil Du vist faae Lÿst til at anbringe et portativt Laag med Damprör som i Brÿggeriet i Puteaux. Foretrækker Du imidlertid ligefrem at fölge de engelske Former, har jeg Intet derimod at indvende. Jeg gjorde saa Först af ligesaa med de baierske Former.
II
s. 5
Naar Brÿggerkjedlerne, som jeg antager for givet, skulle indrettes til at varmes med directe Ild, vil jeg meget anbefale, at anbringe Indfÿringen fra en saakaldet Fÿrgrav eller Fÿrrum bagved Kjedlen, overimod Köllen, saa at Pladsen foran Kjedlen hvor Pumpe, Taphane, osv, findes kunne holdes fri for Kul og Snavs og Rög.- Over denne Fÿrgravs Hvælving, 4-5 Al bred, kan formentlig Vandkjedlen faae Plads, der vel kan opvarmes ved Damp?- Naar Fÿr-graven optager c 5 Alen, Kjedlerne med Muurværk c 5 Alen, og et tilkommende Mæskekar c 5 Alen, kan Brÿggeribÿgning vel neppe have mindre end 18 Alens Længde eller maaske bedst, som Vogelius's,- 20 Alen.
Dampmaskinen kan staae i den nordlige Side deraf ligefor Brönden, men kan, om fornödent, senere anbringes i en smal Udbÿgning mellem Brÿggeriet og Brönden.-
Hvad Malthuset angaaer, er jeg enig i at Stöbkarrene, af Jern, anbringes een Etage Höiere end de tilsvarende Maltpladse, saa at Stöbet
s. 6
kan skÿdes ud gjennem et Hul i Bunden.
Selve Maltpladsen beregner jeg saaledes: Paa hvert Loft har jeg 2 Maltpladser à 80 Tdr Loftet har 1400 kvadratalen=5600 kvadrattommer=560 Kvadratmetre. Dette er i vort Klima fuldkommen tilstrækkeligt undtagen seent paa Foraaret, da jeg formindsker hvert Stöb til 70 Tdr. Dine Maltpladser til c 30 Tdr behöve altsaa 1400 kvadratalen x 30/160= 262½ kvadratalen og en dobbelt Maltplads 525 kvadrat Alen som i en Bÿgning af 24 Alens Brede kræver 22 Alens Længde og med Tillæg for Stöbkar og Trapperum c 25 Alens Længde. Jeg har troet at Du vilde malte i 12 Dage; hvilket vilde udkræve 3 Maltpladse af nævnte Störrelse, men jeg seer at Du kun tænker paa en 10 Dages Maltning x) og i saa Fald er jo 2½ Maltplads tilstrækkelig og Malteriet tænker jeg bÿgget med 2 Dragere, d.e. med 8 Al Malterum, hvilket er stærkt nok, selv til Bÿgmagazin paa överste Loft, alle Etager hvilende paa Jernsöiler.- I Gjeringshuset derimod antager jeg, at man bör anbringe
s. 7
3 Dragere med 6 Alens Mellemrum og det vil maaske være rigtigt, at understötte den överste Kjelders Gulv med Muurpiller eller vel endog at hvælve den underste Kjelder med flade Hvælvinger, selv om man dermed taber meget i höide. Det forekommer mig, at man til engelsk Øl ikke har brug for höie Kjeldere.- Hvorledes Du i dit förste Anlæg vil indrette dit Oplæg af Porter, veed jeg ikke. Store Vats kan Du jo ikke bruge, da et saadant Vat vilde ligge altfor længe under Udtapning.- Hvad er der vel til Hinder for at lægge Porteren, som andet Øl paa Fade af 10 eller 20 Tdr ?
Om Gjæringslocale og Store Room venter jeg forresten at höre dine Yttringer i anledning af mine Spörgsmaal i forrige Brev.
__________________________________________
 
Imorgen afsendes nogle Kasser med baiersk Øl paa Flasker med et dansk Skib, der gaer paa Fragtfart til de engelsk vestindiske Havne. Det er af samme Slags, som jeg  ar brÿgget til Theilmann, hvoraf jeg endnu har et Forråd af c 50 Tönder
s. 8
Øllet har för Aftapningen - aldeles liig den Youngerske - faaet, efter Breysig's Anvisning, en Tilsætning af 1/1000 Bisulphite of Lime.
Om nogle Dage afsendes ligeledes nogle Kasser med et af Melchior's Skibe til de danske Øer i Vestindien og samtidigt en halv Snees Kasser til et Firma i Rangoon i Ostindien, hvorfra det skal distribueres til forskjellige Havne i Indien, China og maaske Australien. Jeg venter ikke, at baiersk Øl skal blive en sögt Exportartikel i Indierne, men det er altid interessant at erfare om det kan taale Forsendingen. För jeg afsender noget, der er opvarmet efter Veltens Methode, vil jeg först pröve Virkningen deraf herhjemme i længere Tid.-- Fra Gloxin har jeg i Aar forskrevet 6000 (pundtegn) Humle (ifjor kun 4000 pundtegn) hvoraf jeg har modtaget Halvdelen, der er meget smuk og af kraftig, behagelig Aroma. Jeg bruger den dog kun til Vinteröl og det förste Foraarsöl.--
Jeg har talt med Prof Jörgensen ved Landbohöiskolen, som har lovet at foranstalte Analÿser
III (19/11 påtegnet med blyant af Johannes Steenstrup)
s. 9
af forskjellige Bÿgpröver, forelöbigt af dansk, Oderbruck og Saale Bÿg.- Jeg lovede tillige at skaffe ham Pröver af engelsk Bÿg, som man forlanger det skal være i de engelske Malterier.- Kan Du skaffe mig nogle smukke Pröver af engelsk og skotsk Maltbÿg ?
Jeg saae forleden hos Mægler Sünckenberg en Pröve af Bÿg fra Norfolk, den skjönneste jeg nogensinde har seet!!- Jeg har ogsaa læst i Johnstons engelske Agerdÿrknings Chemi, at man i England sætter höiest Priis paa Norfolk Bÿg som Maltbÿg, fordi Jordbunden dér er let, hvilket giver et melet Bÿg, hvorimod Bÿgget i andre Egne af England, hvor Jordbunden er stærkere leret, er grovere og mere glasagtig og derfor foretrækkes til Formaling. Som Exempel paa sidstnævnte anförer Johnston Durham Bÿg.- Gjör man i Burton saadan Forskjel paa forskjellige engelske Bÿgsorter efter Jordbunden ? Det vilde være mig kjært dersom Du kunde meddele mig nogle Oplÿsninger om disse Forhold, da jeg har lovet at
På langs: Hermed Brev fra Sophus. Han ska holde Bryllup d 26de. Jeg tænker at forære ham et Taffeluhr
s. 10
holde et Foredrag i Januar i Det Kongelige Landhuusholdningselskab om Bÿgget og om de Egenskaber, der i England kræves af Maltbÿg. Forinden önskede jeg at Analÿserne kunde være foretagne, hvorfor jeg gjerne ret snart vilde have nogle Pröver af udsögt engelsk Bÿg, mindst 2 Potter af hver. Af et Par Pröver vilde Jörgensen gjerne have c ½ Skjeppe (9 Potter) til at saae i deres forsögsmark.-
Det vilde give Pröverne foröget Betÿdning for Tilhörerne, dersom enkelte af dem vare "fra de berömte Brÿggerier Bass, osv i Burton. Nb Da et Par Potter som sagt skal bruges til Analÿser, maa der sendes et Par Potter mere af hver, for at have Noget til Foreviisning.--
_________________

Det glæder mig at Du faaer L. Hatt til Burton hvor Opholdet, som det sÿnes, desuden er behageligere end jeg turde vente. Selv Christine Nilsson!
Sög nu bare at gjöre Dig gode Venner med Bindley og Robertson osv og passiar og disputeer dÿgtigt med Dem, derved faaer man dem bedst til at udvikle deres Tanker og Grunde.
På langs: Din Moder har ikke Tid at skrive idag. Hun beder at hilse Dig. Lev vel! din Jacobsen
 
Archive Reference: