Back to the menu
1869-11-27
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1869-11-27
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design; Carlsberg; export
Comments: About the organisation and furbishment of Mellembryggeriet, the color of the bricks for the facade. About the Suez Canal and its importance for the exportation of beer to India and China.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning; Carlsberg; eksport;
Attachments: 1869-11-27 brev til Carl Jacobsen, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Om indretning af Mellembryggeriet, farven på facadens mursten og om maltkøller. Om Suezkanalen og den betydning for eksporten af øl til Indien og Kina.
Transskribering:
 
d 27 Novbr 1869
 
Kjære Carl !
 
Da vore Breve som sædvanligt krÿdse hinanden, har Du allerede faaet Svar paa flere af dine Bemærkninger, men jeg vil dog tilföie nogle ÿderligere Betragtninger om Kölle-konstructionen.- Jeg forkaster ubetinget den baierske Konstruction og enhver lignende, hvorefter Rögrörene föres hen under Flagerne, thi dette er ikke alene forbundet med Brandfare, men har tillige den væsentlige Feil, at Maltet ophedes ved Straalevarme, der selv om man, som i Baiern fÿlder Köllen med Rör, ikke kan give en fuldkommen ligelig Fordeling af Varmen. Baade Theori og Praxis have over-beviist mig om, at den bedste Maade at törre Malt paa, er ved en Ström af varm Luft. Denne kan, paa Grund af Luftens Bevægelighed med Lethed fordeles ligeligt i Rummet under de underste Flager; hvor Maltet selv gjör saamegen Modstand mod Luftens Gjennemströmning, at den, selv med en ufuldstændig Spredning ved Udgangen fra Varme-kammeret, fordeler sig jevnt med samme Varmegrad under hele Flagens Underflade X) og Köllerummet under Flagerne er hos mig kun 3 Alen höit.- Det Samme
s. 2
gjentager sig ved Luftens Gjennemgang gjennem de överste Flager og naar Luften har passeret Maltet paa disse, stiger den overalt lodret op mod Loftet (kan sees f. Ex ved at udvikle dÿgtig Rög af en Tobakspibe) og bevæger sig nu langs Loftet hen til Dunströret.- Det er derfor næsten Ligegÿldigt, hvor man anbringer Dunströret og det er af samme Grund unÿttigt, ja, paa Grund af den större Afkjøling paa en större Overflade, ligefrem skadeligt, at gjöre Rummet over Flagerne större, f. Ex ved en engelsk Kuppel eller Tragt, end der er nödvendigt for at kunne gaae opreist paa Flagerne. Hvad der derimod er af stor Vigtighed, er at Bortledningen af Dunsterne, der kun have en Varme af 20-24 R og altsaa kun have ringe Stigekraft befordres ved at opvarme dem i Dunströret, saaledes at dette kommer til at virke som en trækkende, d.v.s. sugende Skorsteen.- Dette opnaaes fuldkomment og billigst ved at lade Dunströret gaae op ved Siden af eller endnu bedre rundt om en varm Skorsteen af Muur
s. 3
eller Jern.-  Rigtigheden af denne Theorie, bÿgget paa Phÿsikens simple Love, er fuldstændigt bekræftet ved Erfaring ved mine Köller.-
Nu vil Du maaske sige: "ja, naar Köllen faaer den fulde, supponerede Störrelse af 20 x 20 Alen, saa vil det passe, at Skorsteenen staaer i Midten af dette Rum og at Dunströret omgiver det paa alle Sider"- Men forestil dig nu, at Köllens Quadrat, som hos mig X), Paa mine Köller törrer Malt lige hurtigt overalt, i Hjörnerne ganske som i Midten. er deelt ved en Midtermuur i 2 Halvdele (tegning), saa seer Du let, at denne Deling ikke kan have nogen Indflÿdelse paa Dunsternes Strömning fra alle Hjörner hen til Midten og tænk Dig fremdeles at Köllens Areal deles endnu engang ved en Tværmuur (tegning), saa vil Strömningen fra hver af disse Fjerdedele til Midten blive den samme, som om Köllen var en heel, stor Quadrat.-
Jeg har saaledes ikke den fjerneste Betænkelighed ved at lade Dunströret stige op i Hjörnet af din förste, lille Kölle, men da jeg gjerne vil give Dig Leilighed til selv at overbeviise Dig om hvorvidt dine i Udlandet indsugede Ideer
s. 4
ere rigtige, vil jeg foreslaae Dig at forsöge fölgende Construction. Bÿg et Dunströr over Midten af din Kölle og lad det gaae lodret op gjennem Taget, men sæt et Spjæld, der kan lukkes et Stÿkke oppe i Röret. Bÿg tillige et Dunströr i Hjörnet ved Skorsteenen, som kan lukkes forneden og bÿg endelig ovenpaa Köllens Loft en tilstrækkelig viid Kanal der kan  forbinde den nederste Deel af det midterste Dunströr med Hjörneröret og sæt ligeledes et Spjæld i denne Kanal. Du kan da pröve ad hvilken af disse 3 Veie Du faaer det bedste Træk.- At före Rögröret fra Brÿggerkjedlen og Dampkjedlen ind over de överste Flager vil jeg af Hensÿn til Brandfaren og Bekosteligheden ubetinget fraraade. Hvad Störrelsen af Dunströrets Begÿndelse ved Köllens Loft angaaer, har Du vistnok ogsaa i England modtaget særdeles urigtige Forestillinger. Lad mig derfor give dig nogle Data til Overveielse.- For at törre 80 Tdr maltet Bÿg daglig i 48 Timer (80 Tdr paa hver Flage)
s. 5
II
ved en Temperatur i Luften under den nederste Flage af 55 R i Begÿndelsen og 60 (gradtegn) til Slutningen, maa Indströmningsaabningen af kold Luft forneden i Varme-kammeret være 1 à höist 2 kvadrat Alen i hver Kölle.-
Gives der mere Luft, maa der, for at holde den normale Varme, fÿres stærkere og Köllen törrer da hurtigere end i 48 Timer og omvendt.- Den samme Luftmængde, som Ström-mer ind forneden, maa strömme ud foroven, men da Luften er varmere ved Udgangen end ved Indgangen altsaa har större Volumen, maa Udgangsaabningen være större, hvilket jeg har anslaaet til og construeret til 50%, altsaa 3 kvadrat Alen.- At denne Aabning er tilstrækkelig sees deraf, at der ved alle Sprækker ved Dörene, baade over og under Flagerne, suges Luft ind, fölgelig suger Dampröret rigeligt saamegen Luft udaf Köllen som der strömmer ind forneden.- Hvad den i England saa ÿndede Tragtform for Dunströret angaaer, da er denne ligesaa
s. 6
absurd, ja endnu mere end om man for at lade vandet löbe ud at et Kar med en vis, begrændset Hastighed vilde danne hele Karrets Bund som en Tragt, der udmunder i et snevert Rör.- Alt hvad der fordres og nÿttes, er at afrunde Rör-mundingen (tegning) for at forebÿgge Hvirvler i den. Noget lignende kan man gjöre ved Luftaabningen, skjöndt Luftens Elasticitet og Bevægelighed gjör det mindre nödvendigt og det er saaledes rigtigt, at give Dunströret en lille Udvidelse ved Udgangen fra Loftet.
Hvad Benÿttelsen af Spildvarmen fra Brÿgger-og Damp-kjedler angaaer, da har jeg i mit forrige Brev sagt, at den bedste Maade, som jeg har tænkt  mig, er at lede den varme Rög paa Veien til Skorstenen gjennem et snevert, aflukket Rum, et slags Varmekammer, hvori man lader kold Luft indströmme og i opvarmet Tilstand strömme ind forneden i Köllen i Forbindelse med den fra Cokes Ildstedet kommende
s. 7
varme Luftström, som ved et Skjerm fordeles under Flagerne.- Saalænge Brÿggeriet imidlertid ikke drives Nat og Dag, er Nÿtten af en saadan Indretning ikke betÿdelig og den kan derfor fra Begÿndelsen maaskee bedst udelades, for ikke at bringe Uregelmæssighed i Kölletörringen, hvorpaa jeg, ligesom Du, lægger stor Vægt.- At bruge Spildvarme fra Brÿggerkjedlen til at opvarme Vand til Mæskning i Forvarmeren kan vel lade sig gjöre og jeg havde denne Indretning i mit förste Brÿggeri paa Carlsberg, men nÿtten deraf er ikke stor, da man dog maa anvende Damp eller særskilt Ildsted, for at opnaa den rette Varmegrad i rette Tid og den Indretning vil derfor blive temmelig ubequem naar Forvarmeren skal staae saa höit, som hos Dig.- Det er derfor bedst, at lade hele Spildvarmen tjene til at ophede Skorsteenen og dermed Dampröret fra Köllen. Rögen ledes da bequemmest fra Brÿggerkjedlen til Skorsten i en muret Kanal under Gulvet i Jordhöiden.
s. 8
Angaaende Stores vil jeg sige, at jeg troer, at Du i Förstningen kun bör lægge Ale til Export paa de smaae Faustg, Barrels, hvori det forsendes, ganske som i Burton, og at al det övrige Øl, Ale og Table beer, til home consumption og selv til England, bör lægges paa större Fade af indtil 10 Tdr og udleveres omtappet, ligesom det, jeg har sendt til Edinburgh.- Ved Kjelderens Construction bör der dog tages Hensyn til, at der ved en udvidet Bedrift og Afsætning kunde behöves deels större Lagerfade paa 20 Tdr til Ale og Vats til Porter, deels större Oplag paa Barrels til Export.-
Det er derfor muligt, at det ved Kjelderens Udvidelse, vil vise sig rigtigt at bÿgge nogle Afdelinger höiere, som mine, 6½ Al höie, men Gulvhöiden i de dÿbe Kjeldere bör overalt være den samme, kun med lidt Fald mod Øst.- At de maae kunne ventileres rigeligt er en Selvfølge.
Ogsaa maa man være betænkt paa at
s. 9
III
kunne indrette en Iisbeholder til Afkjöling ved Gjæringen.- Om Loftet over den underste Kjelder bör hvile paa Jernsöiler eller paa Rækker af Piller, vil beroe paa om Jernconstructionen vil blive for kostbar, naar den skal være stærk nok. Hos Bass og Alsopp troer jeg at der var Jernsöiler i Kjelderen til at bære Store i Stue Etagen. Men Beregningen af den relative Bekostning kan Du jo ikke saa godt gjöre som jeg. Jeg vil da gaae ud fra, at der i överste  Kjelder kan komme til at ligge Fade paa 10 Tdr, d.e. 3 Alen lange og 2 Alen i Diameter, alt udvendig Maal, samt at der derover i Stueetagen kan komme til at ligge Øl paa forskjellige Fade af ungt Øl, osv.-
________________________________________________
 
Da det maaskee kan være fordeelagtigt at bestille Muursteene nu, at levere til Foraaret, vil jeg gjerne vide om Du vil have Facaden af röde eller af gule Muursteen. Svar mig snart derpaa.-
Hvad mener man i Burton om Suez-Kanalens Indflÿdelse paa Øl-Export til Indien og China ? Jeg er tilböielig til at troe, at Wien eller Bjergegnen nordenfor Triest ved Sömmering vil blive det Sted, hvorfra Indien i den kommende Tid vil blive forsÿnet med Øl. Det vil blive vanskeligt for os og for England at concurrere med gode Brÿggerier i Nærheden af Triest.
Selv München vil over Venedig have en kort og hurtig Vei til Indien.
Nu er det mörkt og jeg maa slutte
På Langs:
Lev vel ! Din Jacobsen.
Anna Steenstrup kom i dette Øieblik og beder at hilse Dig
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1