Back to the menu
1870-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Copenhagen
Date: 1870-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient: Jacobsen, Carl
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Edinburg sent to Carl.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1870-xx-xx Nogle Strøbemærkninger, uden FA-nummer, æske F 13,1.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Edinburg sendt til Carl.
Transskribering:
 
Nogle Ströbemærkninger, optegnede ved Leilighed
__________________
 
Ved at gjennemlæse dine Meddelelser om Extractudbÿttet i Edinburgh ifjor, er jeg bleven opmærksom paa en Feil i din Beregning, som jeg ikke troer at have lagt mærke til dengang.- Du gaare nemlig ud fra en Vægt pr Hectoliter Urt af 100 Kilo men da Urt af den omhandlede Stÿrke jo har en Vægtfÿlde af 1,06 og derover, bör Procentmængden selvfölgelig beregnes af denne större Vægt og det virkelige Udbÿtte har altsaa været c 6 % större end Du har regnet.- Da Du har angivet Stÿrken i Ballings %, antager jeg, at Du har brugt dit eget Saccharometer.- Jeg husker ikke hvilket Navn, de Saccharometre havde, som jeg saae hos Stevenson og hos Youngers, var det Dring & Fage, eller Allan, eller Lang? Efter Tizards' Bog ere de paafaldende forskjellige i Angivelsen af Sukkermængden i Forhold til den specifikke Vægt, saaledes
På langs af papiret: Er der Forskjel paa Forholdet mellem Sukker og Dextrin i den förste, stærke Urt og i den sidste Efterurt, eller mellem Mængden af Sÿre - Mælkesÿre?
s. 2
svarer f.Ex. 1,060 til 1,666 % Fage
til 1,887 Allan
til 1,558 Lang
og til 1,384 Kaiser
til 1,466 Balling
___________________
 
Jeg har nÿlig undersögt udbyttet af et Brÿg af det nÿe Malt (der i Vinter malter nÿdeligt) og fundet Udbÿttet = 66½ % af det malede Malts Vægt.- og Bÿgget er dog i Aar ikke særdeles vægtigt. Dette Punct sÿnes jeg Du kunde gjöre til en Gjenstand for Discussion med Englænderne.- Du kan ogsaa fortælle Dem, at din Fader anseer Deres Mæskningsmethode for feilagtig, idet Deres Mæskevands Temperatur 61 R (ikke sandt ?) er for höi og Deres Mæsknings Varme 52-53 R, for lav. De vilde faae en bedre Sukkerdanelse og större Udbÿtte ved at begÿnde lidt koldere og langsomt lade Varmen i Mæskningen stige til
s. 3
57 R.- Jeg vil derfor foreslaae Dig, at sætte dobbelt Bund i Dit Mæskekar X) af galvaniseret Jern og maaskee en Enveloppe om den nederste Deel af Siderne for at kunne opvarme Mæskningen med Damp eller et bain Marie, naturligviis under stadig Mæskning af en Maskine, som maae være beregnet paa at blande de forskjellige Dele af Mæsken godt.- Den i Edinburgh brugelige Maade, at pumpe den förste Urt op igjen paa Dreiekorset for at varme den ved Blanding med varmere Vand, blev derved overflødig.
De Puncter, som sÿnes vigtigst, at komme til sikker Kundskab om, ere Forholdet mellem Sukker og Dextrin i Urten og Attenuation ved Fadningen X) og Temperaturen i Unions og jeg troer, som för sagt, at man lettest faaer dem til at udtale sig, ved at disputere og angribe deres Methode.- Fortæl dem f. Ex, at vi aldrig faae suurt Øl tilbage, fordi det er mere
s. 4
holdbart end deres, men vi lade heller ikke Sukkerdannelsen i Mæskningen gaae videre end til omtrent lige Mængde Sukker og Dextrin, hvilken sidste under Gjæringen efterhaanden gaaer over til Sukker der langsomt gaaer over til Alkohol. Hos os er Forgjæringsgraden, den sÿnlige Attenuation derfra kun lidt over Halvdelen, hvorimod deres "som bekjendt" er N.N. %.- De skulde gjöre som vi, saa havde de aldrig Return beer, osv.
____________________
 
Bör Du ikke i England kjöbe en Humlepresse af passende Störrelse ?- Ogsaa troer jeg, at Du burde bestille en 3 gangs Vandpumpe til din Brönd, liig Evershed, hos Thornville & Warham i Burton.- Han forlangte 70£st for en Pumpe med 3 Cylindre X) med Bronzecÿlindre og 60 £st med Cÿlindre af Jern. De förste bör foretrækkes. à 4" Diameter og 12" Slag, hvilket vel er 20 £st dÿrere end Ramsdens', men denne seer meget spinkel ud.
Archive Reference: Uden FA-nummer, æske F 13,1