Back to the menu
1867-07-05
Language: Danish (Denmark)
Location: Marseille
Date: 1867-07-05
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; brewery technology;
Comments: Carl writes about his visit to Veltens brewery in Marseille, brewing technology as well as his future travel plans.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; bryggeriteknologi;
Attachments: 1867-07-05 brev til J.C. Jacobsen fra Marseille, u. eget FA-nr. kasse F 3,2.pdf
Kommentarer: Carl skriver om sit besøg i Veltens bryggeri i Marseille og bryggeri teknologi, samt om de videre rejseplaner.
Transskribering:
Fredag d. 5 juli.
Kjære fader
I dette öieblik modtog jeg Dit brev som jeg ikke vil tøve at svare på.
Jeg har naturligviis ikke kunnet undlade at bemærke at M. V. jun. er en sjelden genial fabrikeier og jeg er også istand til at vurdere hans dygtighed og opfindsomhed til at overvinde de store vanskeligheder som uforstaaende love (told osv) slet vand og farligt clima i så rigt mål lægge ham i veien.
Og skjøndt det er abnorme forhold der ikke vil finde analogier hjemme vilde jeg dog mene at et længere ophold hos ham vilde være særdeles lærerigt når jeg samtidigt havde en anden hovedbeskjæftigelse der kunde tilfredsstille mig og optage min tid. Dette er nu ikke tilfælde og kan ikke blive det. Derfor må jeg bort og det glæder mig at Du ikke lægger mig nogen
s. 2
hindring for min bortreise. Uvæsentligt er det at jeg rigtignok ikke kan være være (Stammen!, red.) enig med Dig at hans øl betragtet som ungt ulagret øl er fortræffeligt. Min gane, som rigtig i et halvt år har været ... af strasbourgsk nektar, forekommer det som en mixtur, jeg kun tager tiltakke med når denne sydens sol og Marseilles støvskyer har udtørret min gane og mave. Det er noget rædsomt tyndt spröit (veier 8% Kaiser à l'entournement).
Det er marvelleuse ?? ved col de poisson Carrajhen, Klid o.s.v. og har bouquet af Puddersukkeret og dårligt malt simpel humle, en hastværks-fabrikation.
Nei veed Du hvad, kjære Fader, det kan være et dygtigt kunstproduct, men godt øl - godt ungt øl kan man virkelig ikke kalde det.
s. 3
Af dine spørgsmål kan jeg allerede svare Dig på de fleste strax.
Kanterne på glaspladerne ere ligefrem afskårne ikke afslebne. Dimensionerne af glaspladerne ere omtrent  (tegning) 47x41x1 ct tyk
Jeg skal forresten måle den endnu nöiagtigere når jeg nu går her i bryggeriet. Kittet er cement men den chemiske sammensætning har jeg ikke kunne få nöiagtig at vide og så har jeg ikke heller brudt mig så over...? videre om det; Jeg har svoret dyrt på at jeg aldrig vilde anvende den slags gjærings kar.
Derimod lover jeg mig stor fordeel af hans conservation de la .aleur men det er for vidtløftigt nu at indlade mig derpå.
Dog må jeg bemærke at dersom Dit øl iår skulde ville blive suurt, (det spåede Hatt'ne mig da jeg fortalt at Du havde indført dampkogning) da troer jeg sikkert at Veltens methode anvendt itide kunddde hele det.
s. 4
Luftryk?? apparat er meget simpelt.
Beholderen er en dampkjedel af jern o. 4 Metres lang 1 Meter i gjennemsnit arbeider ved 2 atmosfæres tryk
Luftpumpen er som fødepumper på en dampkjedel
Tegning:
tapeau de refoulement
tapeau d'aspiration

En cylindrisk messingklods gåer op og ned og driver en vandsöile der bevæger sig i stövlen B op og ned. Det er altså vandet selv der er stempel og derved undgåes al lugt af harsk olie og andre uhumskheder. Da luften tillige er filtreret er den altså fuldkommen reen.
Ventilerne øverst i støvlen B ere således: Tegning
Vandsöilen må nå lige op til ventilerne for at der ikke skal være et skadeligt rum.
Men derfor må pumpen også gå temmelig langsomt
II
s. 5
24 slag i 30 secunder. (12 slag op 12 slag ned.)
Alligevel kan der let slippe lidt vand gjennem refoulements ventilen, derfor er der en lille beholder (gamma) der optager dette (alpha) en tilgydningsrør for vandet (beta) udtapningshane. Den kan gå næsten 3 måneder uden at man behøver forny vandet.
Du vil af disse oplysninger som jeg copierer af min notesbog see at jeg er gået temmelig i detaillen i mine optegnelser og deraf kunne slutte at jeg ikke har synderlig mere at gjø.
re
______________________
 
Da Du ønsker at jeg gåer over Strasbourg gåer altså min reise gjennem Tyrol i Tyskl.
Kortest vilde det jo være at gå lige op over Lyon til Strasbourg. (I så fald vilde jeg dog gå til Nancy og besøge M. Tourtel i Tantouville)
Imidlertid har jeg nu ... mine tanker i  ........... alpernes snee, og dersom Du ikke har noget derimod vil jeg nu foreslå den
s. 6
route jeg i forrige brev antydede.
Genua (Milano.?) Simplon. Så vilde jeg helst vandre tilfods over et af passene i Wallis (Gen..) ?? til den nærmeste jernbanestation og så directe til Strasbourg. Jeg håber nu at Du giver mig Din mening om Dette samt det  temmelig uundværlige creditiv (hvis jeg skal tage den
foreslåede Tour. Ellers har ? jeg vel nok til Strasbourg.
Om muligt vilde jeg gjerne reise herfra med skibet til Genua, Søndagen den 14 Juli.
Jeg vil strax bringe brevet på posten. I næste brev oplysning om tittet ?? Hvad vil Du forresten med de glaskar. Der er ikke ét uden der er 4-5 plader i stykker. De ere urimelig dyre 12-1500 fr samt idelige reparationer og aldeles ikke lettere at vadske og holde rene. Man kan jo ikke dampe dem eller skolde dem som man kan med trækar.
Jeg vadsker hellere et af Erhards trækar end et af Veltens glaskar.
I hast din
Carolus
Archive Reference: uden eget FA-nr., kasse F 3,2