Back to the menu
1867-09-11
Language: Danish (Denmark)
Location: Ober Döbling
Date: 1867-09-11
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Carl writes about the brewery in Ober Döbling in comparison with the breweries in Strasbourg. He tells about how the storage jars are pitched.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1867-09-11 brev til J.C. Jacobsen fra Ober Döbling, u. eget FA-nr. kasse F 3,2.pdf
Kommentarer: Carl skriver om bryggeriet i Ober Döbling i sammenligning med bryggerierne i Strasbourg og han beskriver hvordan lagerfadene bliver beget.
Transskribering:
Ober-Döbling Neugasse. 56
11.7bre- 67
Kjære
Jeg har dennegang ikke stort at skrive til Eder.
jeg er meget tilfreds med at være i dette Bryggerie. Det er jo i det væsentlige samme fabrication som i Strasbourg men der er alligevel næsten ikke en ting uden at den dog er noget anderledes, såvel redskaberne som behandlingen.
Således giver jeg den tydske kjedelform fortrinnet for den franske. Det faldt mig ikke ind at skrive op hvormeget kul kjedlerne au pêcheur brugte så jeg kan ikke anstille noiagtig sammenligning men jeg er vis på at de tydske ere langt mere økonomiske. Kjedlen er her (ligesom
i Jedlersee og hos Sedlmayr) af jern. Dette er vistnok også det bedste for denne kjedelform, hvor man tillige rører om med håndkraft. Til de franske kjedler derimod hvor man har maskine og som have en buget form synes mig kobber må være det bedste  - og jeg har heller
ikke seet nogen jern-
s. 2
kjedel af fransk for.
Du spørger mig om begningen i Strasbourg. Den fik jeg leilighed til at se oftere, men da den ikke foretoges af bryggeriets folk men af bødkerens tog jeg ikke selv deel i arbeidet.
Fadene have en størrelse af 15-20 Hecto de have alle port og bunden er noget buget (Jeg seer ikke nødvendigheden dertil) så at fadets øverste rand fåer en noget sveiet form som en Pariserhat.
Tegning
Man begede 25- 30 fade om dagen (Beg. af April). Fadet beges fra den bund der ikke har port. Det 2.det bånd tages af, det 3die og 4de løsnes. Luttebåndet sættes naturlv. fast
Hvert fad beges 2 gange. Først med spundsen opad, så med sp nedad.
Man tager (3-5) x 3 litres beg til hver begning
s. 3
Når ilden har fænget rager man den om med en rage så at hele historien i et par secunder er i fuld brand.
Når ilden er slukket tager man bunden heelt bort så at røgen let slipper bort man borttager da båndene og bunden sættes i uden at bødkeren løber fare for at kvæles af røg således som jeg synes at erindre at det er tilfælde på Carlsberg X) X) Så vendes den modsatte bugside af
fadet nedad og operationen gjentages.
Fadet væltes nu og vugges stærkt og den store spunds afslåes.
Nu rulles fadet op på en skråplan og den overflødige beg (der kom jo 12-15 litre deri) heldes ud i et jerntrug hvorfra det atter bringes i kjedlen.
Derpå rulles det medens man beger det næste fad 5-8 minutter. Spundshullerne brændes ud med et glødende jern.
s. 4
Til beg tages halvdelen colo.... og halvdelen beg fra la forêt noire.
Priserne blev mig aldeles forskjelligt opgivet af Begmanden og af Eugène.
Hos Velten overværede jeg kun småfoustagernes goudronage.
Når begen er smeltet og næsten kogende i kjedlen antændes den og hærder vel 5 minutter. Dette skeete efter sigende (af M. Joseph le contre maître) for at "bortbrænde det sorte" jeg kunde jo see hvorledes det gik bort"- Könrögen som udvikles af flammen! Dette "sorte" gav
un gout acre! (en bitter smag, red-.)
Enten må denne operation være aldeles unyttig eller - ????
Når ilden er slukket sættes en flaske (en Litre) reen olivenolie til, som röres om med en træstok. Her må man nu passe på som en smed da det skummer og let koger over " Nu er begen god".
Man hælder da 3/4-1 Litre beg gjennem en tragt ned i tönden, (glemmer ikke at sætte en
II
s. 5
tap i spunds og prophullet. Efter nogen rulning slåes proppen af og den overflødige beg hældes ud.
Her i Döbling har jeg kun seet dem bege småfoustager. Bunden tages ud og begen antændes i fadet ligesom hjemme.
Olieflasken hos Velten kan jeg kun forklare (med, red.-) at han kjøber slet beg, der ikke vil binde og at olien indgåer en forbindelse af en seigere beskaffenhed. Antændelsen af begen i kjedlen forekommer mig unyttig.
___
Det ståer mig dunkelt for at første gang man beger et nyt fad på Karlsberg brænder man halm inden idet. Dette skeer ikke i Strasbourg. Man helder begen ...... væk deri gjennem en tragt og ruller det og det kan da beges ordentlig umiddelbart efter. Skulde det være at de nye
fade lettere.
Skulde det være at de nye fade lettere holdes ganske tørre i Strasbg end hjemme?
s. 6
I bryggeriets materiel her i Döbling har jeg ikke seet noget der særligt der interesserer mig. Svaleapparatet i svalebakkerne er ikke heldigt. Det beståer i en rist af kobberrør hvorigjennem der passerer koldt (brønd) vand det kan heises iveiret. Meget mere behage isapparatet
mig der meget ligner Dit apparat for det udgjærede øl.
En kasse med horizontale rør hvori Isen bringes og omrøres med et lodret virkende apparat. Vandet af den smeltende is løber ned i et andet kar hvortgjennem øllet først passerer
TEGNING
Forbindelsen mellem rørene 2 og 2 i iskassen er tillige meget fix construeret (M. Kuffers construction)
s. 7
Sådan er der mange ting der interesserer mig, deels i og for sig, deels som sammenligning; men som ikke kunne være nye eller have nogen interesse for Dig. Jeg vil derfor ikke opholde mig ved disse enkeltheder.
Kun éen ting. I Jedlersee - som er nylig opbygget og nydeligt indrettet - så jeg 3 centrifugalpumper af dem som jeg havde seet så mange på Pariser-udstillingen, og som jeg også har seet anvende til at pumpe urten på svalebakkerne hos Hatt, Sedlmayr og Tourtel. Her var den
ene af dem anvendt som mæskepumpe. Jeg så den arbeide og den gik udmærket. Bryggermanden (kjedelsvend) sagde at den havde arbeidet i 3 år og altid til tilfredshed. Hermed er altså en stor opgave løst at have en pumpe til kogende vædske som giver fabuleuse qualiteter
uden såmeget som at give en lyd. Kjedlen i Jedlersee var under (lavere end) mæskekarret, mæskningen altså spilkogende.
s. 8
At jeg ikke for 10de gang glemmer det: hvis du skriver til Haffner i Nürnberg om HUmle vil jeg bede Dig om at hilse ham fra mig og takke ham for den nydelige måde han modtog mig og som det altid er mig en fornöielse at erindre.
Dette vilde jeg have skrevet til dig i det første brev jeg afsendte efter Nürnberg, men jeg har ideligt glemt det.
En anden ting jeg også stadig glemmer er at bede Eder, når der er noget der særligt kan interessere mig, i bladene (en feuilleton i Fædrelandet om theater (opera) kritik os.v. da at sende mig bladet i korsbånd. Portoen er så forsvindende at den ikke ståer i forhold til fornoielsen
deraf.
Medens jeg i Frankrig betalte 90 ct (næsten 2 sk.) for et brev eller da Eders breve næsten altid have overvægt. 180 ct = 4 sk dansk) så kostede et par aviser jeg fik 1 eller 2 sous ikke 4 skilling.
Her til Wien ere brevene billiger. 20 -40 Kreuzer og vel også aviserne. Når jeg om aftenen kommer hjem er jeg ofte for træt til at bestille noget og falder i søvn på stolen - så kunde en avis være god.
Lev vel
Eders
Charles
Archive Reference: uden eget FA-nr., kasse F 3,2