Back to the menu
1868-01-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Wien
Date: 1868-01-xx
Author: Jacobsen, Carl
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: About the brewery in Klein Schwechat near Vienna.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1868-01-xx del af brev til J. C. Jacobsen fra Wien 3, u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf
Kommentarer: Om bryggeriet Klein Schwechat ved Wien. Brev 3 af 3 udaterede breve fra januar 1868
Transskribering:
 
Kjære Fader
Kassen med blikdåserne ere afsted. De ere mærkede med navne der ere ridsede på siderne.
N. 1. Malet malt. Valserne på møllen have lige hastighed.
N. 2. Malt taget på køllen og bragt varmt i dåsen. Det er så godt som malet pleier at være og kan betragts som et mynster på gjennemsnits qualiteter.
N. 3. Malt af det bedste byg, (Haavelbygget)?? det er taget i maltmagasinet men var endnu varmt fra Køllen.
N. 4. Byg ikke renset. pt qualitet. det skulde være reent Havaalbyg (møbric??) men synes at være lidt blandet. 74 Wien.. pr. Metzen)
N. 5 samme renset og passeret over Diviseur.
N. 6. Malt taget over møllen det har o. 6 uger og er en typus på den malt blan-
s. 2
ding man her bruger til sommerøllet.
Jeg beder Dig at gjemme prøverne i hermetisk lukkede glas, da det vil interessere mig hvis jeg engang kommer i mit hjem at see dem og undersøge dem. Da det mulig og vil interessere Dig selv at see dem en anden gang beder jeg Dig ikke at
lade dem ligge freme på papir efter at Du har seet dem for at at fugtigheden ikke skal forandre deres characteer mere end nødvendigt. Også vilde jeg gjerne have dåserne tilbage med de prøver du lovede mig. Jeg har snart seet hvad der er at
see i Kjeldrene men jeg har endnu ikke redigeret mine optegnelser derom. I denne tid beskjæftige vi os især med at optegne og undersøge de forskjellige constructioner. Heiseværker, Køller, Kjældre Maltkjeldre, Maltkasser, Hængeværker o.s.v.
o.s.v. det tager en svær tid
s. 3
meget fine tegninger af maltkælderne i Kl. Schwechat
s. 4
Maltkjeldrene i Kl. Schwechat ere byggede til forskjellige tider og have derfor tildeels en forskjellig construction. af de 30 Pladser ere de 24 underjordiske og tildeels byggede efter det system som den medfølgende plan viser.
Hver Maltplads beståe af en halv cirkelformet tøndehvælving 7,60 Meter bred, 3.80 Meter höi og omtrent 9 gange så lang som bred. (Det er altså et colossalt rum der rummer 3 stykker malt eller rettere hvis maltstykke er deelt i 3 dele der hver
har sin egen Maltgjører, men som altid følges ad.
Som figuren udviser er der ikke blot et dobbelt lufttræksystem 1.) nedadgående strøm; 2.) opadgående strøm, som kunne lukkes efter behag men alle kjældere ere tillige indbyrdes forbundne med krydshvælvinger for begge ender. Iligemåde
tjene kølelrne. N. 2 til en forbindelse mellem de enkelte kjældre. Der er derfor også en stadig luftstrøm i Kjældrene der regelmæssig fordeler sig over alle stykker i alle pladser.
Når en plads er tom eller når et stykke skal udluftes åbnes de øverste træk og den kolde og friske luft falder ned som en strøm. Der passerer da gjennem den vedkommende Plads og udmunder under krydshvælvingen fra begge ender, hvor fra den regelmæssig fordeler sig i de andre pladser og fornyer deres luft. Luften har altså den dobbelste Nyttevirkning at tjene til afkøling og forfriskning af den enkelte plads og dernæst virke svagt men jævnt på alle de andre.
Man giver maltet frisk luft efter den største målestok når et stykke kastes åbnes i reglen alle hullerne N. 1 i den pågjældende kjælder og kornene kastes 3 3 Meter höit næsten til toppen af hvælvingen. Det er i Maltgjørerens egen interesse at udføre dette godt da maltet ellers fortidligt ..... og han da bliver nødt til at kaste oftere. Overmalten sætter sig hovedsagelig efter soldens beskaffenhed for at bestemme til hvilken time hvert enkelt stykke skal kastes. (Han gjør 3 runder daglig).
s. 5
 
 
 
IIII
Eftergjæringen (det kjendte jeg heller ikke fra Ehrhards) finder også ofte sted og mindre i vinterens hjerte end da jeg kom dertil i efteråret. En følge af denne diagonale skumdannelse er at humleharpixen der jo udskilles i små øer blandes med den gjær der er udskilt i skummet og harpixen ligger da ikke tør ovenpå skummet men er bleven klæbrig af gjæren og karret lugter ubehageligt. Ellers er det jo en liflig lugt når gjæringen er færdig og har gået smukt. Gjæren selv er ikke meget fast som en meget tynd grød, den løber næsten altid med største lethed ud af spundshullet når man skraber den ud.
Attenuationen er ringe oftest ikke 50% sjældent mere. Jeg har ikke veiet øllet under gjæringen (det har jeg overhovedet aldriug seet nogen gjøre og jeg vidste ikke at det bliver gjort på Carlsberg). Det er nu rigtignok en dårlig ..., jeg burde have gjort det alligevel. Nu gjør jeg det naturligviis hos Sedlmayr.
s. 6
Herfürten (Hvad hedder det på Dansk?) bruges , kun når der er mangel på gjær da man ikk eynder det.
Om efteråret når man begynder at brygge tager man gjæren fra et andet bryggerie, hvor man har brygget hele sommeren. Au pecheur "forbedrer man gjæren førend man brygger gammeløllet ved at brygge et bryg med fiin humle og lidt stærkere vægt. Jeg skal ikke glemme at spørge hvad Seldm gjør. Jeg vil nu afskrive et par exempler som characteristiske pröver på en gjæring i Schwechat.
Nopvember måned. Kjældernes temp 5 gradtegn R Gammeløl (Lager).
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Archive Reference: u. eget FA-nr, æske F 3,2.pdf