Back to the menu
1869-06 og 07
Language: Danish (Denmark)
Location: England and Scotland
Date: 1869-06 og 07
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: industrial archaeology; brewery technology; brewery design
Comments: Brewery notes from England and Scotland, 5-6. The breweries in London: Lion Brewery, Barclay & Perkins, Reids Brewery; City of London Brewery, Old Stingo Brewery
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1869-06 og 07 bryggerinotater fra England og Skotland, 5-6 FA 02-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra England og Scotland, 5-6. Bryggerier i London: Lion Brewery, Barclay & Perkins, Reids Brewery; City of London Brewery, Old Stingo Brewery
Transskribering:

 

London

Lion Brewery. Lavtrÿksdampmaskiner af 16 Hestes Kraft. En Do i Reserve.- Ligeledes en Reservedampkjedel og et dobbelt Sæt Tregangspumper i den dÿbe Brönd. Brÿggeriet ligger dog lige ud til Themsen.
2 Brÿggerkjedler, den ene aaben og uden Pande omkring den.
I de 2 Mæskekar af Træ de sædvanlige Mæskemaskiner der löber paa et tandhjul paa Randen af Karret.- der mæskes 70 à 80 Quaters Malt i hvert Kar. gardiner for Karret. Ingen Formæskemaskine.-Sparger som sædvanligt med et vidt Rör om den lodrette Axe og paa dette Rör 3 tÿnde Hjul af Metal, 3-4" i Diameter, lende paa en Krands paa Axen.
Svalebakker af Træ bruges, hvorfra Urten löber paa 2 eller 3 af Bennetts Svaleapparater og derfra i Gjæringskarrene med Attemperators. (Bröndvandet c 9 Gradtegn R).
Jeg saa 2 Gjæringskar blive skummede efter endt Gjæring, men om dette Øl derefter skulde i Cleansing Tubs eller ei, spurgte jeg ikke om.- Jeg anteger det ikke, da Øllet sÿntes temmelig nær udgjæret. Som Cleansing Tubs bruges baade staaende Kar og liggende Tönder, de Förste til Porter, de Sidste til Ale.

s. 2

Al Rengjöring skeer ved en Straale af koldt Vand fra Vandbeholderen paa Toppen af Bÿgningen.
Der brÿgges i Regelen ikke til lang Lagring eller til Export til fjerne Lande og det meste sælges efter nogle Ugers Forlöb. Det ældste, man lod mig smage, var Ale af 3-4 Maanders Alder, godt og klart. Gjæringens Varighed 2 + 3 Dage, respective i Fermenting Vessels og i Cleansing Tubs.
Øllet lagres paa smaae Fade, hvori det sælges uden Omtapning.- Porteren kommer paa Vats, a c 280 Barrels, lagres kun kort.- Jeg saae et Vat blive tömt, der var kun meget lidt Bundfald deri.- De smaae Tönder, hvori Øllet lagres, ligge i Kjelderen 5-6 Alen dÿbe.-

s. 3

Barclay & Perkins.

Ved Siden af Maskinrummet med den vældige Dampmaskine (Höi og Lavtrÿks (?)) staaer endnu i et mindre Rum den gamle Dampmaskine, bÿgget af James Watt, 90 Aar gammel! - Den bruges ikke mere, men vedligeholdes i smuk Stand som en slags Reliqvie. Smukt!
Man bruger ikke de store Svalebakker, men lader Urten löbe ganske heed paa en Baudelot, som dog ikke er aaben mellem Rörene, men har disse forbundne med en fast Væg af Kobber.- Urten löb meget rask, saa at den skÿllede ned ad begge Sider og svaledes neppe halvt. Derfra löb den paa en stor, snegleformet Refrigerator, hvori Væggene bestode af smalle og höie Kobberrör, hvori Bröndvandet löb - i Princippet liig de Mortonske - de uhÿre Fermenting -Vessels ere lukkede Kamre af tÿkke Planker med Kobber for Indgangslaagen. Var der Attemperators ?
Cleansing Tubssom tidligere, Staaende Kar med Udlöb af Træ til Gjærbakkerne, beklædte med Fajance. Efterfÿldningskarrene til Vandfadene af den bekjendte Form med en glidende Tragt.-
Der fortaltes at Humlen kogtes 3 Gange.- Intet Formæskeapparat. Siebunden af Stöbejern med fine Ridser. Karrene af Træ.
Med Undtageklse af de nÿe Refrigerators var Alt ganske som i 1855 ved mit förste Besög dér.- Dog var de roterende Riste uden Ende en Nÿhed.

s. 4

Reids Brewery. Liquorpond Street. Holborn. Der brÿgges kun Porter og Stout. 3 Slags Stout, nemlig : almindelig, extra Str X og dobbelt extra XX. Der omtaltes et endnu stærkere Stout, som i mindre Quantiteter brÿggedes til Rusland. Intet Formæskeapparat. Mæskekarrene med Gardiner, nedhængende indvendigt.-
Rister under Kjedlerne, Kjæderister. Rögfortæringen saa god at man ikke kunne see Rög i Skorstenen.
Denne maatte staae paa Buer over Fÿrgraven, thi naar man aabnede en Klap over denne, saa man op igjennem Skorstenen. Mærkelig Konstruction!
Svalebakkerne af Træ, meget store. Hver af dem har 2 Vifter, c 5' i Radius, med 4 Vinger og c 45 Graders Heldning. Ellers saa vi ikke noge Kjöleapparat.- Vi saae ike Cleansing Vessels, der efter Forklaringen vare Staaende Kar.-
Stouten sÿntes især at ligge paa Smaafade. Der blev sagt at fugtige Kjeldere vare bedre end törre, naar Temperaturen var den samme.
Under en af Kjelderne var der en Række af store murede Cisterner i Cement, som brugtes istedetfor Vats (i margen tilføjet med blyant: som man roste). Af disse var der dog en Mængde, som stode i en Række parallelle Bÿgninger, der gjensidig beskÿttede hinanden mod Temperaturafvexlinger og man sagde, at der kun var meget ringe Forskjel paa Varmen Sommer og Vinter, hvilket sikkert var sandt.

s. 5

6/ (J.C.'s arknumerering)
Man havde bygget en vældig Udbÿgning, som var bestemt til Rum for Vats, men dette Rum havde vist sig at være for lidet isoleret mod Varmen og man brugte det derfor kun til Magazin for tomme Tönder.- Der havde engang været et Vat i dette Brÿggeri paa 10,000 Barrels, men det havde dog ikke været hensigtsmæssigt og var nu remplaceret af 9 mindre.-

_____________________

Bemærkninger om Cleansing Tubs og Casks (vistnok fra City of London Brewery.)

Casks - de liggende Tönder - ere omtrent af 1½ Barres Störrelse, fastliggende, da de forneden have et Indlöbsrör, der er skruet fast i det underliggende Hovedrör, hvorigjennem Tönderne fÿldes, holdes fulde x) paa den sædvanlige Maade ved en Beholder med glidende Tragt og en Svömmerventil og tömmes
Paa det rummelige Spundshul er skruet et 3 -4" vidt, böiet Rör, til at före Skummet og Gjæren ud i den store Gjærrende eller Bakke, der ligger ved Siden af Tönderækken. Röret er befæstet til Tönden med en bred Flanche af Jern og saasnart det begÿnder at böie nedad, er det aabent foroven og danner saaledes en Rende U (tegning), der let kan reengjöres. Böiningen er meget kort og for at den aabne Deel af Röret kan faae tilstrækkeligt Fald (dog ikke betÿdeligt) er Röret anbragt i en skraa Retning, saa at det kan falde noget mere end Forskjellen mellem Fadets störste og mindste Radius.
_________________________________________

x) paa den sædvanlige Maade ved en beholder med glidende Tragt og en Svömmerventil

Blyantstegninger i margen

s. 6

Gjær - Bakkerne ere fuldstændig af Træ, Bunden (?) af Skifer.

Mellem Bug- og Halsbaandet er der et stort Spundshul, 4-5" i Diameter med Skruespunds (Jern ?) hvorigjennem Tönderne renses med en kugleformet Börste paa en Stok. Andre Brÿggerier bruge ingen Börste, men kun kraftig Udspröitning.


- Cleansing Tubs -de staaende Kar, paa c 5-8 Tdr, have en bred og flad Udlöbsrende af Træ eller af Stöbejern i Höide med (den överste Bund eller) Laaget i Karret, der ligger skraat, saa at det er höiest ved Udlöbet, for at Skummet bedre kan drives ud.- Udlöbets Aabning er sjeldent saa stor, at en Mand kan komme derigjennem. De renses med en Börste paa en Stok eller ved stærk Udspröitning.-
Fermenting Vessels. Det forekommer mig, at Svalerörene, Attemperators, i disse overalt ere saa smaae, at Virkningen maa være temmelig ringe. Dette gjelder baade om de faste Svalerör og om de hængende.

s. 7


Old Stingo Brewery. Et mindre Bryggeri midt i London.

Kun eet Mæskekar. Formæskemaskinen eiendommelig, med 3 Cÿlindre.- Jeg har bestilt en saadan.
Mæskemaskine i Karret. Dennes horizontale Axe löb paa en Krands med Tænder, fastskruet nede paa Karrets Side. En god Copnstruction, navnlig for et mindre Kar.
Svaleapparatet af Bennett er en Jernbakke, NB, hvori Urten ved Skillerum af Jern , 9-12" höie, tvinges til at löbe i Zigzag. Indimellem disse Skillerum ligge Svakerör af fortinnet Kobber, 2 Etager over hinanden. Disse Svalerör danne en Slags Rist og hver Etage kan dreie sig om en Axe langs den ene Side, saa at de kunne löftes op i lodret Stilling, medens Bakken reengjöres. Denne Construction sÿnes jeg godt om. Det forekommer mig dog, at der istedetfor 2 Etager runde Rör kunde være eet Sæt flade Rör paa Höikant. Ud og Indlöbene af Svalerörene have Bindeskruer, hvormed forbindes korte Gummislanger.

NB. Maaskee var dog hele Bakken af fortinnet Kobber, der var mörk af Urtstenen.- Dette er sandsÿnligt

Archive Reference: FA 02-004-00001, kasse F 2