Back to the menu
1869-06 og 07
Language: Danish (Denmark)
Location: England and Scotland
Date: 1869-06 og 07
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design
Comments: Brewery notes from England og Scotland, 7. Youngers, Abbey og Holyroad bryggerierne i Edinburg.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1869-06 og 07 bryggerinotater fra England og Skotland, 7 FA 02-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra England og Scotland, 7. Youngers, Abbey og Holyroad bryggerierne i Edinburg.
Transskribering:
 
Edinburgh
 
Youngers Brÿggerier. Abbey og Holyroad Brewery.
De ere gamle og gammeldags, især Förstnævnte, og hverken beqvemme eller propre.
Da Carl udförligt har beskrevet dem og Fremgamgsmaaden, der fölges, var det kun enkelte Detailler jeg optegnede.-
Formæskemaskinen i Abbey Brewery, Steeles Patent af kobber. Længde ......, Diameter .... Omdreininger i Minuttet; ... Quaters Malt blev mæsket i ....Minutter.
Blandingen af varmt og koldt Vand.... Grader kommer ind igjennem den gjennemhullede Bund, der danner et smalt Afsnit i den begeste Ende af Cylinderen. Det hele af Kobber.-

Et saadant Apparat til mit Brug 3' 4" langt 1' 3" Diameter, koster hos Dickson & Well i Edinburg 16 £st.
Det Apparat jeg bestilte hos Bennett i London med 3 Cÿlindre, beregnet paa 10 Quaters, koster 30 £st.
I Svalebakkerne Vifter, drevne fraoven.- De blev strax satte i Gang, saasnart lidt Urt var pumpet paa Bakkerne og efter kort Tids Forlöb, naar Urten var neppe halvt afsvalet, löb den paa en Mortonsk Refrigerator. Denne var lidt over 5 Metres lang og 1,60 Metres bred. Der var 100 Svalerör af 1,60 Metres Længde og 17-18 Centimetre höie, 1 1/4 à 1½ Centrimetre tÿkke, afstivede indvendigt med 3 Tverskillerum , Tegning.
 
s. 2
 
Afstanden mellem Svalerörene var 5 Centimetres fra Midte til Midte. Gjennemlöbet under hvertandet Rör 19m/m.- Vandet löber gjennem 2 Rör ad Gangen og ved Enderne ere de forbundne med de 2 næste med paaloddede Kapsler, der altsaa gribe over 4 Rör. Det Hele af fortinnet Kobber. Nærmest den Ende hvor Vandet löber ud, er der 6 Kapsler af Metal til at aabne, for at man kan see ind i Rörene og undersöge om det opvarmede Vand har afsat Steen. Dette var dog ikke Tilfældet.
Tegning
Apparatet var opstillet med et Fald af 7 Centimetres paa hele Længden.- Langs den ene lange Side var en lidt forsænket Rende, hvori den Urt, der til Slutning blev staaende mellem Svalerörene, kunde löbe ud gjennem smaae Aabninger lige ved Bunden af Rillerne. Disse Aabninger lukkedes med en Række af kileformede Skÿdere som klemmedes fast af Kramper, naar Skÿderne rÿkkedes frem og havde Huller lige for hver Aabning naar de rÿkkedes tilbage.- Fra den lille Rende löb Urten gjennem et Spjeld til en lidt dÿbere
 
s. 3
 
Forsænkning, hvori Taphullet var anbragt.-
Apparatet brugte meget Vand. Det var en tÿk Straale, som löb derfra til en stor Beholder, hvorfra det halvvarme Vand lededes til Skÿllepladsen for Foustager.- Ve denne Leilighed vil jeg indskÿde den Bemærkning, at jeg paa Skÿllepladsen saae, at man efter Reengjöringen hældte et Bæger - ½-3/4 Pot svovlsÿrlig Klak i hvert Foustg, rullede det rundt og væltede det paa begge Ender, hvorpaa man lagde Foustg paa en Trærende, og lod Vædsken igjen löbe i en lille Ballie, for paanÿ at benÿtte den. I Burton bragte jeg denne Behandlingsmaade paa Bane men fik et undvigende Svar.-
Notitserne om Vifterne anförer jeg ikke, da aldeles lignende Vifter nu blive opstillede hosmig. Gjæringskarrene vare 2,60 Metre i (kvadrattegning) og vistnok rigeligt 2 Metres dÿbe.- I nogle af disse Kar var der i c 3/4 Alens Afstand fra Bunden eet Svalerör rundt om i c 3" Afstand fra Siderne. Röret af fortinnet Kobber, var c 1" bredt og 2½" höit (tegning). I andre Kar var der spiralformige Svalerör til at heise op, ligeledes af ovalt tversnit, c 3/4 x 2 1/4".- Spiralen laae i een Plan og havde 3 Omgange af c 46" störste Diameter. Ind- og Udlöb vare forbundne med Kaoutschuk Slanger NB. Hos Worthington i Burton vare Ind - og Udlöbsrörene forlængede med Böininger, der naaede ud over Karrets Rand, for at der ikke ved en Sprængning af Kaoutschuck
 
s. 4
 
Slangen skulle löbe Vand i Øllet.
I Edinburgh fortsættes Gjæringen saalænge i Fermenting Vessels, at Gjæren forstörstedeel er udviklet. Man faaer dog ogsaa lidt Gjær af Cleansing Squares, men ikke megen og den bruges ikke i Brÿggeriet.- Omtapningen finder altsaa Sted under Gjærudviklingen, hvorimod den i Burton og London finder Sted för Gjæren i nogen mærkelig Grad har begÿndt at udvikle sig.
Var Fermenting Vessels til Ale i Edinburgh lukkede og forsÿnede med en Laage, ligesom i Porterbrÿggerierne i London ? (med blyant tilføjet) : de vare deels aabne, deels lukkede.
Saae vi andre Steder end i Edinburgh Indretning til at slaae Gjær og Skum ned med? Nei!
Hos Younger vare Aflöbene fra Svalerörene i en heel Række Kar samlede paa eet Sted over en Rende og over hvert Aflöb var en Hane for Tilløbet, med Karrets No, saa at man med Lethed kunde controllere og regulere Strömningen.
Archive Reference: FA 02-004-00001, F 22