Back to the menu
1874-06-17
Language: Danish (Denmark)
Location: Berlin
Date: 1874-06-17
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Notes from The Tivoli Brewery, Berlin.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi ; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: 1874-06-17 notater fraTivoli Bryggeriet i Berlin, FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Tivoli Bryggeriet i Berlin.
Transskribering:

 

Notitser om Tivoli Brÿggeriet 17/6 - 74.

Der brÿgges endnu til Begÿndelsen af Juli. Øllet jeg drak hos Braumeister efter sigende 3 Maaneder gl. meget mere Smag, finere end mit, men ogsaa tÿndere, meget lÿst, som pale Ale.- I haven drak jeg et Par Kruse, skummede godt og holdt Skummet, der brugtes Spritzhaner som i Wien. Øllets Varme i Kruset var 9 (gradtegn) R og Vægtfÿlden paa Capelleri Souh... 4,2 = Balling.
I Brÿggeriet 3 Mæskekjedler med 3 Mæskekar og 3 Siekar. Apparatet eens i dem Alle, kun i det ene Værk staaer Siekarret höit oppe, höiere end Kjedlen, der er derfor et aabent Batteri, som hos Carl. I de andre Værker staae Siekarrene lidt ind under Mæskekarret.- Mæskekjedlerne runde med lodret Röreapparat og Kuppel over med Eimerör ???. Tæt under Kuppelen et Spagningrör til at afskÿlle Siderne af Kuppel og Kjedel.- Baade Mæskekjedler og Kar af Jern. Mærkeligt nok er Mæskekarret NB (i margen) (Mæskekarrets Side er foroven böiet indad, vigtigt! ) omgivet af en muret Tröie, men Siekarret staaer uden Tröie.- Siebundene for smaae i Diameter.- I dem alle det hensigtsmæssige Auffachapparat til at skrue op og ned. Fabricanten hedder C. Hauschild.- Mæskemaskinerne af samme Fabric med dobbell Bevægelse, langsomt fremad og meget hurtigt baglænds.Indretningen kunde jeg ike see helt da der var Mæskning i Karret.
Det store Hjul i Midten med Tænder udvendig dreiede sig rundt, altsaa paa en huul Axe inden i Axen eller Röret, hvorfra Maskinens Arme udgaae. Naar disse gaae i samme Retning som det store Hjul (ved Frictionen?) er ..rörenes og Dandsernes Bevægelse meget langsom, men naar de faae modsat Retning, bliver Bevægelsen meget hurtig. Kan være godt nok, men kan neppe bruges uden til en tÿnd Mæskning.-

s. 2

Forvarmeren til det höie Siekar var en lukket Cÿlinder, opvarmet ved Rögen fra Mæskekjedlen. Vandet trÿkkes op til Dreiekorset ved Trÿk fra en Beholder paa Loftet. (Det sÿnes vanskeligt at regulere Varmen).En hensigtsmæssig Bundventil fra Bunden af Mæskekjedlen til Mæskekarret, (bedre end den nÿe hos Carl) var en Ventil som sænkede sig i en tilstrækkelig dÿb Skaal, hvorfra Röret gik ud til Siden og Ventilens Stang gik gjennem Bunden og trÿkkedes op af en Vægtstang med en Skrue uden Ende.

I Margen en Tegning

Urtkjedlerne 2 Stg (til 3 Mæskekjedler) havde en flad Bund af Kobber; Siderne og Kuppelen af Jern.
Derfra drives Urten ved en Centrifugalpumpe höit op gjennem et langt Rör til Svalebakkerne. Urten löb dér i en Kasse med 4 Propventiler til hver Side med faste Rör til de 8 midterste Bakker og fra disse gjennem meget flade Rör til de 8 ÿderste

Do. Lidt lavere staaende. I Bakkerne, som vare nittede paa T Jern, hvilende paa Jernbanebjelker; Urtventilen til at löfte og lukke x) med Skruer. I Margen x) rigtigt naar man damper Rörene. Skÿlleventilerne, Propventiler som mine.-

Persiennerne meget lette 3/4" tÿkke, 1 Al/8" lange, 5 à 6" brede. I 3 Alens Höide var en fast Træsprosse, hvorpaa en Krog til at holde Trækstangen oppe naar der var lukket og en Jernforvrider til at dreie med, naar Persiennen var aaben; til at stoppe denne i een bestemt Stilling, lidt skraa, var ved Siden et simpelt Skud som skjödes frem under een af Flagerne.-Jeg saa Begningen af store Fade, efter Lugten at dömme var det ikke Oliebeg. Der hældtes en rigelig Portion smeltet Beeg i Fadet og en Portion tört Beeg i en Hibel ?? lignede Tyroler, antændtes ved et glödende Jern, brændte strax rask, höist 3/4 Minut i Brand, slukkedes, Bunden holdtes tæt 1/4 Minut, toges bort og Rögen drev ud. Bunden sættes i med Skjötz x) man gav sig meget god Tid dertil; Baandene paa. fadet væltedes 2 gange, derpaa under stadig Dreining væltedes halvt fra den ene Ende til den Anden, derpaa

s. 3

rullede Fadet henover en Rende i Jorden. Först sloges proppen ud, derpaa Spundset og Fadet rulledes frem med Spundshullet over en Kjedel, hvori man lod den overflödige Beg löbe fuldstændig af, derpaa rulledes Fadet frem sædvanligt X) de aabnede Fade vare meget smukt begede, skjöndt Bundene ikke vare glatte.- Ildstedet, hvori Jern-Kloben glödedes dannede en flad rund Ovn, dækket med en Smedejernsplade, hvorpaa Fadebundene varmedes om Vinteren for at de skulde holde saameget fastere. För man tændte Ild i Fadet, lagdes en Jernskjærm derover, som ragede noget ud over Luggen ? for at beskÿtte Fadets Ende. godt! Jeg saae ogsaa Begning af Smaa faustg ved blæseapparat, gik nemt kun 1 Mand. Faustg ophededes og noget Beeg löb af derpaa hældtes en Skaal Beeg deri, Spundset, et langt, sloges i og Foustg rulledes nogle gange, Spundset (og Proppen ?) sloges ud og Foustg lagdes paa et Lad over Beegkjedlen og löb af, medens det næste Faustg gjordes varmt. Derpaa rulledes det förste ud i Gaarden og var færdigt.

_______________________________


Maltopheisningen. Hamperemme, lidt bredere end Carls. (fortsat længere nede). Valseværkerne, en stor Valse som dreves og en ???? uden Dreiehjul. Stöede meget slemt.
Opheisningen fra Lagerkjelderne 28 Centimeter brede impregnerede Gjorde. Kunde efter Sigende löfte 30 Eimer.

Maltopheisningen (fortsat). Axen med Skiver til Gjorden (c 8") dreves directe ved Remskiver af c 30" D med svære, dobbelte Remme c 5" brede. Der var 5 Remskiver, de 2 ÿderste faste, de 3 midterste blinde. Udrÿkningen ved en Stang med

Gafler. Imellem Gaflerne en Böile a (tegning) som, naar Stangen stod midtveis (altsaa begge Valser i Ro) trÿkkede mod en Rulle paa en Vægtstang, som pressede en Bremse af Egetræ mod en Træskive paa Valsernes Axe. (ganske snildt, men er det paalideligt ?)Hamperemmene gik op over en Rulle af Træ 4 à 5 " i D.

s. 4

Vendeapparatet lig det Slemmerske, var ikke rigtig efter Ønske og under Forandring. Det dreves frem af en Skrue uden Ende.
(Hvorledes understöttes denne, naar Köllen er Lang?)
Brÿgmesteren, hvem jeg hilsste paa för jeg gik hed Werninghausen ? en jevn practisk Braumeister. Han kommer til Kbhvn i August.

Archive Reference: FA 2-004-00001, Kasse F 2