Back to the menu
1874?-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Marseille
Date: 1874?-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Brasserie Velten, Marseille. The notes are not dated but are probably from 1874 when J. C. Jacobsen visited Marseille
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: xxxx-xx-xx S.a. bryggerinotater fra Brasserie Velten, Marseille FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Brasserie Velten, Marseille. Notaterne er ikke dateret men stammer sandsynligvis fra 1874 da J. C. Jacobsen besøgte Marseille på en større bryggerirundrejse i Europa.
Transskribering:


Brasserie Eugène Velten Marseille, Rue Bernard du Bois 32 (Sönnen hedder Louis) (Contre maitre: Joseph)

2 Mæskekar, 4 kantede, med simpler Vageurs, 2 smalle Skovle eller aareblade (som hos Bardili) men uden Gitter til at brÿde Strömmen. Det ene Mæskekar med directe Damp fra et Rör forneden langs den ene Side. Det andet Kar med indirecte Damp under hele Bunden og en enveloppe et Stÿkke op ad Siden, saa höit som den faste Mæskning Række. Indmæskning ved c 30-35 C og og successive Oplösning i .... Minutter. Derpaa Ro i ..... Förste Urt aflöbe til Overfladen ? eller næsten helt? Hanerne lukkes; 1ste Efterzÿdning med Vand af ...C, ligeledes 2de og 3die, Lavage, alle med Dreikar med 2 Rör.- Urten koges i 2 Timer. Humlen (mest Elsass og Würtembergs) tilsættes i Partier. (naar ?).

Den kogende Urt löber i lukkede Rör i förste Svaleapparat; en lang Kasse, hvori 48 (?) Rör af knap 2" Diameter og c 6½ à 7 Metres Længde af Kobber, ikke fortinnede.- Kassen rummer et helt Brÿg. Kassen dækkes hermetisk af et Laag (som kan löftes lige op) i en Vandlaas. I Bunden af Kassen Siebund.-- Urten löber först ud, naar den er nedsvalet (d.e. med almindeligt Vand til 25 à 30 C. Da Humlen dækker Siebunden, filtreres Urten fuldkommen klar efter Afkjölingen!! - Vandet löber gjennem Rörene, som ved en Mekanisme gjennem Laaget sættes i en vuggende Bevægelse efter Længden, hvorved Afkjölingen befordres og Urten sættes i Bevægelse til at modtage Luften.- Da Urten maa forsÿnes med Luft, for at Gjæringen kan gaae godt, drives Luften ved en Pumpe först i een Beholder, derfra gjennem et Rör, hvori en (Injectionsdampstraale) opheder den for at ödelægge Spirer, derpaa afkjöles den i en Beholder med Vand, hvori en Agitateur (?) og passerer endelig 2 Beholdere med Gruus og reent Sand, ikke finere end smaae Knappenaalshoveder for at rense den for fremmede Dele.

s. 2

Fra disse Beholdere ledes Luften gjennem en Lufttæt Slange, (Kautschuk ?) gjennem Laaget paa Svalekassen og virker paa Overfladen af Urten, som sættes i en tilstrækkelig Bevægelse ved Röreapparatets Svingning. Hvorledes undslipper Luften ? (gjennem Vandlaasen ?). Naar Urten er heelt aflöben udvaskes Humlen med (koldt eller varmt?) Vand og der tilsættes en passende mængde af raffineret Rörsukker i Oplösning til Urten. Naar Svalekassen er tom, löftes Laaget og Rörene samlede heelt op af Kassen, for at det Hele kan reengjöres,ved 2 Skruer uden Ende.-
Urten er da endnu lunken 25-30 C. Den löber derfra i et andet Svaleapparat af ... flade Rör af fortinnet Kobber med rigeligt Fald (tegning). Disse Rör, hvori X) Iisvand af c 4-5 C, Vandet löber en .... m/m brede .... m/m höie og ..... Metre lange. I hvert af disse Rör ligge 7 Jernrör af c 20, m/m. Diameter hvori Urten löber i modsat Retning. Disse Rör ere ved begge Enderne loddede i Væggen af 2 smaae Kamre med en Klap til at aabne af Bronze, meget nemt. Disse Kamre have 2 Tude som forbindes med de tilsvarende i næste Etage ved et kort Rör af Kautschuk. Derfra löbe Urten i Rör over Kamrene til disse. De ældre Kar af Glas existere endnu men bruges kun naar det er nödvendigt, fordi Samlingerne ikke holde sig tætte. Alle övrige Kar ere af Egetræ, ferniserede, aldeles glatte. (Reengjöringen ?) Gjæringen indledes nu ved 11 C indtil 12 (gradtegn). Om Vinteren 10 C og holdes paa denne Temperatur hele Tiden ved en Slange eller rettere et cirkelformet Rör af c 4½" Diameter som hænger c 12" fra Bunden. Gjennem dette Rör strömmer en lille Straale (som en Pennepose) Iisvand. Gjæringen varer 10 Dage. Urten er allerede i Kröller i mindre end 24 Timer; indtil den Tid dækkes Karrene med löse Laag (skeer neppe altid), derefter aftages Laagene som unödvendige, men skulde igjen lægges paa i de sidste Dage naar Gjæringen og Kulsÿreudviklingen blive svag (hvilket dog ikke blev strængt iagttaget).
Øllet fades först naar Gæringen er heelt til Ende, ubetÿdeligt Skum paa Overfladen

s. 3

Øllet i Pröveglassene glimrende klart. Fades paa Lagerfade med Port som mine med Bögetræes Spaaner, (Hövlemaskine) som udtages hver Gang og Dampes i en 4 kantet Tromle med Vand under Omdreining, fortreffeligt!! Efter 6 Dage er Øller glimrende klart X) smagte godt men lidt södligt og sælges i Foustg og den t el 8de Dag tappes Exportöllet paa Flasker. Aftapnings og Propmaskine omtrent som vore. Overbindingen eiendommelig, saavel som Maskinen dertil og Blÿstemplet.) Maskine dertil af hvem ? og Pröver af Traaden.
Pasteuriseringen i Vand. 2 Kasser af Jern med 2 stærke Lister nogle Tommer fra Bunden, hvorpaa Jernskruerne sættes. (I margen: til 5 `6 Jernskruer à 40 Flasker. Kurven heises i en Tridse som hænger i 1 Hjul som löber paa en T-Bjelke under Loftet.) Midt i Kassen under Listerne et Damprör ½" Diam med höie Huller som til Gasillumination (lidt större). Vandet hældes derud i en contant Temperatur af 52 C for Bÿen og Provindserne, 53 C for Afrika og 56 for tropiske Lande. For Bÿen bliver Øllet kun 15-20 Minutter i Badet. For de længere Exporter 25 Minutter (erfaringsmæssig har Øllet efter 20 Minutter naaet Maximum og blive altsaa kun 5 Minutter deri. Derpaa udtages Kurven (Flaskerne ligge ned, uden Overbinding) og bringes strax i et Kar ved Siden med "koldt" Vand, d.v.s. c 25 C (ellers springer de) Vandet holdes paa en stadig Temperatur ved stadig Tilströmning forneden af koldt Vand. Afkjölingen varer c ..... Minutter.- Velten forsikkrer, at Øllet taber mindre i Smag ved den hurtige Opvarmning og Afkjöling, hvorpaa han derfor lægger den störste Vægt. Erfaring har ogsaa lært ham, at denne Methode er tilstrækkelig til at conservere Øllet. Han viste mig Pröver som havde staaet opreist i hans varme Kontoir i 1, 1½ og 2 Aar og som var fuldkommen frisk og klar, kun et meget svagt Bundfald (hvorledes under Mikroskopet ?). Jeg smagte en Pröve paa 1½ Aar. Smagen god, viinagtig, skummede ret godt, men mindre end mit pasteuriserede Øl.- Han anslog Udgiften til den kunstige Afkjöling til 3 francs pr Hectoliter. Der er 9 Æthermaskiner som behöve henved 4 Hestes Kraft hver. Der var for tiden kun 7 i Brug som dreves af den store Maskine paa 30 Hestes Kraft

s. 4

Malteriet i 3 Etager, Kjelder, Rhez de Chauses og 1ste Sal, belagte med Asphalt og construerede af Jernbjelker og Hvælvinger af hule Steen som mine. Der maltes endnu i Mai, men saa er Varmen indtil 14 C, og Maltningen varer kun 6 Dage. Maltet af Bÿg fra Auvergne var noget sprödt og smukt, af vægtigt Korn. Maltet af Bÿg fra Afrika var haardt og ikke saa södt.- Möllen med Cÿlindre, mindre end mine. Rensemaskinen compliceret af 3 Dele, först en lille Cÿlinder der borttager Steen, Ærter osv, derpaa en lodret Cÿlinder med Röreapparat til at rive Spirene af og derpaa en enkelt Cÿlinder, lidt mindre end min, og af Zinkplader med lange Huller, til at fjerne Spirene, Maltkassen paa en stor Decimalvægt) af Jern, rund, og med Tragt forneden.-
Det afrikanske Bÿg er 4 radet, meget let, men ogsaa billigt og Øllet klares hurtigt derefter.-
Til Paasætning bruges hver 3die eller 4de Gang reen Gjær af et "Pastend Apparat", lidt mindre end Tourtels; derefter bruges 3-4 Gange Gjær af Gjæringskernen, som under Mikroskopet ikke viser nogen mærkelig Forskjel fra den rene Gjær, men den bliver dog efterhaanden mindre reen, uagtet den strax bringes i et höit Kar med rigelig Vand og Iis og renses ved Decantering, hvilket Velten, ligesom jeg, har fundet at fjerne de slette Gjærceller.
Han viste mig Pasteurs Tegning af de forskjellige Gjærceller. De lange pölseagtige kalder Pasteur: Fleur de Biere, fra Overfladen ligesom Fleur de Vin. Eddikesÿrecellerne derimod ere smaae runde i Chapelet eller i Bunker. Mælkesÿrecellerne ere ogsaa runde, ganske lidt större end de forrige, men altid samlede 2 og 2: (tegning) eller 3: (tegning) eller 4 (tegning). Gjær af fordærvet Øl, med Smörsÿre ere langagtige og större end Fleur de Bière.
Velten anvender ogsaa undertiden Sirop blanc de dextrin, fra Werley frères à Lille eller fra Antheaume au Bourget, Dep. Seine. Det sidste Navn stod paa Fadet, hvoraf jeg saae og smagte en Pröve i en Spand, meget klart, lidt södlig Smag. det giver Øllet mere Klæbrighed og Skum. Bör i alt Fald Pröves.

s. 5

s. 9 først

Spörgsmaal

1. Hvor lang Tid bruges for at ophede Maskenfra-----C til Maximum 76 C ?
2. Hvorlænge i Ro ?
3. Hvor megen Urt lader man löbe af för 1ste Lavage ?
4. ligeledes 2den og 3die Lavage ?
5. Temperaturen af Vandet til Lavage?
6. Naar kommer Humlen i Kjedlen ?
7. Antal og Dimensioner af Rör i det förste Svaleapparat ?
8. hvorledes skeer den gÿngende Bevægelse af Rörene lufttæt gjennem Laaget ?
9. hvorledes er Rörenes flexible Forbindelse med Aflöbet ?
10. Luftens Udgang af Svalekassen ?
11. Luftens Ophedningsgrad ved Injector ?
12. hvor bliver Dampen af ?
13. Er der et Röreapparat i Kassen hvori Luften afkjöles i Vand.
14 Indretning af Sandfiltrene.
15 Dimensioner af det andet Svaleapparat og Antallet af de flade Rör.
16. Humlemaskinen

s. 10

17. Maskinen til Overbinding og Plombering af ......?
18. Pröver af Staaltraad og Prisen ?
19. Hvorlænge varer Afkjölingen efter Pasteuriseringen ?
20. Pröver af Bÿg fra Afrika.
21. har han aldeles opgivet den af Carl omtalt Pasteurisering i Rör til Foustg. ?
har han forsögt Glycerin ?

s. 5

Louis Veltens Svar paa Spörgsmaal

1. der bruges 1 1/4 Time.
2. en halv Time
3. omtrent hele Urten. Hanerne lukkes og 1ste Lavage gives gjennem Dreiekorset, (2 Arme)5. 65 à 70 C
6. Efter at Urten har kogt 3 Timer, Halvdelen, og en Time senere den anden Halvdeel. Urten er fuldkomen coaguleret, allerede för förste Efterurt komme i Kjedlen. Skummet aftages.
7. 48 Rör af c 5 Cm Diam i 4 Rækker à 12 Rör i Höiden. Det hele samenloddet (tegning) Rörenes Længde omtrent 6,5 Metres
9. Vandet ledes ind forneden ved et kort flexibelt Rör af Kaoutschuk og ud foroven ved 4 flexible Slanger. De överste kan man komme til fra oven. Til Forbindelse af det nederste er det tæt ved Siden af en Klap. Udgangen reguleres foroven med 4 udvendige Haner. Der bruges i Begÿndelsen almindeligt Vand og til Slutning Svalevand som har passeret det nederste Svaleapparat.
8. Trækstangen gaae gjennem lufttætte Stopbösninger i Laaget.

s. 6

10. Den rensede Luft ledes ind gjennem Laaget i den ene Ende og gaae ud ad den anden Ende efter at have passeret langs Overfladen af Urten.
11. Luften bliver "omtrent" koghed.
12 og 13 Luften afkjöles i en höi Cÿlinder, hvori der regner koldt Vand ned, som har et Aflöb gjennem en Vandlaas.
14. Luften gaaer ind foroven, först gjennem Sandlaget, hvorunder et skarpere Gruuslag og ud forneden. Der er 2 Kasser til Sandfiltre for afvexlende at kunne rense den reen.
15. Der var 18 flade Rör af 20 Cm brede, 2,2 Cm Höide, og 3 Metre Længde, i 3 Rækker hver med 6 Rör i Höide. I hvert er 7 smaae Rör i c 20 Cm Diam af Kobber (fortinnet?) loddede eller nittede i Bronzekasser ved begge Ender.- Lukket med et Hængsel og Slutplade med en lidt fremspringende Rand, som trÿkker mod en Kaoutschukskive (tegning) indlagt i en Fals i Bronzekassen.
16 Humlemaskinen. Notitser i Bogen. Hurtigheden c 1 Omdreining pr Secund. Remskiverne c 14" i Diam

s. 7

17. Overbinding forfærdiges i Bordeaux. Pröver medtaget. Maskinfabrikanternes
18. Adresse kan jeg spörge om skriftligt hos Velten.
19. Afkjölingen foregaaer i samme Tid som Chauffage d.e. c 20-25 Minutter
20. Pröver erholdt af Bÿf fra Corsika liig det afrikanske og af Malt af afrikansk Bÿg.
21 og 22 glemte jeg.
Lovede Udvexling af Pröver af Exportöl ofg af Photographier
__________________________

Vandet i Marseille er meget ureent, det klarer taaleligt ved at staae i Reservoirene i Brÿggeriet og brÿgges (bruges ?) saaledes baade til Brÿgning og Reengjöring, men til Udvaskning af Humlen - med koldt Vand - bruges et Filtreerapparat med Brunkul, ligeledes til udvaskning af Gjæren.
____________________________

Velten forsikkrede at han dels brugte Collagen til Klaring og Spaanernes Udseende, da de toges ud af Fadet bekræftede dette Udsagn.

Vaskemaskinen til Spaaner fortreffelig, kun burde den ikke fÿldes saa stærkt, da Spaanerne ikke fik Bevægelse nok.
Den dreies om en fastliggende Axe og uden om denne er Röret med Vand og Damp.- Kassen er forsÿnet med en mængde Huller med Diameter som en Blyantspen.- Bevægelsen langsom, men krævede 2 Mand til at dreie Svinget.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2