Back to the menu
xxxx-xx-xx
Language: Danish (Denmark)
Location: Liesing and Brunn
Date: xxxx-xx-xx
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery Notes from Liesing, continued, and Brunn
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: xxxx-xx-xx S.a. bryggerinotater fra Liesing, fortsat, og Brunn FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Liesing, fortsat, og Brunn
Transskribering:


Liesing, fortsat. Man spargede fra et Rör med et bredt Blad paa Enden som Sprederen paa Straalerör i Haner. Urten löb fra de 2 Siekar til en lille Grand ?? ved den ene Side hvor en Pumpe som ikke stödte pumpede Urten i Bierpfannen.
De 2 store, nÿere vare 4 kantede, Kobberbund, Sider og hvælvet Laag af Jern, ikke i den bedste Stand, Humlekassen som sædvanligt 4 kantet af Jern med en fast indre Ramme. Sieplader af Kobber med temmelig smaae Huller.
I den anden Ende af ....haus, bagved Mæskekarrene, 2 runde Mæskekjedler af Kobber af Pricks med Röreapparat med Kjæder (Den ene var man ifærd med at reparere). Endvidere 2 4-kantede Urtpander uden Dæksel, den ene alene bestaaende af klodsede Lapper, den samme jeg saa i 1855.- Svalebakkerne for störste Delen gode, af Jern, paa T Jern. Svaleapparaterne 3 Sæt. Det ene et Pricks dobbelt, hver med 10 Rör, svalede godt men noget langsomt. Iisvandsbeholderne stod rigelig höit
Centrifugalpumpen stod et andet Rum, saa at jeg ikke kunde see St....forholdet.- Det andet Apparat af Hauschild i Berlin (det samme jeg saa i ....?) var det bedste 10 eller 12 Rör, hver med 19, i Höide og 2 Rækker ved Siden af hinanden x) altsaa i Alt 20 eller 24 Rör). Rörene havde ganske lidt Fald efter den frem og tilbagegaaende Strömning. Vandrörene vare forbundne med store Flancheaabninger og gjennem denne Aabning maae ogsaa Forbindelsen mellem Urtrörene foregaae. De 19 Rör maa altsaa samles i en Slags Kasse ligeover aabningen i Vandrörene. Urten gaaer ind i det överste Rör i den ene Række og halvt ned igjennem denne og derfra i et u-formet (tegning) Kobberrör 2½ à 3 " i Diam, over i det underste Rör i den anden Række og op igjennem denne. Vandet paa samme Maade men i omvendt Retning. Apparatet skal være dÿrt, men bör pröves

s.2

Det 3die Apparat et Neubuckers til at dreie var ikke tilfredsstillende, svalede daarligt.Gjæringkjelderne i höist forskjellige Höider x) ogsaa over Jorden, tildeels i Forbindelse med isbeholderen. De tomme Kar koldedes, som overalt, stærkt. Karene i Almindelighed paa 40 à 50 höist 55 Eimer. Gjæringen ved 4 til 7 (gradtegn) R. Attenuationen, som sædvanligt, lidt over det halve, falder stærkt igjennem. Der sælges intet ungt Øl (undtagen Abzug 4 à 8 Uger). Det Lagerbier jeg smagte fra Ausschank, var 6 Maaneder som er det sædvanlige, Märzenbier endog ældre, 7 Maaneder. Ifjor havde man rigtignok maattet sælge det ÿngre, fordi Afsætningen gik hurtigere end beregnet, men nu var man atter kommen i den sædvanlige, regelmæssige Orden. Lagerkjelderne turde jeg ikke gaae ned i.
De Begemaskiner, man brugte, vare de samme (vistnok lidt forandrede, som jeg saae i fjor, med Centrifugalblæser, arbeidede meget godt. Der var 3 Ovne, som dreves fra den samme Blæser. Brygtes kun til Smaafaustg.
Et Ringhofer's Apparat var anskaffet, men ikke opstillet. Apparatet var dog skruet sammen saa at jeg ikke kunde see Dampkammeret.- I Bunden af Cokes-Ovnen er en Rist. Heden gaaer fra Cokes Ovnen ind i Kassen ved Siden af. I denne Kasse sÿnes at være et Dampkammer med Skillerum, hvori Damn maa gaae op og ned for at glödes. Derfra gaae 2 Rör med Haner ovenud til de smaae Faustg.- Saavidt jeg forstod gaaer Cokes Rögen ned gjennem det större, 3" Rör men blandes vistnok der med Damp fra den 3die Hane. Naar man vil bege store Fade, skrues et Rör med Huller og Ridser i Enden paa det nedadgaaende 3" Rör, saa at Cokes Rögen drives med en Dampström ind i Fadet.Saaledes formoder jeg at det hænger sammen. Til at bege store Fade hörer et eget Apparat

s. 3

med Kjæder til at löfte Fadet op i den rette Stilling, men jeg gav mig ikke Tid til at studere dets noget sammensatte Mekanisme.
Øllet pumpes fra Gjæringskarrene med Wergel i et Samlingskar, hvorfra det strax löber i alle de lavere Lagerfade men til de fjernere, höiere liggende, löber Øllet fra Samlingskarret i Transportfade og kjöres op til Lagerkjelderen.



Bryggeriet i Brunn.
En vakker, meget forekommende Braumeister förte mig selv omkring overalt.- Malteriet stod stille. Der brÿggedes bestandigt men kun 2 Gange dagligt. Om Vinteren 3 à 4.- Jeg saae Gjæringens Gang i en Mængde Kar, alle med Svömmere, sædvanligt kun 1 stor, men i enkelte kar ogsaa 2. Temperaturen 4-7 R, falder stærkt igjennem. Pröverne jeg tog af de stærkest udgjærede næsten klart, gjennemskinnende. Nu gjæres 10-12 Dage, om Vinteren i 14 Dage, Märzenbier c 16-18-20 Dage.- Han havde tidligere fÿldt Lagerfadene langsomt, fordeelt en Brÿgning paa mange men nu fÿlder han dem strax til de skumme og fÿlder dem derefter daglig til de ere heelt fulde. Eftergjæringen indtræder derefter rask, men hörer snart op og saa bliver Øllet staaende derved og Øllet klares hurtigt og godt. Temperaturen i Kjelderen stiger ogsaa ved den hurtige Fÿldning fra 2 - til 4-5 (gradtegn), men daler saa igjen. Ogsaa her lagres alt Øllet længe, mindst

s. 4

4 à 5 Maaneder. Det gl Øl hældes ud til Nÿtaar.
Sudhaus.
4 kantede Pander med hvælvet Dæksel baade til Mæskning og til Urt. Man rörte ved Haandkraft med en Rage i Mæskningen gjennem en Skÿdeport paa Dækselet. Mæskekarrene og Siekar af Træ, forövrigt smukkere opstillet end i Liesing. Siekarrene temmelig flade. Ikke 4' (fod) dÿbe. Ingen Aufhackmaskine, men en hængende Sparger. Transmissionen for det meste fra neden, lukkede Rörbatterier. Siebunden af Kobber, smukke. Stempelpumper til Urten og Wergel til Mæskningen, Svalehuset tæt ved Südhaus. Svaleapparatet gammeldags, först gjennem en Kasse med horizontale Rör og derpaa i 3 runde Kar med Slanger.

Malteriet de ældre Kjeldere noget mörke og snævre med bruudte Fliser. De nÿere mægtige brede og lange Rum med Kehlheimer Platten, temmelig lÿse, ikke dÿbe. Var der ogsaa Tonnen over dem i Stue-Etagen ? Köllerne deels ældre efter baiersk Mönster, deels 1 med Colifere meget god, dog ikke saa höie som mine og Carls. Emröret som overalt meget stort, större end vore. Skulde mine være for smaae ? Sortermaskiner en heel Række, 4 eller 6, engelske til at stille med Skrue, de bekjendte, "ikke meget gode". En Ringhofers Maskine anskaffet, men ikke opstillet. Dampkassen med Damprör var ikke paaskruet og var ikke tilstede. Ringhofer skulde selv komme.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2