Back to the menu
1874-06-28
Language: Danish (Denmark)
Location: Pilsen; Wien
Date: 1874-06-28
Author: Jacobsen, Jacob Christian
Recipient:
Keywords: Industrial archaeology; brewery technology; brewery design;
Comments: Brewery notes from Pilsen. Probably 1874.
Transcription:
Emneord: Industriel arkæologi; bryggeriteknologi; bryggeriindretning;
Attachments: xxxx-xx-xx S.a. bryggerinotater fra Pilsen FA 2-004-00001.pdf
Kommentarer: Bryggerinotater fra Pilsen. Notaterne er skrevet i slutningen af juni måned hvilket måske kan hjælpe med til at fastsætte året ved hjælp at oplysningerne forskelligesteder om J. C. Jacobsens rejser. Sandsynligvis 1874.
Transskribering:


Pilsen. Bürgerlisches Brauhaus. Den nÿere Udvidelse af Noback. Uendelige Maltkjeldere med Lÿs fra den ene Side og Luftrör fra den anden; ikke stærk men dog taalelig god Ventilation. Stöbkarene ikke store, deels af Sandsten, deels af Jern stode paa Gulvet i Midten af Kjelderen med Maltplads til begge Sider. Udblödning i 3 Dage (?) Vandet skiftes 4 Gange daglig (Flodvand). Der maltedes endnu, færdigt 4 à 5 Dage. Maltet taaleligt, ikke skimlet.
Afzüge, enkelte, med Traadtouge. Köller efter Nobacks Tegning. Der lægges, som i Prag, kun et tÿndt Lag Malt paa ad Gangen, törres paa hver Flage i 5 Timer (i Prag i 6 Timer) Maximum (mellem begge Flager) 42 (gradtegn) R. jeg saa da Maltet var næsten tört 36 (gradtegn) R.-
Der er 7 Mæskekar, som tillige ere Siekar og 7 firkantede Pander af Kobber med flad Bund, uden Dæksel og Röreapparat. Der var intet Dreiekar. Man hakkede op med Haanden og Nachguss löb i Partier med Mellemrum over paa Masken.
Til hvert Mæskekar en rummelig Grand, hvori baade Mæsing og Puururten og Humleurten löber og hvorfra een Centrifuge med 3 Haner paa Stigeröret pumper enten i Mæskekarret eller i Kjedlen eller paa Bakkerne. 3 forskjellige Svalehuse, tildeels fjernt liggende, med i Alt 14 Bakker; frÿgtelig lange Rörledninger for Urten!! höit i Luften. En Mængde Gjæringskjeldre. Varmen sagdes at være 7 R uagtet der var höie Iisbeholdere for Enderne (af de dÿbere; nogle höiere liggende Kjeldere benÿttes kun om Vinteren i den koldeste Tid.) Karrene af 36 à 48 Eimer. Urtrörene over Karrene vare i de ældre Kjeldere endnu af Blÿ; i de nÿe af fortinnet Kobber. Svaleapparatet af flade Rör (tegning) i 2 Rækker over hinanden, 8 à 10 i hver Række og laae, seete i Plan, med en stor rund Kapsel over Samlingen, eiendommelig Form!
s. 2
Man svalede et Brÿg i 1½ Time til 2-2½ R. Urten svaledes först saa langt ned paa Bakkerne som muligt ved Luften. Naar den var svalet ned til 30 grader rörtes den med Rager for at freskÿnde Nedsvalingen under den farlige Temperatur. Dette var c Kl 2 om Eftermiddagen og man vilde lade Urten staae til Natten bragte Kjölighed! Man brÿggede nu kun 1 Gang daglig i 5 Værker; om Vinteren 3 Gange daglig i alle 7. Der brugtes ingen Svömmere. Urten holdt, sagdes der, 13% og det jeg smagte sagdes at have 5% (?) meget bittert. Noback sagde at der brugtes 100# af den fineste Saazer, som Brÿggerne selv udsögte Balle for Balle, til 100 Eimer (altsaa mere end det dobbele af hvad jeg bruger!)

Det var vistnok her, at jeg saae en Opheisning fra Lagerkjelderen (som laae inde under Bjerget) ad en lang Skraaplan paa Skinner
s. 3
26/6

Pilsener Actienbrauerei. Har jeg nu da jeg skriver dette i Wien 28/6 næsten glemt. Stort og planmæssigt Anlæg paa en meget rummelig Plads omgivet af Mure.- Brÿggeriet x) (x med dobbelt Værk.) med Mæskekar som mine Siekar med Schwalbes Aufhackmaskine, lodrette Tænder som kunne stilles i en forskjellig Vinkel, man stiller dem forresten strax lodrette. Dreiekors. Mæskekarrene usædvanligt Dÿbe. Siekarrene som sædvanligt; fÿldte af Mæskning lige op til Dreiekorset tæt under Randen af Karret.
Et aabent Batteri, meget större end sædvanligt og, som de fleste, af Jern. Baade Mæskepumper og Urtpumper Centrifuger. fra Urtpumpen gik Stigeröret ikke som sædvanligt, lige op til det höieste Punct, men det gik ned under Jorden over til Salehuset paa den anden Side af Gaarden og op ved Sidevæggen til et langt Rör langs denne, med Hane til hver Bakke, som gik tvers over Huset.- I Gjæringskjelderen et valeapparat af Prick med 10 Rör. Centrifuge, af Schwalbe, stod noget derfra ved Gulvet, var större end Carls, c 13" i Diameter. Iiskarret stod i et Rum over Kjelderentopfuldt af Iis. Kassen havde de sædvanlige Skillerum (tegning). Apparatet svalede godt. Der sattes paa ved 3 R. Kjeldernes Varme var 5R, hvilket jeg saae. Gjæringen varede 12-14 Dage. Stod smukt baade i Begÿndelse og henimod Slutningen. Der var höie Iisbeholdere for Enden af samtlige Gjærkjeldere. Karrene blev ikke lakerede (dette har jeg kun seet eet Sted og der var den væk) man kalkede stærkt. Der brugtes Svömmere, som sattes i omtrent den 4de Dag og borttages et Par Dage för Øllet skulde fades.- Jeg smagte Øllet i "Ausstoss", det sagdes at være over 4 Maaneder gl, hvilket kunde være sandt. Det Øl, som nu brÿggedes, skulde först sælges i October eller November. Saavidt jeg forstod, opfriskedes det ældre Øl hen ad Efteraaret med nÿt Øl. der var 2 Damppumper (stödte stærkt) den ene til Flodvand, alene til Reengjöring, den anden til Bröndvand til Brÿgningen. Dette Vand var noget mineralsk, efter Sigende indeholdt det Jern
s. 4
og Beholderne maatte derfor jevnligt udskÿlles.
Lagerkjelderne rigelig höie, ud til begge Sider fra en Forkjelder. Indgangene tilmurede med en lav Dör.
Varmen 2 à 3 (gradtegn) R. Der var Iisbeholdere ovenpaa Hvælvingerne som hos mig, hvilke naaede opover Jorden med dobbelte Hvælvinger over et lidet Lag Gruusovenpaa og overbÿggede. Iisbeholdernes Gulv var af Cement, men desuden bedækket med fortinnet eller forzinket Jern. Der var Luftcanaler op fra hver Lagerkjelder, men om de tillige havde Forbindelse med Iisbeholderen blev jeg ikke klog paa.-
Enkelt Aufzug til 20-30 Eimer ad Gangen (ligesom almindeligt) af Traadtoug c 7/8" tÿkke og Kontravægt for Lodet.
Traadtougene vare fastgjorte paa de 2 Alen store Skiver og paa disses Axe sad et Tandhjul x)(x af samme Diameter) som attes i Bevægelse ved en Skrue.
Maltkjedlerne meget store, der maltedes ikke, oprindeligt alene under Bÿgningen men nu udvidede langt ud under en forhöiet Gaardsplads eller Platform, belagt med Cement. Köllerne saa jeg ikke. De vare udentvivl af Nobacks Konstruction.

Der brÿggedes om Vinteren 4 Gange i Dögnet. Mæsken stod knap i Ro 1 Time og der var rigelig Tid til Aflöbning. Anschwingen (??) og Reengjöring i 6 Timer. Der mæskes ganske vist tÿndere end hos mig og bruges mindre til Efterzÿdning. Urten Kogtes "med Humlen" kun i 1½ Time, altsaa vistnok ogsaa en Stund för Humlen. Det samme hörte jeg et andet Sted.
Archive Reference: FA 2-004-00001, kasse F 2