Back to the menu
1851-07-09
Language: Danish (Denmark)
Location: Various places
Date: 1851-07-09
Author: Jacobsen, Laura
Recipient:
Keywords: Travel journal; travel journals;
Comments: Journal from the journey through Germany, Switzerland and northern Italy. The Journey began July 9th.
Transcription:
Emneord: Rejsedagbog; rejsedagbøger;
Attachments: 1851-06-09 påbegyndt, Laura Jacobsen, rejsedagbog.pdf
1851-06-09, Laura Jacobsen rejsedagbog, indledning stor kontrast.pdf
1851-06-09, Laura Jacobsen rejsedagbog, s. 1-10.pdf
1851-06-09, Laura Jacobsen rejsedagbog, s. 11-20.pdf
1851-06-09, Laura Jacobsen rejsedagbog, s. 21-25.pdf
1851-06-09, Laura Jacobsen rejsedagbog, sidste afsnit.pdf
Kommentarer: Dagbog fra rejsen til Tyskland, Schweiz og Norditalien. Rejsen påbegyndtes 9. juli
Transskribering:

Opslag 1

Laura Catinga Jacobsen
1851

s. I

Isola bella Madra

Hvor her er ÿndig i Laurbærlunden. Saa kjölig lufter det fra Lago Maggiores Bölger. Disse Laurbærtræer ere de störste i Europa Napolion har skrevet Bataille paa det störste. En Arkade med Grotter hvori voxte Palmer og de höieste Træer. Disse Arkader ere huggede ud af Klippen som den oprindelig var før den blev af Boromeo i de 17 Aarhundrede forvandlet til en Blomsterhauge. Vi saae Thee (?) Træet Corkegen og Kinesiske Oranger og saa Citroner og Appelsiner i fuldeste flor paa Terasserne hvoraf var 10. Paa
s. II
den Øverste var en vid Udsigt til Bjergene som omgiver Lagomaggiore og til alle smaae Bÿerne som liggerströede ved dens Breder.
Isola Madra er ikke saa kunstig i ... men har fuldkommen saa mange Træarter. Og smukke .... Der er öndig at være for den Glade men Glæden maa ... före med, thi det er döt i al sin Skjönhed. Fra Lago Maggiore gik vi i Land i Luino og kjörte til Lugano hvor vi bleve til næste Eftermiddag. Vi besaa Kirken som havde en Madonna af Bernardo (Luini en Elev af Leonardo da Vinci) Madonna havde chri
s. III
stus og Johannes paa Skjödet legende med et Lam de vare öndige, i Fresko. Vi seilede om Formiddagen paa Söen og den er smuk beströet med Villaer og smaae Bÿer og af Bjergene, som paa den ene Side ikke ere steile. Ved dens Bred ligger Porletsa smukt den saa vi fra Söen

Da vi den 9

s. 1
Den 9 Juli tog Reisen sin Begyndelse, Söeturen var grulig vi seilede paa et lille Skib, Diana, som dansede paa Bölgerne efter Stormens Musik saa vore Lunger vændte sig derved, men næste Dag var det glemt for Betragtningen af den smukke Stad Hamburg, hvis gamle Deel af Bÿen ikke har mindre Interesse ind den Nÿe. Vi kjörte derfra eller rettere fra Harburg til Cöln endog det var 66 Mile, og vaagnede om Morgenen Kl 4 ved Klokkeringning. Det var Söndag og det betÿder ikke lidt i en katolsk Bÿe, som Klokkeren ringe i Cöln ringe de ingen Steder, det var som Himmeriges, jeg stod op svöbte mig i mit Sengetæppe og satte mig ved Vinduet,  ...discher Hoff lig-
s. 2
ger ved Rhinens Bred. Floden laae fuld af Skibe. Madonna var ogsaa med til Sös. Matroserne holdt deres Morgenbön og jeg gjorde ligeföie ? Det var den förste Söndag jeg havde tilbragt uden for mit Fædreland om det kom deraf ved jeg ikke, men jeg var den Dag meget höitidelig til Mode, og jeg fölte maaske den störste Trang af dem som vare i Domen til at kaste mig paa mit Ansigt, jeg önskede jeg var Katolik men dette Ønske slog ikke Rod thi jeg opdagede snart hvor tomt, indholdslös og affecteret  deres Gudedÿrkelse er, kun beregnet paa at gjöre Efevkt ?? at skaffe dem jordisk Gode, Ingen Fred i Sindet
s. 3
ingen Ydmyghed sporedes.
Vi saa nu Konfession, men det tog sig ud som Maskerade. Jeg saa paa den mægtige deilige Kirke med sine Piller og Buer og det sÿntes mig den blev ... Skade den ikke er færdig foruden, da vilde den vist være den smukkeste gothiske Kirke, i det mindste den reneste i Stiil.
Næste Morgen toge vi ned af Rhinen til Coblenz, kjörte om Eftermiddagen til det smukke Slot Holsenfels (=Hollenfels) det er restaureret i samme Stiil som det er Bÿgget i det 0 Aarhundrede, det var meget interessant og laae deilig, Rhinen snoede sig som en stor Slange ved Bjerget Fod. Vi kröbe op paa Taarntinden af en lille 3/4 Alen bred Trappe som hængte uden paa Taarnet, men som var saa bröstfældig
s. 4
at man fölte at den gav efter for hvert Trin, og man saae Afgrunden gjennem de manglende Steen. den var for Borgvægteren til udkik og for Skildvagten, han stod der endnu som for 900 Aar tilbage. Han raabte os an da vi kom til Borgporten, men med blidere Stemme og Sæder ?? ind (end) Midelalderens Vægtere stod han der. Næste Morgen seilede vi til Maÿnz, den Tur var endnu smukkere. Partiet mere Skog og Bjergrig, paa hvær steil og utilgængelig Punct ligger en Borg.
I Mainz er Guttenbergs Statue paa Torvet en deilig Prÿdelse. Vi toge videre til Heidelberg en ÿndig lille Bÿe, med den skjönneste Ruin. Den ene Flöi efter Michel Angeloes Teg-
s. 5
ning ? Huus Murene staaer. Vinduerne voxe med Epheu og Sedun ? saa det danned et heelt Hjæm, hvor der engang stod et Spisebord hvorved Ridderne de drak der voxer nu en gammel Ask. det var en stærk Fæstning men Franskmændene sprængte dog det ene Taarn. Nu videre over Basel til Bern, det er en smuk gammel Bÿe med udhængne Tage og Arkader, paa Kirke....og Skandsen ? saae vi hele Alpekjæden deilig belÿst af Solen som forsölvede Snetoppe. Arefloden löber nesten rundt om Bÿen. Her saa man Pigerne overalt med runde Hatte
s. 6
og lange Fletninger, naar de ikke naaede til Jorden vare de forlængede med Baand fletning dertil. Derfra gjorde vi gjennem Interlausen ? en Bjergtur. I Louterbuinen ?? stege vi til hest, nu gik det over stok og Steen over Bjerg og daal paa en vei af 1 god Alens Brede med Afgrunden sommesteder brat og flere hundrede Fod under os, hvor ogsaa skummende Floder, saas langs med dem. Jeg gös, men tröstede mig ved at faldt jeg gik jeg saa fuldkommen i ..... , at der ikke mere kunde være Tale om nogen Laura Jacobsen hun var rutchet til sine Fædre. Det sÿntes mig som saa dette storartede henrivende Land, eller........
s. 7
ved Top og Tavl.........det maatte være den eneste ........  og med den Begeistring holdt jeg Balancen
og Contenancen. Den förste Dag kom vi ved Middagstid en heel Karravane til Scjeideg (Scheideg, red.) (Wengern Alp) hvorfra vi nermest kunde se den verdens berömte Jomfruen. Hende den væne hvide (snehvide ?, red.) som aldrig har sÿndet, men fristet blive hun da heller ikke meget, da man frÿser til en Iistap ved at komme hende paa 1/4 Miil nær. Hun var forresten deilig i al sin Solglans, og mægtig naar hun rÿstede sine Lokker og Lavinerne rullede til Jorden i idelig Gjenlÿd fra Bjergene. Det sÿntes som, " Nu kjörer Thor sin  Guuldkærre gjennem Skÿerne, men han ... sin Hammer". Man sitrer og
s. 8
frÿdes paa en Gang, hele Karavanen jubler over det med Længesel ventede Sÿn. Tit kan man ligge der hele Dage og der kommer ingen Laviner. Paa Nedgangen til Grindelwald ........ jeg sammen i Ordets rette Betÿding jeg kunde ikke fölge Jacob og Föreren og lagde mig derfor ned paa Maven og græd. Det var den förste Dag i Bjergene.
Indtrøkkene vexlede saa hurtig og vare saa forskjællig, foruden den lægemlige Anstrængelse, der her vilde have forvoldt en Sÿgdom. Imidlertid skammede jeg mig, og  Nödvendigheden böd at samle sig, det begöndte at skumre
s. 9
og husene i Dalen laae som smaae "Nÿrnberghuuse". Vi vare nu i Alperose Regionen Ved Jfs (Jomfruens, red.) Fod kan den lille Blomst voxe, ikke ved hendes Belte kan den trives, der fandt vi ..... og andre Urter og Mosarter.
Som vi om Aftenen vare komne i Huus bröd et Uveir lös med Regn som Skybrud, og med Lÿn paa Lÿn, havde vi længtes efter at naae Dalen laae den nu for os snart belÿst snart indhyllet i dÿbeste Mörke. En Trup Schweitzere sang uforstÿrret udenfor Værtshuset i en.. hverandre, det var for Puplicoms Fornöielse, de jodlede smukt som de fleste Bjegboere, men Tordnenen jodlede endnu bedre, og Echo gjentog det i det uendelige fra Bjergene

s. 10
som indesluttede Dalen; Det var et stort Naturskuespil: for stort for mig at beskrive. Den næste Dag er der intet at omtale jeg var meget sÿg, og troede jeg havde Gigtfeber, fordi alle mine Lemmer vare som knuste. 6 Timers Ridt naar man aldrig har været til Hest er for meget  paa 1 dag....

Den 25 rede vi fra Grindew til Meiringen, först over steile Skrænter op ad Bjerget til store ......... (Bjergväggen.) hvor man har Wetterhorn .....for,  man rider langs  ...horn og Engelhorn, nögne Klipper meget steile, Hestene maae nu gaae en anden Vei, det sidste Stÿke glede
de bestandig paa ........, og vi maatte mere
s. 11
klatre, stundom glide ........... for at faae Reichenbach at see: Stort Vandfald som löber i ........  bestaaer af 2 Fald, ved Foden af hvert er bÿgget en Hÿtte, hvorfra man seer det den .......... eller idetmindste .......... Plateau hvorpaa Hÿtten staaer, ud over Afgrunden. Den er bÿgt for de Reisendes Skÿld, saa at man sikkert kan see, höre og föle Vandets Storhed, gjennem det aabne Vindue stænker det bestandig En i Ansigtet, Huuset er drivvaadt. De sælge udskaarne Sager, og ......... ikke savne en Erindring om det forresten uforglemmelige Reichenbach. Ikke langt derfra ligger Meyringen en Landsbye i Dalen den berömte Slastidahl
s. 12
Rosenlaui-Gletcheren ligger ikke langt fra Reichenbach mellem Wellhorn og Engelhorn, ikke saa stor som Grindelwald gletcheren men Dens krÿstalklare Iis gjör den saa smuk. Jeg tænkte paa den blaae Grotte ved Amalfi og kröb ind i en af Gletcheren dannet Hule, som har et gjennemholdende azurblaae Lÿs; Den saae heel phantastisk ud, lutter Iis. Langs Siden  ......    er en Klöft der löber Weisbach ?, en Ström fra Gletschen, sin evige Gang, bestandig truende med at rive Benene fra den i phantasiens Rige aldeles fortabte Beskuer.'
Det var den 25 Juli vi ...... Meyringen  en ......., men vild Dal med flere
s. 13
Vandfald som alle  ..... træde ud af deres sædvanlige Gang og oversvömme da Dalen med Klippestökker, smaae Steen og Dÿnd, og den er nu gjort ufrugtbar indtil Indbyggerne faaer den renset. Et Danne..  Arbeide hos os. Der er nu muret en bred Kanal som Löber i Aar (?) for at give Vandet Afløb deri.
Den 26 regnede det, og jeg hvilede mig, og legede med Carolus. Jacob vadede omkring i Dalen. Den 27 afsted til Grimsel. Dog paa Kirket maae Du standse saaledes heder et 800 Fod höit Bjerg som staaer som en Demning for ...  Dalen,  imidlertid generer
s. 14
den ikke videre Floden, den har dannet sig i Tiden et Løb ind under Bjerget. Kun Toppen af Kirket ser Du tÿdelig at der engang for Aar tusinde .har været en Söe hvor der nu er en frugtbar grön Flodseng herfra har man Udsigt ned til den undre Hasli det som liger lige saa venlig og smuk, til höire  ..rhvbach ligesaa uvenlig og vild  ...........öiensÿnlige Spor.. stiger Du i den övre Haslidal som Kirchet danner og ....  en stor men ussel Landsbÿe med et godt Vertshuus som dog .... bÿde Ost og Bröd alt andet kjender de kun som Hörensagen
s. 15
Nu stiger Veien steilere, Egnen bliver alvorligere, indtet Dÿr afbrÿder Naturstilheden. Og saaledes maae Du krÿbe min gode Hanne og klatre i 2 Timer mere ind gaae det er for farligt at blive paa Hesten. Hvad bliver der af den store Figur?
Hÿs! Hvad er det der suser ligesom Vesterhavet i ..., det er Arnfloden, det bliver stærkere og stærkere, men der er Indtet at see, endelig tager Föreren Dig ganske sagte ved Haanden förer dig bag nogle forkrÿblede fÿretræer ud paa en Klippeskrænt som
s. 16
hænger indover Floden her fra stÿrter ...det lige ned for dig har du været spændt bliver du ikke mindre bange, det seer ud som det skulde sluge Dig, du skal staae stille, thi eller(s) glider Du! Steenen er vaade! Föreren vil give en Erindring, og vise sit Heltemod .... ud paa en endnu steilere Skrænt lægger sig ud over Kanten stod endog en Lÿngblomst, som sÿnes at voxe i Stenen. Klöften er snæver, Vandmassen saa stor at Handeck herfra betragtet har noget forfærdeligt hos sig, modsat det andre Sted, som man kort efter
s. 17
...., der seer man Faldet fra oven af ned i dÿbet, det var i sær smukt da vi et par Dage efter kom der i fuld Solglans, som dannede med Skummet flere Regnbuer. Vi gik ud paa en smal snæver Bro bÿgget over Svælget og hvorunder Vandfaldet, ÿler (hvivler). Til Vandet har været den halve Dÿbde er det en samlet Masse men nu törner det mod et klippestÿkke og stiger dampende tilveirs og skummet dandse omkring med den mest storartede Musik det er som skjulte Magter fristede En at dandse i Dÿbet med/ned, som Schillers' Der Tandser', og da Arvlenbach kommer fra venstre Side og
s. 18
forener sig med Handeck lige for...................... maa med Grund sige som ham "

 

 

Forsildig seer jeg at Vandfald lader sig lige saa lidt beskrive som male. Vi vandrede ... videre til Grimsel. Aredalen bliver ....... vildere, al Vegetation ophörer, man maa flere Gange over den rivende
s. 19
Flod, paa smalle klodsede Broer uden Gelænder snart er Broen hoit over Vandet snart ligger den umidelbar over Vandet da er det ikke saa...   Har Hesten mere Lÿst at gaae over Floden ind over Broen maae man finde sig deri, man er paa dens Rÿg og ganske i dens Magt. En Gang paa Veien fra Grimsel til Argletchen, hvor Floden var bred og ikke stridig, galopte min Gr.. grassat?? over Floden i Stedet for Broen men den befandt sig saa got (godt) i Vandet, at vi troede den var blevet der, den drak og betænkte sig, drak og betænkte sig og drak
s. 20
saa jeg nær var kommet over dens Hoved i Floden. Jeg gav den de kjærligste Navne og bad den saa inderligt skÿnde sig.
Boss stod paa Flodbreden og skjendte paa   ….pisk den optog det philosofisk og fortsatte först  sin Vandring da den fik löst. Grimselhospiz heder det Huus som er bÿgget af …. for den trætte Vandrers Bequemmelighed. Dets Muure ere saa tÿkke at de levered ? Store    Trÿk, som ligger om dertil midt Sommer. 5800 f:o.H: omtrent 1000 under Toppen ligger i en  Bjergkjæde denne triste Bolig, kun beboet i Sommermaanederne.
s. 21
Dens hÿggelige Kaminild, og de mange Mennesker som sad om Bordene gjorde et behagelig Indtrÿk paa os efter at vi i flere Timer..........................hverken havde hørt Mennesker eller Dÿr det var den 29 Juli.
Den næste Dag var J: ved Ros Gletchen, og Carl og Jeg seiled paa de smaa sorte Söer. Næste Dag var Solformörkelsesdagen, jeg tænkte paa alle Kjære. Vi vare ved Argletchen.
Boss var vred og sagde vi kunde ikke ride, og da J: alligevel vilde afsted
s. 22
troede jeg at læse i Boss sorte Øine....... "at gik vi i Afgrunden gjorde det Indtet til Sagen". Den Vei han förte os paa var som han havde sagt  "  som om det var over en Stads halv sÿnkene ? Ruiner saaledes laae Granitblokke "mellem hverandre"; Ich vil lieber gehe" raabte Carl og vi kom over Tilfods. Stadig holdt B: Hesten i Halen naar den skulde ned af en Platte, formodentlig for dog at beholde Noget, hvis den gik Tilbunds. Imidlertid saae
s.  23
vi Ars  Udlöb og det havde megen Interesse, især da den var bleven mig saa kjær, den havde ledsaget os paa Bjergturen og vist sig for os i de mest forskjellige Skikkelser. Det var det vildeste vi saa; nu gik vi tilbage til Meiringen
s. 25
I Venedig ere 2 collosale Granitsoiler som Dogen bragte med som Seirs-Trophe fra Sÿrien, de staae ved Landingstrappen ved Piazetta. Længere fremme staae 2 hvide Marmor Piller fra Grækenland; Markus Kirken ligeved deets, gotisk, bÿzantinsk og renaisance med asiatiske ?? kupler. Indenfor er Loft Vægge og Gulv bedækkede med de
s. 26
mest udsögte Quadre af Marmor og andre kostbare Steenarter i kunstig Indlægning. 45000 Quadratfod af denne Kirke er prÿdet med Mosaikmalerier paa Guldgrund (af Plader af Dukatguld?) foruden paa Altere...af Guld Sølv og Ædelstene. Soilerne.Kirke ere af det meest udsögte Marmor. Den hele bekjente Verden har her ofret til Venedigs
s. 27
Forskjönnelse thi den var jo Havet Dronning Orienten og Occidenten (Norden og Sÿden)
s. 28

Archive Reference: CM