Back to the menu
1874-10-12
Language: Danish (Denmark)
Location: Rome
Date: 1874-10-12
Author: Heiberg, Johanne Luise
Recipient: Jacobsen, Jacob Christian
Keywords: Travel letter; travel letters; health; patronage
Comments: Johanne Luise Heiberg writes from Rome about her unhealthy flat there and her bad situation in general.
Transcription:
Emneord: Rejsebrev; rejsebreve; helbred; mæcenvirksomhed;
Attachments: 1874-10-12 brev til JCJ fra JLH fra Rom.pdf
Kommentarer: Johanne Luise Heiberg 'skrifter' fra Rom og beklager sig over sin dårlige lejlighed dér, såvel som over sin dårlige økonomiske og helbredsmæssige situation i det hele taget.
Transskribering:


Rom d: 12 Octb. 1874

Kjære Capitain Jacobsen!Efter mange smaae og til Deels store Gjenvordigheder, er jeg da nu endelig naaet til den evige Stad Rom, forbauset over, at jeg virkelig med egne Øine skal se, hvad Alverden har fortalt mig om. At dette ikke er skeet endnu, da jeg först ankom træt hertil for et Par Dage siden, hvor der da skulde sees efter en Leilighed, pakkes ud og mangearragements træffes, falder af sig selv. Da jeg ikke længere vil opsætte at skrive Dem til, vinder De derved, at De fritages for at höre beskrive (beskrevet), hvad De vist bedre kjender, end jeg nogensinde kommer til. Lad mig nu blot foigaaende sige Dem, at mit Befindende er, efter omstændighederne ret godt. Det er ikke morsomt, at höre Folk beskrive deres Sunheds Tilstand, derfor gjör jeg det i al Korthed.
Den Bolig jeg efter megen Löben frem og tilbage har erholdt ved Hr. Ravnkildes Hjælp, behage mig,
s. 2
mellem os sagt ikke. Den er lav mörk, ingen Udsigt til Himmelen uden ved at stikke Hovedet ud af de smaae Vinduer og i den grad befengt med de de bekjendte smaae sorte italienske Dÿr, at jeg aldrig havde toet Sligt muligt. Vort daglige Arbeide, Morgen Middag og aften, er at udfinde hvorledes disse ubehagelige Gjester, der beröver en sin Nattesövn, bedst fordrives.
De seer, at Opholdet her ikke begÿnder saa idealisk, som man kunde önske.Spörger De nu hvorfor jeg da leiede en saadan Bolig, da er Svaret, at af de 35 Boliger, som Hr. Ravnkilde havde beseet for mig, havde kun 3 de af Lægen paalagte Betingelser, nemlig mod Sÿd, ikke i Stueetagen, ikke med de smaa fgtige Haver, som ofte findes her bag Husene, og ikke i de Qvartere, som som Øjeblikket rÿddes op fra Grunden af og derved frembringer Uddunstninger, der let bringer Feber med sig. Der er vel nogle faa smukke Leiligheder at faae, hvor man kan glæde sig ved at see den blaa Himmel, istedetfor den snævre Gade hvori jeg boer, men Leien for disse ere - ja, det er utroligt, 1500 Francs maanedlig ! Jeg vilde finde det uforsvarligt, ja næsten latterligt, om jeg boede for slig Leie, da jeg allerede er forbauset over hvad min
s. 3
koster, nemlig 550 om Maaneden. Slige Priser sige alle her, var ikke tidligere kjendt da Paven var Enehersker, men nu er alle Borgerne i den Grad belemret med forögede Skatter, at alt, Boliger Levnedsmidler -etc. etc. ere stegne i en utrolig Grad. Jo, jeg er vel reist!
At jeg ikke uden Smerte har solgt det Huus, som jeg i 12 Aar har hÿgget og pleiet, er en Selvfölge. Men hvad var herved at gjöre? Lægen udtalte paa det Bestemmeste, at jeg, hvis jeg vilde vende hjem til Foraaret, som han jo forresten fraraadede mig, da at sörge for en luun solvarm Bolig; disse Egenskaber havde Huset i Rosenvænget unægtelig ikke. Ogsaa var det altfor kostbart for mig at holde vedlige. De der i Stilhed sörger for saa mange veed vist hvor langt man kan komme med en Indtægt af noget over tre tusinde Daler o Aaret, naar heraf skal betales Skatter, Afbetaling paa Grunden; Reparationer; Havens Pasning; Börnenes Informationer, Klædedragt; Huusholdning, uden at tale om, at ikke Faa gjöre Krav paa Hjelp hvor der trænges etc. etc.
Jeg maatte derfor see at foröge min aarlige Indtægt, og dette er nu skeet ved Huusets salg. Selv om min aarlige Leie nu vil belöbe sig til otte a tusind Daler, vil jeg kunde udrede dette af Renter af de 30000 Daler jeg faaer for Huset og endda afhjelpe

s. 4

det Savn af en foröget Indtægt, som jeg alt i flere Aar har fölt trÿkket af. Ogsaa vil jeg tilstaa, at jo min Helbredstilstand er saaledes, at det vilde være Svaghed af mig ikke at tænke paa, at jeg kunde gaae bort, og da var det jo et Held for Börnene at have penge istedetfor et Huus, som det ikke var sagt strax fik en Kjöber paa saa gode Vilkaar, som nu er tilfælde.
Ak, vredes ikke over at jeg plager Dem med disse mine Anliggendr! Men den Godhed, det venskab De har viist mig, giver mig mod til at tro at det ikke er dem ligegÿldig hvorledes jeg har det. Og det er mig om a gjöre, at De ikke anseer denne min Beslutning for Uro, Luner, Ufornuft. Jeg veed godt hvad der forestaar mig i en leiet Bolig, og gÿser derfor, men hvad tusinde og atter tusinde maa finde sig i, bör jeg jo ogsaa kunde
Se saa, nu har jeg skriftet for Dem og det var mig en ligefrem Trang.
Lad mig nu frem for Alt, takke Dem for Deres Besög i Chateau d'Oise. de troe ikke hvad dette Besög glædede og opmuntrede mig, först fordi jeg heri saa et beviis, et foröget Beviis paa Deres Venskab og Interesse for mig, og dernæst fordi den muntre Freidighed hvored De satte Mod i mig, var overordentlig veljörende for mit sÿge Sind. Tak, og atter Tak for al det Venskab De viser.

Deres hengivne og taknemmelige
Johanne Luise Heiberg

Archive Reference: Rigsarkivet